Den politiske debat i Europa har sjældent virket mere polariseret.
I medierne bliver europæiske samfund ofte beskrevet som stadigt mere opdelt mellem yngre, progressive generationer og ældre, mere konservative generationer.
En voksende mængde forskning peger samtidig på, at politiske holdninger i stigende grad deler sig efter køn – især blandt unge.
Unge kvinder ser for eksempel ud til at indtage mere liberale standpunkter end unge mænd i spørgsmål som klimaforandringer og indvandring.
Ved hjælp af data fra European Social Survey, som jeg har stået i spidsen for siden 2013, har mit forskerhold undersøgt, hvor godt de påstande egentlig holder.
European Social Survey (ESS) er en stor, tværnational spørgeskemaundersøgelse, der siden 2002 har målt europæernes holdninger, værdier og adfærd på en lang række samfundsområder.
ESS har set på den langsigtede udvikling i Øst-, Vest- og Nordeuropa fra 2002 til 2023 og undersøgt politisk orientering, bekymring for klimaforandringer og holdninger til indvandring.
Sådan har politisk orientering udviklet sig over tid fordelt på alder og køn
I alle de undersøgte landegrupper placerer yngre personer sig konsekvent længere til venstre på den politiske højre-venstre-skala end ældre personer.
Men udviklingen er ikke ens overalt. I Nord- og Vesteuropa har de ældre aldersgruppers politiske holdninger været forholdsvis stabile. I Østeuropa har der derimod været større udsving, og i de seneste målinger ser vi en tydeligere bevægelse mod højre.
Blandt yngre østeuropæere går udviklingen den modsatte vej. Det peger på, at der er ved at opstå en tydeligere generationskløft i regionen, når det gælder politisk ståsted.
Udsving falder sammen med store politiske og økonomiske hændelser
Sammenhængen mellem køn og politisk orientering varierer også markant med alderen i Europa.
Blandt de ældre følges mænds og kvinders politiske placering stort set ad over tid. Hos de yngre generationer er forskellene mellem kønnene derimod betydeligt større.
Kløften er størst i Nordeuropa. Her placerer unge kvinder sig konsekvent længere til venstre end unge mænd.
I Østeuropa ser unge mænd og kvinder til gengæld ud til gradvist at nærme sig hinanden politisk – selvom de unge kvinder fortsat ligger længere mod venstre.
De unge kvinders politiske holdninger svinger desuden mere fra undersøgelse til undersøgelse, især i Vesteuropa. Nogle af udsvingene falder sammen med store politiske og økonomiske hændelser.
Omkring finanskrisen i 2008 var der eksempelvis en mindre bevægelse mod højre, mens coronapandemien i 2020 faldt sammen med en bevægelse mod venstre.
Bekymring for klimaforandringer over tid og fordelt på alder og køn
På tværs af alle regioner, undersøgelsesrunder og aldersgrupper har kvinder konsekvent været mere bekymrede for klimaforandringer end mænd.
Hvor stor forskellen er, varierer dog både mellem regioner og aldersgrupper.
Forskellene mellem generationerne er mere moderate. Resultaterne følger nemlig ikke entydigt den udbredte forestilling om, at unge er mere bekymrede for klimaet end ældre.
I både Øst- og Vesteuropa har ældre deltagere ofte været lige så bekymrede som yngre – og nogle gange en smule mere.
Overordnet ser klimabekymringen dog ud til enten at være stabil eller langsomt faldende i de fleste befolkningsgrupper.
Blandt de ældre er forskellen mellem mænd og kvinder forholdsvis lille, mens den er markant større blandt yngre især i Nordeuropa.
Unge kvinder i Nordeuropa er faktisk den eneste gruppe, hvor bekymringen for klimaforandringer viser en svagt stigende tendens over tid.
Det afspejler en voksende kønsforskel blandt unge i regionen: Unge mænd er blevet mindre bekymrede, mens bekymringen blandt unge kvinder har været stabil eller er steget en smule.
I Øst- og Vesteuropa ligner alders- og kønsgrupperne hinanden mere. Her har både mænd og kvinder i de senere år generelt rapporteret faldende bekymring for klimaforandringer.
Samlet set tyder resultaterne altså ikke på, at klimabekymring først og fremmest deler generationerne. I stedet ser den tydeligste skillelinje ud til at gå mellem unge mænd og unge kvinder især i Nordeuropa.
Tolerancen over for indvandring over tid og fordelt på alder og køn
Holdningen til indvandring varierer mere mellem Europas regioner end mellem køn og generationer alene. Især i Østeuropa har synet på migranter ændret sig markant over tid.
Tolerancen over for indvandring faldt i Østeuropa omkring migrantkrisen i 2015-16. Omkring 2020 ses derefter en tydelig, men forholdsvis kortvarig, stigning i tolerancen.
De store udsving kan hænge sammen med skiftende politiske og sociale forhold, blandt andet coronapandemien og den efterfølgende flugt fra Ukraine efter Ruslands invasion i 2022.
En del af udviklingen kan dog også skyldes såkaldte ‘mode effects’, hvilket vil sige, at svarene er påvirket af, om undersøgelsen bliver gennemført med en interviewer eller på anden vis.
I Nord- og Vesteuropa har holdningerne til indvandring været mere stabile. Og måske lidt overraskende i lyset af den indvandringskritiske retorik fra dele af medierne og det politiske landskab er holdningerne generelt blevet mere positive over tid.
Kønsforskellene er mindre blandt ældre europæere
Blandt ældre europæere er kønsforskellene små: Mænd og kvinder følger stort set de samme udviklingstendenser.
Hos de yngre generationer er forskellene mellem kønnene derimod tydeligere.
Det gælder især i Nordeuropa, hvor unge kvinder konsekvent er markant mere positive over for migranter end unge mænd.
Det passer ind i det bredere billede af en voksende politisk kønskløft blandt unge i regionen.
Samlet set viser resultaterne, at der faktisk findes en generationskløft i europæisk politik. Men generation alene kan ikke forklare polariseringen.
Europæernes politiske holdninger ser i stigende grad ud til at blive formet af et samspil mellem alder, køn og den del af Europa, de bor i.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
