Hvem var grønlændernes forfædre?

Afgørende dele af grønlændernes historie er et mysterium.

Selvom Grønland har været en del af Danmark siden 1814, er det nemlig en hel del, vi ikke ved om, hvem grønlændernes forfædre var, hvor de kom fra, hvordan de befolkede Grønland, og hvordan de tilpassede sig det ekstreme klima på verdens største ø.

Vi ved ikke engang, om vi selv er blandt grønlændernes forfædre, da nordiske vikinger, der boede på Grønland for 700 år siden, muligvis kan være kommet på mere end almindeligt selskabeligt visit i de grønlandske bygder.

Alle de uopklarede spørgsmål skal dog besvares i et nyt dansk forskningsprojekt, hvor forskere fra Københavns Universitet vil lave et genetisk studie af den grønlandske befolkning.

Målet er at få kortlagt den grønlandske befolknings historie og dermed også få kortlagt et vigtigt hjørne i dansk historie.

»Grønlænderne er en lille befolkningsgruppe, der på grund af sin isolation adskiller sig markant genetisk fra andre befolkningsgrupper. Derfor er det også interessant, at vi nu skal kortlægge deres genetik. Det kan fortælle os en masse om grønlænderne i særdeleshed, men det fortæller os også en masse om, hvordan mennesker generelt tilpasser sig et liv i ekstreme miljøer,« fortæller postdoc Ida Moltke fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Hun er netop startet på et forskningsprojekt, støttet af Det Frie Forskningsråd, om grønlændernes gener.

Grønlændere kan være et mix

Et af de første spørgsmål, som Ida Moltke gerne vil svare på i sit genetiske forskningsprojekt, er spørgsmålet om grønlændernes historie.

Man ved fra arkæologiske fund, at Grønland først blev befolket af inuitter i 1.200-tallet. Før det boede folk fra flere forskellige kulturer, som forskere samlet kalder for ’palæo-eskimoer’, på øen og havde gjort det i bølger i de seneste 3.500 år.

Palæo-eskimoerne forsvandt dog og gjorde plads til inuitterne, der havde rejst hele vejen fra Sibirien gennem Alaska og Canada og bosatte sig i blandt andet Grønland.

Måske var de nordiske vikinger glade for inuitpiger

I Grønland kan inuitterne være stødt på palæo-eskimoerne i deres sidste periode på øen, og nutidens grønlandske befolkning kan således være en blanding af de forskellige folkeslag frem for udelukkende at have inuit-ophav.

Palæo-eskimoerne er dog ikke de eneste, som grønlænderne kan have blandt deres forfædre.

Vikinger fra Norden havde nemlig bosættelser på Grønland allerede for op imod 1.000 år siden, og det er ikke utænkeligt, at de nordiske vikinger har fundet det umuligt at holde fingrene fra de grønlandske inuitpiger.

»Arkæologiske fund tyder på, at inuitterne og vikinger har handlet med hinanden i 1.300-tallet. Måske har de også haft andre forhold, hvilket gør, at vikingerne faktisk kan være blandt moderne grønlænderes forfædre. Tanken er ikke ny, men det har endnu ikke været muligt at få det afgjort,« forklarer Ida Moltke.

Gener kortlægger Grønlands kolonisering

Ida Moltke vil i sit forskningsprojekt også meget gerne finde ud af, hvordan inuitterne koloniserede Grønland, da de først kom til øen for 800 år siden.

Arkæologer og historikere diskuterer, om inuitterne rejste syd om Grønlands sydspids for derefter at kolonisere østkysten, eller om de delte sig i to og kom til østkysten fra både nord og syd.

Spørgsmålet har ikke været muligt at besvare med arkæologiske data, men det kan muligvis besvares med de genetiske data.

»Ved at kigge på genetiske kendetegn i en geografisk udbredelse af den grønlandske befolkning, kan vi finde ud af, hvilken vej inuitterne rejste, da de koloniserede øen, og dermed for første gang få denne del af den grønlandske historie på plads,« siger Ida Moltke.

Genetisk tilpasset til et ekstremt miljø

Den anden del af Ida Moltkes forskningsprojekt handler om grønlændernes genetiske tilpasning til at leve i et ekstremt miljø.

Ifølge Ida Moltke ved vi, at mennesker har tilpasset sig forskellige ekstreme miljøer, men vi har meget lidt forståelse for, hvordan det er foregået genetisk.

Det gælder både tilpasning til blandt andet kulde, varme, højder og forskellige former for mere eller mindre bizar kost, der kan få en hver ernæringsekspert til at få hjertebanken og sved på panden.

Kan lede til forståelse af andre folkefærd

Resultatet af forskningsprojektet omkring de grønlandske gener vil give et indblik i, hvordan denne form for genetisk tilpasning kan foregå.

»Vi ved faktisk ikke, hvordan mennesker i Arktis har kunnet tilpasse sig både den ekstreme kulde og en diæt, der primært består af fedt og protein. Det er nogle helt andre livsvilkår, end vi selv lever under. Ved at forstå, hvordan grønlænderne har kunnet tilpasse sig til et liv, hvor varme og grøntsager er erstattet af frost og spæk, kan vi også bedre forstå, hvordan mennesker gennem tiden har tilpasset sig de miljøudfordringer, som de har stået over for,« siger Ida Moltke.

Ida Moltke nævner blandt andet tibetanerne, som genetisk er tilpasset til et liv i over 4.000 meters højde. Kun meget få andre folkeslag kan leve i længere tid i de samme højder.

Undersøger gener fra 4.500 grønlændere

I forskningsprojektet skal Ida Moltke analysere DNA fra 4.500 grønlændere. Det svarer til otte procent af den samlede grønlandske befolkning. På den måde kan hun finde ud af, om der er sluppet DNA ind i den grønlandske befolkning fra andre befolkningsslag, og hvornår det er foregået.

DNA’et skal hun desuden analysere med allerede eksisterende statistiske redskaber for at finde genetiske tilpasninger, der adskiller grønlænderne, fra for eksempel hvad man finder blandt europæere.

Ida Moltke skal dog også udvikle nye statistiske modeller, der kan analysere befolkningsgenetik i befolkninger med forfædre med forskellig oprindelse.

»Udfordringen med at analysere DNA fra grønlænderne er, at de i hvert fald har blandet gener med europæere de seneste 200 år, hvilket gør det sværere at finde ud af, hvilke gener, der kommer fra den oprindelige inuitbefolkning, og hvilke gener, der kommer fra Europa. Det skal vi have helt nye statistiske værktøjer for at kunne håndtere, og dem skal jeg blandt andet udvikle,« fortæller Ida Moltke.

Ida Moltke forklarer, at de nye genetiske værktøjer også kan blive relevante til at undersøge den genetiske fortid for andre befolkningsgrupper, der har forfædre fra flere forskellige folkeslag, som eksempelvis befolkninger i Sydamerika.