Forskere vinder nobelpris for at finde hjernens GPS - se, hvor glade de blev
Nobelprisen inden for fysiologi og medicin går til tre hjerneforskere, der har afsløret, hvordan vores stedsans virker. Dansk hjerneforsker blåstempler vinderne.

Inde i montren ses en oplyst og stærkt forstørret udgave af en nervecelle. (Foto: Geir Mogen, NTNU)

Inde i montren ses en oplyst og stærkt forstørret udgave af en nervecelle. (Foto: Geir Mogen, NTNU)

Nobelprisen 2014 inden for fysiologi og medicin er blevet overrakt til to nordmænd og en amerikaner. De har fået prisen for deres forskning i de hjerneceller, der gør os i stand til at finde vej i verden. De såkaldte stedsanseceller.

Amerikaneren John O’Keefe har med sin forskning vist, at rotter danner nye celler i hjernen, når de befinder sig på et nyt sted. Bevæger de sig videre til et andet sted, opstår andre forbindelser i hjernen.

De to nordmænd May-Britt Moser og Edvard Moser har fortsat forskningen og vist, at nervecellerne forbliver knyttede til geografiske steder, og de lyser op i hjernen, når rotten vender tilbage til det samme sted. På den måde skaber hjernen sit eget geografiske kort. Menneskehjernen menes at skabe geografiske kort på samme vis.

Læs mere om de to nordmænds eksperimenter her: Sådan skaber hjernen din stedsans

Video: ntnuinfo

Øverst i artiklen kan du se en video af den lykkelige May-Britt Moser, der taler om, hvordan det føles at vinde nobelprisen. 

Nobelpris til grundforskning

Den danske hjerneforsker og professor ved Københavns Universitet Jesper Mogensen, vurderer, at prisen er fortjent:

“Det er helt klart en meget vigtig opdagelse af, hvordan vores hjerner behandler informationer - og det ved vi næsten ingenting om. Det er vigtig grundforskning,” fortæller han.

Vigtigt - men ikke brugbart nu og her

Opdagelsen går ikke ud og kurerer Alzheimers eller bliver til et produkt på hylderne i morgen. Det er Jesper Mogensen udmærket klar over. Men vi er nødt til at have en grundforskning, som vi kan bygge videre på, forklarer han.

Nobelprismodtagerne fra venstre: John O' Keefe, May-Britt Moser og Edvard Moser. (Foto: David Bishop, UCL, Wikimedia Commons).

“Uden grundforskning er vi dårligt stillede i al anden forskning. Det her projekt giver forståelse på et område, vi ved ekstremt lidt om. Nemlig hvordan hjernen fungerer,” siger han.

Forskningen viser, hvordan vores hjerner gennem sanseindtryk ‘lagrer’ vores omgivelser i specifikke celler i det område, der hedder hippocampus, som sidder nær vores tindinger.

Ikke unormalt, at gammel forskning hædres

John O’Keefes opdagelser er næsten 30 år gamle, men det er ifølge Jesper Mogensen ikke unormalt, at man kigger tilbage, når man uddeler nobelpriser.

“Når man begynder at kigge inden for et bestemt emne, så er det meget normalt, at man ser tilbage på, hvad deres forskning bygger på af tidligere opdagelser. Jeg synes, det er en fin måde, de har delt denne pris på,” siger han.

Han understreger dog, at man sommetider undlader det, hvis forskeren er død, men i dette tilfælde lever alle tre heldigvis i bedste velgående til at modtage prisen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk