Hella Joofs katekismus skaber strid i folkekirken

En katekismus er en bog, der sammenfatter den kristne troslære. Danske lutheranere har længe kendt til Luthers lille Katekismus, mens Folkekirkens Konfirmandcenter udsendte i 2016 en ny katekismus, som er forfattet af den danske skuespiller, filminstruktør og komiker Hella Joof.

Begge katekismer er forsøg på at bringe kristendommen i overensstemmelse med forfatternes tidsbundne udlægninger, og Hella Joofs katekismus afspejler nogle af de centrale udviklinger i nyere dansk kristendom.

Men hvordan fornyer man overhovedet en skriftreligion, der begrunder sin lære i en række gamle hellige skrifter?

Vi er ikke længere syndere

Hvor Hella Joofs katekismus drejer sig om kærlighed og dermed frisætter de troende for synd, skyld og efterfølgende straf, havde Luthers katekismus også gudsfrygten med.

Her er Hella Joof en god og nytænkende repræsentant for flertallet af folkekirkens medlemmer i dag, sådan som vi kender dem fra statistiske undersøgelser.

For efterhånden som kirkegangen er blevet mindre, og kirken har tabt kontrol med, hvad folk skal tro på, tilvælger folk selv, hvad de tror på.

»Så taler al sandsynlighed for, at religiøse elementer, som er knyttet til en ekstern autoritet og tvang, vil blive fravalgt, mens elementer, som er knyttet til individualisme og selvudfoldelse vil blive valgt til,« som jeg skrev med min forskerkollega Peter Lüchau i 2011.

Det betyder netop, at forestillinger om at synd, straf og helvede bliver mindre udbredte i befolkningen.

Gud er ikke personlig, men upersonlig

Ligeledes er der en tendens til, at man holder op med at forestille sig Gud som en personlig gud, der kan handle og straffe. I stedet forestiller man sig Gud som en form for upersonlig kraft.

Når man så ser, at det er Folkekirkens Konfirmandcenter, der har bedt Hella Joof om at skrive katekismen og siden udsendt den, kan man blive overrasket.

For det nybrud, Hella Joof står for, er netop en del af en teologisk kamp inden for folkekirken. Og umiddelbart ville man ikke vente, at konfirmandcenteret, der arbejder med materiale til konfirmationsforberedelsen, ville være aktiv i den kamp.

Normalt lader man de voksne om at udkæmpe de teologiske kampe, og så udarbejder man lærebøgerne til de 11-14-årige bagefter.

Kærligheden er kristendommens centrale budskab

Hella Joofs katekismus har medført en stor debat inden for den teologiske verden. De to positioner, som debatten om Hella Joofs Katekismus berører, føres af Niels Grønkjær, der er præst i København og af Carsten Breengaard, som er præsteviet i folkekirken.

Grønkjær gør op med forestillingen om, at Gud er en ting. Det, at gøre Gud til en Gud, som handler fysisk i verden, er en barnlig forestilling, som voksne mennesker burde være vokset fra, mener han.

I Grønkjærs udlægning er det kærligheden, der er det samlende begreb for kristendommen, og særligt luthersk kristendom. Gud er simpelthen kærlighed, og Gud og mennesker relaterer sig til hinanden igennem kærlighed.

Det er altså kærligheden, der er kristendommens centrale budskab og ikke Guds almagt.

Det betyder, at begreber som synd, skyld og den deraf afledte gudsfrygt bliver mindre vigtige i Grønkjærs teologi.

Striden mellem synd og kærlighed har skabt debatten

Breengaard derimod fremhæver de sider i Det Nye Testamente, som tager fat på synd og skyld. Og han har historisk set ret, når han understreger, at Luther tog synd alvorligt.

For Breengaard er det selve Luther og folkekirken som en evangelisk-luthersk kirke, der er truet, når man ikke tager synden alvorligt i folkekirken.

Men for Grønkjær drejer det sig om at finde en vej fremad for kirken og folkekirken.

Det er denne strid om synd og kærlighed, der ligger til grund for den debat, som er fulgt i kølvandet på Hella Joofs Katekismus.

Her har striden nemlig stået om, hvorvidt det er kærlighedsbudskabet eller syndsbudskabet, der står centralt i Luthersk kristendom.

Hella Joof rammer de unge

Hella Joof har forfattet sin katekismus efter Luthersk forbillede. Ligesom ham gennemgår hun De ti Bud, Trosbekendelsen og Fadervor, som hun citerer linje for linje.

Luther indleder hver af sine fortolkninger af De ti Bud med et »Vi skal frygte og elske gud.«

Hella Joof har dog forskudt mønstret til kærlighed og tilgivelse, og alle steder hvor Joof overhovedet har en chance for at indsætte kærligheden som overskrift, gør hun det.

Forskydningen er klar i Trosbekendelsen: Hvor Luther udlægger »Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber« som et: »Jeg tror at Gud har skabt mig«, udlægger Hella Joof det som: »Jeg tror på den uendelige kærlighed, som går over min forstand. Det, der har skabt mig, som jeg er en elsket del af.«

I Hella Joofs version er det kærligheden, der er i højsædet, og skabelsen er blevet upersonliggjort, og hun står her som en repræsentant for en teologisk udvikling, som rigtig mange nutidige ældre og unge lutheranere kan forstå.

Strategisk har Folkekirkens Konfirmandcenter utvivlsomt ramt de unge konfirmanders religion langt bedre, end en stærkere bogstavtro ville have gjort det.

Et opgør med dommedag

Luther gjorde i sin gudstjeneste op med den katolske gudtjeneste, der er bygget op omkring forventningen om dommedag.

Lutherske gudstjenester skulle ikke fokusere på dommedagen. Men den katolske gudstjeneste har stadig det samme format i dag, som den havde på Luthers tid. Nu er den bare på dansk og efterfulgt af en prædiken.

Ligesom dommedag forsvandt i den lutherske gudstjeneste, forsvandt dommedag også helt i Luthers katekismus. I Trosbekendelsen står der, at Jesus Kristus »skal komme [tilbage fra Himlen] og dømme levende og døde.«

I Luthers udlægning blev det til, at den bekendende »skal tilhøre ham [Jesus Kristus] og leve under ham i hans rige og tjene ham i evig retfærdighed, salighed og uskyld, ligesom han er opstået fra døden, lever og regerer i evighed. Det er vist og sandt.«

Hella Joofs budskab er et skridt videre

I dagens tro blandt flertallet af medlemmerne af folkekirken er Hella Joofs kærlighedsbudskab vel blot et skridt videre fra Luthers opgør med katolsk dommedagstro.

For katolicismen har traditionen spillet en stor rolle gennem meget af kirkens historie.

Luther brød med traditionen ved at gribe tilbage til Bibelen, og dagens lutheranere står så med problemet om, hvordan man kan videreudvikle og ændre evangelisk lutherske trosforestillinger uden at komme i konflikt med Bibelen, og altså Luther.

Hella Joofs katekismus har skabt debat

Det er velkendt, at Hella Joof har velgennemtænkte, teologiske overvejelser, og hun har tidligere kommenteret på De ti Bud.

Det er formodentligt derfor, Folkekirkens Konfirmandcenter valgte hende, til at skrive en katekismus. De så, at hendes kommentar kunne have gennemslagskraft blandt tidens konfirmander.

Men med det initiativ understøtter centeret også den side af folkekirkelig teologi, der bekymrer sig mere om et kærlighedsbudskab end om synd og gudsfrygt.

Det har i den sidste del af september 2016 udløst en debat i Kristeligt Dagblad, hvis læsere bekymrer sig for en fastholden af kristendommen, og den form den fastholdes i.

Konfirmationscentret støtter kærlighedsbudskabet

Det er derfor vigtigt at bemærke sig, at Folkekirkens Konfirmationscenter skelner mellem proklamerende og dialogisk konfirmationsforberedelse.

Man kan, når man læser Hellas Katekismus, tro, at centret ønsker et nyt proklamerende budskab, der fastslår, hvad konfirmanderne skal tro. Men det er ikke tilfældet.

Man lægger op til, at konfirmanderne arbejder med Luthers Katekismus, så de på dialogisk måde selv kan komme frem til, hvad de tror på.

Centeret er her helt på linje med megen anden nyere pædagogik, men netop det dialogiske kan i sig selv være en anstødssten for den del af folkekirkens medlemmer, der fremhæver Guds almægtighed og hans evne til at straffe.

Vigtige positioner i folkekirken udfoldes og argumenteres

Det spændende ved katekismerne og debatten om ateisme, fundamentalisme og alle mellempositionerne er, at vigtige positioner i folkekirken udfoldes og argumenteres.

Det drejer sig om religionernes og de lutherske kirkers kamp for at give svar på tidens skiftende spørgsmål, og stadig at kunne bevæge mennesker til at tro.

Tager man et skridt tilbage og ser på debatten om Hellas Katekusmus med lidt distance til positionerne i debatten, har Hella Joofs teologi langt større gennemslagskraft i befolkningen end forestillingen om den almægtige og straffende Gud. Hendes tekst vil derfor være en mere tiltalende indføring i trosbekendelsen end Luthers ældre tekst.

Hella Joofs katekismus kan åbne teksterne

Skarpt læsende konfirmander vil møde samme slags problem, som de mødte i Luthers Katekismus. Nemlig at der ikke er en helt og simpel overgang fra teksterne i De ti Bud, Trosbekendelsen og Fadervor til fortolkningen.

Men Hella Joofs fortolkning vil for flertallets vedkommende i langt højere grad flugte med deres egen religiøsitet.

Derfor kan Hella Joofs Katekismus åbne teksterne for dem på nye og tidssvarende måder.