Vi bør bruger verdens største radioteleskop til at sende beskeder ud i rummet, så vi kan skabe kontakt til rumvæsner derude.
Det mener forskere fra det amerikanske institut SETI, der siden de første spæde eksperimenter tilbage i 1960 har forsøgt at finde liv i rummet ved at lede efter radiosignaler. Tanken er dels at få besvaret spørgsmålet, om der overhovedet er liv derude, dels at udveksle erfaringer og livssyn med rumvæsnerne, så begge sider kan lære af hinanden.
Vi kan ikke vide, om rumvæsner er venlige eller fjendtlige
Det lyder jo tiltalende at række hånden ud mod universet, for tænk, hvis vi kunne blive gode venner med E.T. og måske også få en masse viden om verden tilbage den anden vej.
Andre forskere og rumentusiaster er dog langt mere tilbageholdende. 28 af dem har underskrevet en erklæring, hvor de råber vagt i gevær og beder om, at vi virkelig tænker os godt om, før vi begynder at sende målrettede beskeder af sted mod ETI – Extraterrestrial Intelligence.
»Vi kan på nuværende tidspunkt ikke vide, hvordan ETI vil reagere på en besked fra Jorden. Vi kender intet til ETI’s hensigter og kapacitet, og det er umuligt at forudse, om ETI vil være venlig eller fjendtlig,« hedder det i erklæringen, som er underskrevet af blandt andre tidligere NASA-forsker, professor John D. Rummel, samt af iværksætteren Elon Mosk, som blandt andet står bag rumprogrammet SpaceX.
‘Jordens historie viser, at de svageste civilisationer bliver knust’
På en videnskabskonference i USA opfordrede en anden underskriver af erklæringen, forfatter og fysiker David Brin, til, at vi skeler til vores egen historie på Jorden for at se, hvad der sker, når et højteknologisk samfund møder et mindre teknologisk.
»Vi har haft hundredvis af den slags møder, og hver gang var der sorg og lidelse. Jeg siger ikke, at det ville ske her. Men det gør, at vi bør holde møder og diskussioner af, om vi ikke kan være de mindst teknologisk avancerede og risikerer at ende som aztekerne over for Hernan Cortes,« sagde David Brin med reference til frontfiguren, da Spanien i 1500-tallet knuste aztekerriget i Mellemamerika.
Hele verden bør deltage i kæmpe debat
I stedet bør intet mindre end hele verden mobiliseres i en stor debat, om vi overhovedet har lyst til at tage skridtet ud i en mere aktiv søgning efter liv – og hvad konsekvenserne af det ville være.
»Vi er bekymrede for den arrogance og frækhed, der ligger i at træffe sådan en beslutning uden at have haft peer-review og uden at have hørt folk uden for videnskaben. Douglas Vackoh vil ændre grundlæggende betingelser for vores planet, mens vi taler om det undervejs. Men vores børnebørn skal stadig leve med, at afgørelsen reelt er truffet. Der er så mange scenarier for, hvad der kan ske – bør vi i det mindste ikke diskutere dem?«
\ Fakta
Bloggere: Historisk analogi holder ikke David Brin laver en søgt analogi, når han sammenligner vores møde med rumvæsner med erfaringer fra Jordens historie. Det skriver Videnskab.dk’s bloggere Henrik og Helle Stub: »Vi mener, at det slet ikke er muligt at drage en historisk analogi. Årsagen er forskellen mellem den historiske og den astronomiske tidsskala,« skriver de i indlægget Skal vi ringe til E.T.?
»Det ville være så fascinerende med en diskussion i hele verden. En halv milliard mennesker ville følge med i sådan en debat på tv. Nogen skal sætte rammer for en verdensdiskussion om det her,« lød det fra David Brin på konferencen, der var arrangeret af American Association for the Advancement of Science, der blandt andet udgiver det ansete tidsskrift Science.
Vi har før taget store debatter uden at sænke udviklingen
David Brin trækker paralleller til en debat tilbage i starten af 1990’erne og frygten for, at man via DNA kunne manipulere sig frem til særlige mennesker eller væsner på Jorden.
»Dengang var folk bange for, at DNA-forskningen ville komme ud af kontrol. Så kom videnskabsfolk ud med retningslinjer, der nu gælder i hele verden. Videnskabens tempo er ikke blevet sænket af den grund, men det har hævet sikkerheden i laboratorierne.«
»For 15 år siden kendte vi ingen andre planeter. Nu kender vi tusinder. De næste sonder vil finde hundredtusindvis af exoplaneter. Hvorfor skal vi pludselig gøre det her, før vi finder ud af, om der er farer de steder? Det her er et stort videnskabsfelt, hvor vi ikke har nogen basis for vores antagelser. Der er mange potentielle problemer, vi burde tale om.«
»Jeg foreslår, at vi i stedet lavet en skitse til, hvordan vi for eksempel over de næste fem år kunne opnå en form for konsensus. Ikke på FN-niveau, men så vi får det hele op på bordet for millionaner af mennesker i hele verden,« lød det fra David Brin.
Vigtigt spørgsmål bør afgøres af de vigtigste mennesker
Leder af SETI, Seth Shostak, mener derimod, at det må være op til forskere og andre beslutningstagere at træffe beslutningen på menneskehedens vegne.
»Det her vil blive et spørgsmål, der vil optage fremtidige generationer af Homo sapiens. Vi har haft radioer i sølle 100 år, og hvordan skal vi bruge dem de næste 10.000 år? Det bliver garanteret noget med meget kraftige sendinger, fordi vi begynder at befolke andre dele af vores solsystem. Vil du virkelig bremse al den aktivitet, ikke bare i en weekend, og ikke bare lukke radarer ned for en uge eller lukke ’Active SETI’ næste år, men lukke menneskeheden ned for evigt, fordi et flertal ser ud til at være imod?«
»Vi kan tværtimod lige så godt lade være med at bekymre os, for en anden civilisation kan allerede have hørt os. Det er for sent at gøre sig de bekymringer,« lød det fra Seth Shostak.
Hvad mener du?
