Mange danskere kender Hal Koch (1904-1963) som en af vores mest betydningsfulde demokratitænkere.
Under påvirkning af sine tidlige møder med mellemkrigstidens totalitære regimer (Hal Koch havde boet i både Tyskland og Italien) og besættelsen af Danmark skrev han kort efter krigen debatbogen Hvad er demokrati? hvor han i særlig grad lægger vægt på samtalen som en central del af et velfungerende demokrati.
I Danmark har bogen nået en enorm udbredelse, og den er oversat til adskillige andre sprog. Uden tvivl er den grunden til, at Hal Koch for eksempel blev optaget i Undervisningsministeriets demokratikanon fra 2008. For skolelærere har Hvad er demokrati? været fast pensum på seminariet, og utallige danske skoleelever har i undervisningen beskæftiget sig med bogen, i hvert fald i uddrag.
Det er svært at forestille sig en dansk debat om demokratiet, uden at Hal Kochs tanker på den ene eller anden måde vil klinge med.
Men Hal Koch var ikke først og fremmest samfundstænker eller demokrati-teoretiker – han var først og fremmest teolog. Fra 1937 havde han stilling som professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet, hvor han satte sit præg på tidens teologiske diskussioner. De emner, som Hal Koch beskæftigede sig med, var bl.a. oldkirken og den danske kirke i højmiddelalderen og 1800-tallet.
På baggrund af et omfattende arkivarbejde og gennemgang af noter og manuskripter konstaterer Tine Reeh, der er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling Kristendom, historie, demokrati. Hal Kochs arbejde 1932- 1945, at Hal Koch desuden allerede fra 1936 beskæftigede sig med kirkereformatoren Martin Luther, og at han sit liv igennem igen og igen vendte tilbage til ham. Hans forelæsninger over Luther var legendariske blandt de teologistuderende, og selvom Hal Koch aldrig har skrevet om Luther i akademisk form, løber der som understrøm i hele hans virke kort sagt en afgørende interesse for Luther.
Af kollegaen professor N.H. Søe blev Hal Koch efter sin død da også karakteriseret således: »Centralest rammer man vistnok, når man siger, at Koch frem for alt viste sig som discipel af Luther.«
Det er en af Tine Reehs pointer, at man kan nå frem til en bedre forståelse af Hal Kochs teologi og hans øvrige virke, bl.a. som demokratitænker, hvis man medtænker den måde, han læste, tolkede og tog Luther til sig på.
Ingen specifik kristen etik
Allerede i 1930’erne forelæste Koch over Luther, og i slutningen af 1950’erne holdt han en række radioforedrag, der i let bearbejdet form udkom i bogform med den korte, men præcise titel Luther. Bogen er skrevet som en folkelig indføring i den tyske reformators liv og værk, og kapitlerne har titler som ‘Tro og gerninger’, ‘Staten og kulturen’ og ‘Oprører eller reformator’. Ganske kort fortalt er den Hal Kochs fremstilling af reformatorens ærinde og af de konsekvenser, Luthers teologi må få for det kristne menneskes livsførelse, både i det private og det offentlige liv.
»Det, der i samtiden var provokerende ved Hal Kochs Luther-læsning, var opfattelsen af, at der ikke findes nogen kristen etik,« fortæller Tine Reeh.
»I forbindelse med hans samfundstænkning er mottoet fra Luther-skriftet Om et kristenmenneskes frihed helt centralt for Koch. Her skriver Luther, at en kristen er en fri herre over alle ting og ingen underlagt, men at den kristne samtidig er en træl i alle ting og underordnet enhver.«
Denne paradoksale formulering dækker over en opfattelse af, det kristne menneske er sat fri, fordi det kun frelses gennem troen og ikke gennem sine gerninger. Det kristne menneske er derfor frit til at gøre sine gerninger uden at se dem som middel eller vej til frelse. Men denne frihed er for Luther en frihed til og fordring om at tjene medmennesket, og det er derfor, at mennesket på én gang er både frit og bundent – frit til at levesit liv på jorden, men forpligtet til at gøre det i næstens tjeneste.
Fra Luther til demokrati
At mennesket ikke kan retfærdiggøre sig gennem sine gerninger får for Hal Koch som konsekvens, at man ikke kan tale om nogen specifik kristen etik, for der findes ingen særlig kristen vejledning i at føre ‘det rigtige liv’ – ud over det forhold, at man må være til stede, hvor næsten har brug for én.
»Denne tanke får stor betydning for Hal Kochs opfattelse af, hvad demokratiet bør være,« siger Tine Reeh.
Hun mener, at Hal Kochs arbejde med Luther er en forudsætning for hans tanker om det politiske liv:
»Inden for teologien var der i mellemkrigstiden en stor interesse for Luthers skelnen mellem ‘Gudsrige’ og ‘verdensrige’, og det er dette, vi kender som to-regimente-læren. For Hal Koch var der ingen tvivl om, at styreformen og det politiske liv er placeret i, hvad man kunne kalde den sekulære sfære, og at den ikke skal influeres fra det religiøse. Det er ikke evangeliet, men loven og retten, der skal styre samfundets indretning. Det politiske skal være styret af fornuften, af pragmatiske løsninger og af det, Hal Koch – med skjulte referencer til Aristoteles og Luther – kalder billighed,« siger hun og fortsætter: »Men samtidig skal man lægge mærke til, at Hal Koch lægger stor vægt på, at demokratiet ikke bare skal være et afstemningsdemokrati, hvor flertallet råder, men at begreber som samtalen og hensyntagen til mindretal er centrale. Det er ordet, og ikke sværdet, der skal være det styrende princip. Den historiske kontekst er naturligvis, at Hal Koch havde set, at styreformer, der kun er defineret ved afstemningen, havde stemt for love, der havde frataget mindretal rettigheder. Men jeg mener også, at denne tanke peger tilbage på hans teologi og tanken om, at vi hele tiden skal være rettet mod og bærer ansvaret for vores næste – også når de er i mindretal. Selvom Hal Koch ikke har eksplicit kristne referencer til dette princip, kan man i denne forbindelse også tænke på hans overvejelser om, hvad det vil sige at være skabt. For Hal Koch var det en forudsætning, at mennesket er en skabning, og at det aldrig kan være fuldkomment i sig selv. Det er af Gud sat i et afhængighedsforhold til sit medmenneske. At overtræde det vilkår, at vi er hengivet til hinanden i et næsteforhold, ved for eksempel at tilsidesætte eller ignorere mindretallet, ville for Hal Koch være at overtræde det, han kalder livslovene. Hal Koch skriver det ikke selv, men når alt kommer til alt, ligger der en bestemt teologi bag hans argumenter for, at vi skal have den form for demokrati, han promoverer.«
Ikke systembygger
Når man opererer med den anskuelse, at Hal Kochs tanker om demokratiet hviler på hans læsning af Luther, melder spørgsmålet om andre kulturkredses muligheder for at have et i Kochsk forstand velfungerende demokrati sig.
»Det er et godt spørgsmål,« siger Tine Reeh og fortsætter:
For Hal Koch var det en forudsætning, at mennesket er en skabning, og at det aldrig kan være fuldkomment i sig selv. Det er af Gud sat i et afhængighedsforhold til sit medmenneske. At overtræde det vilkår, at vi er hengivet til hinanden i et næsteforhold, ved for eksempel at tilsidesætte eller ignorere mindretallet, ville for Hal Koch være at overtræde det, han kalder livslovene.
Tine Reeh
»Og det er svært at svare på, for det er ikke et spørgsmål, Hal Koch beskæftiger sig med. Men det er vigtigt at forstå, at hans tanker om demokratiet ikke er et forsøg på at opstille et system for den ideelle samfundsindretning. Det er netop ikke et system, men en særlig måde at udfolde livet på, som Hal Koch skriver om. Hal Koch var ikke systembygger. Demokratiet er i denne forstand ikke bare en måde at regere på, men noget, der har betydning for alle sociale relationer. Og i opfattelsen af måden, som livet mellem mennesker bør udfolde sig på, klinger fortolkningen af arven fra Luther med.«
Ifølge Tine Reeh er det altså svært at forstå årsagerne til Hal Kochs tanker om demokratiet uden at medtænke den måde, som han tolkede og anvendte Luther på. Et af udgangspunkterne for Hal Koch var som nævnt, at der ikke kunne opstilles nogen kristen etik. Men ender han alligevel ikke med at opstille nogle spilleregler for demokratiet på et kristent grundlag, hvis hele baggrunden for for eksempel Hvad er demokrati? var en særlig opfattelse af Luthers teologi?
På det spørgsmål svarer Tine Reeh:
»Der er ingen tvivl om, at Hvad er demokrati? er tænkt som et sekulært værk, men der er i mine øjne heller ingen tvivl om, at Hal Kochs tanker er rodfæstede i hans opfattelse af Luther og evangelisk kristendom. Når han skriver om demokrati, skriver han med hele sit teologiske apparat i ryggen, og det kan man ikke skrælle af. Hans eksempler og historiske paralleller er også hentet fra kirkehistorien og ikke for eksempel fra juraen eller socialvidenskaberne. Så selvom man ønsker, at samfundsindretning skal være et rent sekulært anliggende, så går man måske glip af noget, hvis man ikke medtænker den mere eller mindre ubevidste import af lutherdom i det. Man kan godt læse Hal Koch som én, der opfordrer til sekularisering, men man må samtidig læse ham som en teolog, og hans anskuelser hviler på det, han selv anså for sand evangelisk kristendom.«
Lavet i samarbejde med Magasinet Humaniora
