Et enkelt sort hår, der efter sigende stammer fra profeten Muhammed, befandt sig for år tilbage i en stuelejlighed i en forstad til København.
Håret er der ikke længere.
Den ældre mand med pakistansk baggrund, som bor i lejligheden, har bragt håret tilbage til det hus i Pakistan, hvor han fik det overleveret. Han var utryg ved at opbevare den hellige genstand i en stuelejlighed.
»Han kunne ikke lide idéen om, at adskillige familier boede ovenpå profetens hår. Han var også bekymret for, om nogle måske ville stjæle håret fra ham,« skriver antropolog Mikkel Rytter i en artikel, der i 2017 blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Contemporary Islam.
\ Læs mere
»Han beholdt dog adskillige flasker fyldt med zamzam-vand (guddommeligt vand; red.), som var blevet brugt til at vaske håret i, og han gav det til folk, som kunne have brug for det på forskellig vis,« fortsætter artiklen.
Da Mikkel Rytter besøgte manden, var der kun flaskerne med det hellige vand, det såkaldte zamzam-vand, tilbage i lejligheden. På overfladen almindeligt postevand. Men manden i lejligheden og mange i hans omgangskreds mente, at vandet havde helbredende kræfter, fordi profetens hår var blevet dyppet i det.
En DNA-analyse er uinteressant
»Hvad havde de gang i?« tænker du måske.
Det gjorde Mikkel Rytter, der er lektor på Institut for Antropologi ved Aarhus Universitet, også, da han blev gjort opmærksom på det hellige profet-hår. På daværende tidspunkt var han med i et større forskningsprojekt om sufisme – en retning indenfor Islam, som ofte bliver forbundet med mystik.
Han besluttede sig for at undersøge, hvad profeten Muhammads hår betød for manden i lejligheden og andre muslimer.
På daværende tidspunkt lavede Mikkel Rytter feltarbejde blandt danske sufier, som er tilknyttet et broderskab kaldet Saifi Naqshbandi Muhadiddi.
\ Saifi-ordenen
- Indenfor sufisme findes der et utal af ordener. Saifi-ordene er en af dem.
- Saifiernes grundlægger er shaykh Saif ur-Rahman, der døde i 2010 i Lahore, Pakistan. Samme år oprettede danske saifi-brødre et religiøst center i København.
- De fleste danske saifier er unge sunnimuslimer, som har pakistanske forældre, der immigrerede til Danmark som gæstearbejdere i 1960’erne og 1970’erne.
Nogle af ordenens medlemmer var overbeviste om, at håret, som havde været i København, virkelig var profetens, fortæller Mikkel Rytter.
»Hvis man har en naturvidenskabelig tilgang, ville man nok foreslå at lave en DNA-analyse for at teste, om håret virkelig havde tilhørt profeten. Men det interesserer mig ikke. Det, der interesserer mig, er, hvilken betydning håret kan have for folk,« siger han.
Sufier gik i ekstase
Når man hører om Islam i medierne, handler debatten ofte om tørklæder, Sharia, svinekød, kultursammenstød, ekstremisme og den politiske del af religionen.
Mikkel Rytter undersøgte i sin forskning andre dele af Islam. Han fokuserede på spiritualiteten, sufismens mystik og den store kærlighed, mange muslimer føler til profeten Muhammad. Han brugte en klassisk, antropologisk metode, hvor han ikke bare observerede, men også deltog i sufiernes religiøse ceremonier.
Artiklen om profetens hår er en ud af mange, han har publiceret i forbindelse med projektet. Han har for eksempel også skrevet en videnskabelig artikel om betydningen af saifiernes store skæg samt en artikel, der handler om trangen til at spise en burger under Ramadanen.
\ Læs mere
Her koncentrerer vi os om profeten Muhammads hår: Første gang antropologen observerede den virkning, legenden om håret kan have på troende, var ved en af sufiernes religiøse meditations-seancer, kaldet zikr, som han deltog i.
Efter en halvanden times lang meditation-session blev Mikkel Rytter og nogle af ordenens medlemmer tilbudt et glas vand fra en colaflaske. Den religiøse vejleder, shaykh Haifiz Faraz, fortalte, at vandet var helligt, fordi det var blevet brugt til at vaske et af profetens hår.
»Eleven, der sad ved siden af mig, begyndte at ryste, mens han drak. (...) Da vi havde drukket ud, blev lyset nedtonet. Haifiz Faraz begyndte at recitere naat (lovprisninger af profeten Muhammad), og zikr-ceremonien fortsatte. Det blev en af de mest livlige zikr, jeg nogensinde har deltaget i, hvor adskillige mennesker gik i wajd (ekstase).«
Håret inkarnerer profeten
I Islam er genstande (relikvier), som, man mener, har tilhørt profeten Muhammed, spredt ud over hele verden, fortæller Mikkel Rytter. Det kan være hår, negle, skæg og tænder, som man mener har været en del af profeten, eller det kan være genstande, som har tilhørt ham, for eksempel sandaler eller våben.
\ Relikter i andre religioner
Hellige relikvier findes i mange andre religioner end islam.
Buddhister rejser til Sri Lanka for at se en af Buddhas tænder.
I kristendom har den katolske kirke og de ortodokse kirker relikvier fra både Jesus, apostlene og andre helgener.
Det mest berømte er Ligklædet fra Torino - et gammelt stykke stof på omkring 4 meter. Ifølge traditionen er stoffet det ligklæde, som man svøbte Jesus i, da man tog ham ned fra korset.
»Ligesom i voodoo, hvor genstande kan repræsentere personer, bliver relikvierne i Islam opfattet som en konkret tilstedeværelse af profeten. Mange mener, at de emmer af profetens velsignelse, og at de har profetens egenskaber. Derfor skal de omgås med samme respekt, som man ville omgås ham selv,« siger Mikkel Rytter.
Profeten Muhammed bliver i Islam opfattet som den perfekte mand, og mange mener, at de kan få renset deres hjerter og blive gode muslimer ved at følge hans eksempel.
Allerede tidligt i Islams historie blev profetens hår anset som velsignet og helligt. Ifølge overleveringer blev håret spredt blandt profetens følgere, da han blev barberet i år 632 i forbindelse med hans eneste pilgrimsrejse til Mekka (Farewell Pilgrimage).
Ikke et eneste af profetens hår gik tabt, lyder en overlevering (hadith) ifølge Mikkel Rytters artikel. Siden er hårene blevet spredt ud over hele verden, og i dag – 1.486 år senere – mener mange muslimer, at hårene stadig eksisterer.
Nogle af dem bliver opbevaret på museer. Andre hår er i privat eje, gået i arv gennem generationer.
Hår var udstillet i en montre
Mikkel Rytter kom helt tæt på et af de hellige hår, da han i forbindelse med sin forskning var på en rejse til Pakistan sammen med 12 dansk-pakistanske Saifi-pilgrimme. Gruppen fik lov til at komme ind i et hus, hvor et hår blev opbevaret.
»Mens vi ventede på tilladelse til at gå ind i huset, kom en vagt med en Kalashnikov-riffel i hånden løbende ud, mens han skreg i ekstase, fordi han havde set håret. Endelig blev døren åbnet,« skriver Mikkel Rytter i sin videnskabelige artikel, som fortsætter:
»Der var ingen møbler i rummet, undtagen en udstillingsmontre i midten. En efter en stillede vi os op foran montren, hvor der var en skål med en eller anden form for brun væske, voks måske, og i væsken var et lille bitte hår – profeten Muhammads hår. Alle viste håret respekt: Ingen talte, og alle bakkede ud af rummet for ikke at vende ryggen til håret.«
Håret havde en stærk effekt på de danske sufi-pilgrimme, som Mikkel Rytter fulgtes med. Mange af dem fik tics eller begyndte at græde, da de stod foran montren, fortæller han.
Håret skaber mirakler
Nogle af de danske sufi-muslimer følte, at deres liv blev ændret, efter at de havde set et af profetens hår, fortæller Mikkel Rytter.
Manden, der havde et hår i sin lejlighed i København, fortalte antropologen, at han helt havde mistet interessen for det, der sker i den virkelige verden. Efter at han havde haft håret i sin varetægt, sad han det meste af tiden i et lille værelse, hvor han bad og mediterede.
»Håret kan ændre folks liv – det kan skabe mirakler: Jeg havde en nabo, som havde slået sin fod. Vi holdt håret over hans hoved, og så kunne han gå igen. Det er et fantastisk hår. Det oplyser verden,« fortalte manden til Mikkel Rytter.
En ung mand, Mikkel Rytter lærte at kende, fortalte, at han »ændrede prioriteter og genopfandt sig selv som en mere from praktiserende muslim, efter at have set og oplevet hårets velsignelse.«
Håret skabte en forbindelse til Pakistan
På baggrund af sin forskning konkluderer Mikkel Rytter, at håret var en vigtig relikvie (hellig genstand) for det sufi-broderskab, han blev en del af i den periode, han forskede i sufisme.
Broderskabet oprettede et center i København i 2010.
\ Om projektet
I 2010-2012 lavede Mikkel Rytter feltarbejde blandt sufier i Danmark. Hans forskning er en del af et stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet kaldet ‘Sufism and Transnational Spirituality’. Projektet blev finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Det blev afsluttet i 2013.
Omtrent samtidig blev det hår, artiklen indledes med at beskrive, bragt fra Lahore i Pakistan til København.
»Håret og det vand, det blev vasket i, skabte en række religiøse oplevelser og effekter i de danske saifiers liv. Deres oplevelser med håret påvirkede deres tilgang til verden og dem selv,« siger Mikkel Rytter.
En af antropologernes fortolkninger er, at håret skabte en forbindelse mellem Saifi-muslimerne i København og Lahore i Pakistan, som bliver anset for at være en hellig by.
Forbindelsen blev skabt, da et af de hellige hår blev bragt fra Lahore til Danmark og derefter tilbage til Lahore. Et andet af de hårstrå, Mikkel Rytter skriver om, er udstillet i et hus i Lahore, som bliver besøgt at pilgrimme fra Danmark.
Sufi-ordner er knyttet til grundlæggerens grav
Netop Lahore i Pakistan spiller en vigtig rolle for det sufi-broderskab Mikkel Rytter forskede i, fordi det er byen, hvor ordenens grundlægger Saif ur-Rahman blev begravet i 2010. Saifi-pilgrimme kommer langvejs fra for at besøge graven, som, de mener, emmer af velsignelse, fortæller Mikkel Rytter.
Ifølge Catharina Raudvere, der er professor på Københavns Institut for Tværkulturelle og Regionale studier, er det et kendetegn ved sufier, at de er medlemmer af ordner. Mange ordner er spredt globalt spredt, men de er er gennem legender koblet til det sted, hvor deres grundlægger er begravet.
»Gravstederne bliver ofte anset som noget helt særligt, og nogle sufier tager på pilgrimsfærd for at besøge dem,« fortæller Catharina Raudvere, som blandt andet forsker i sufisme.
Relikvier er udbredte i Islam
Sufisme er ikke en selvstændig religion. Det er snarere en teologi eller en filosofi med særlige traditioner og ritualer, som bliver praktiseret af både sunni- og shiamuslimer og både af mænd og kvinder.
En sufi-orden kan være kæmpestor eller bestå af nogle få mennesker, som følger en bestemt shaykh. En shaykh er en religiøs vejleder, som menes at have en særlig forbindelse til profeten Muhammad. Hver orden har sine egne ritualer, forklarer Catharina Raudvere.
Flere af de store sufi-ordener har grene globalt.
»Men der findes også mange private eller semi-private sufi-fællesskaber med særlige ritualer som en del af en familietradition,« siger Catharina Raudvere.
\ Læs mere
Traditionen med at tilbede Muhammads hår er i øvrigt ikke noget særligt for sufier.
»Man ser meget bredt i Islam, at man har forskellige hellige relikvier, som eksempelvis profeten Muhammeds hår,« siger Thomas Hoffmann, der forsker i Islam og er professor på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.
