Under muhammedkrisen i 2006 blev den danske befolkning mere positiv i forhold til, at muslimer skal have frihedsrettigheder – særligt ytringsfrihed. Det skriver au.dk.
Det fremgår i den nye bog Paradoxes of Liberal Democracy: Islam, Western Europe, and The Danish Cartoon Crisis skrevet af Aarhus-forskerne Michael Bang Petersen, Rune Slothuus og Rune Stubager sammen med kollegaen Paul Sniderman fra Stanford University.
»Frem for at give køb på frihedsrettigheder over for dem, som man kunne opfatte som modstanderne, så støttede danskerne op om, at muslimer også har ret til demokratiske frihedsrettigheder. Danskerne formåede at skelne mellem muslimer og islamiske fundamentalister,« siger professor i Statskundskab Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Forfatterne vurderer, at den større opbakning til muslimske frihedsrettigheder hænger sammen med mediernes og politikernes opmærksomhed på og lovprisning af ytringsfriheden under Muhammedkrisen.
Læs også:
Religions-satire har altid skabt splid
Vi har glemt betydningen af ordet ‘frihed’
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne