Alle gymnasieelever skal have læst lektier, så de kan deltage i diskussionerne. Undervisningen skal være varieret – der skal både bruges tavle, diskuteres og laves film. Og så skal det være mulighed for at røre sig i løbet af timen.

Sådan lyder de mest gennemgående bud på, hvad der gør undervisningen i gymnasiet perfekt, hvis du spørger eleverne selv. 

Det har professor Helle Mathiasen gjort og fået over 5.500 svar ud af det. Svarene har hun forsøgt at samle til et billede af, hvad der tænder gymnasieelever i en undervisningssituation.

»Eleverne vil gerne føle, at de virkelig får noget ud af undervisningen og lektierne. De vil have succesoplevelser. Men det kræver, at lærerne kender eleverne – deres forudsætninger og præferencer. For vores undersøgelse viser, at eleverne har temmelig forskellige holdninger til, hvordan den perfekte undervisning helt konkret skal være,« siger Helle Mathiasen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet.

Undervisningen kan ikke være som for 500 år siden

De godt 5.000 svar fra eleverne på 60 gymnasier kan man dele ind i tre overordnede grupper:

1. Dem, der har en holdning til variationen i undervisningen. Enten fordi de gerne vil have, at læreren benytter en masse forskellige undervisningsformer. Eller fordi de faktisk helst vil være fri og bare ønsker ren tavleundervisning.
    
2. Dem, der vil have, at alle elever er mere engagerede, laver deres lektier og deltager i undervisningen.
    
3. Dem, der gerne vil have mere fysisk udfoldelse ind i undervisningen.

»Med den her viden kan vi ikke blive ved med at lave masseproduktion på gymnasierne. Det kunne man dengang, det kun var 5 procent af en årgang, der gik i gymnasiet. Dengang var eleverne meget mere ens, og man kunne bruge den undervisningsform, vi har kendt i mange år: Lærerne underviser ved tavle, eleverne lytter og så bruger de den viden, de har fået, til at udregne noget eller skrive en stil.«

»De her forskningsresultater viser, at vi også i gymnasiet skal tænke i ’personalisering’ af undervisningen – det, man førhen kaldte undervisningsdifferentiering,« siger Helle Mathiasen.

Variationen er vigtig

Når det kommer til, hvor spraglet og varieret undervisning skal være, kan man dele eleverne op i to temmelig forskellige grupper:

1. En lille gruppe elever i undersøgelsen ville ikke have variation i undervisningen. De fortalte, at de helst ville sidde stille og roligt og modtage undervisning. Læreren skal stå ved tavlen, og eleverne skal følge med, skriver noter, deltage i diskussionerne og lave lektier og opgaver derhjemme.
    
2. Den absolut største gruppe ønsker variation. Der skal både være individuel undervisning og arbejde i par og grupper. Og der skal ikke bare afleveres stile og andre skriftlige opgaver. Eleverne skal arbejde med lyd, animation, film og websider. Gruppen indeholder elever, der ikke kan få nok variation, og elever, der giver udtryk for, at de ønsker variation ’med måde’.

»Nogen ønsker meget variation. Andre ønsker en reduktion af kompleksiteten. Det understreger pointen om, at det er en rimelig ikke-homogen elevgruppe, der sidder i de fleste klasser. Derfor er undervisningen en virkelig udfordring for både lærere og elever, fordi alle foretrækker noget forskelligt,« siger Helle Mathiasen.

Variation i undervisningen betyder, at lærerne skal kunne ’spille forskellige roller’ over for eleverne. Nogle gange skal de spille rollen som formidlere af information. Andre gange som ordstyrer i diskussioner. Andre gange igen som sparingspartner for den enkelte eller grupper.

De fleste gymnasielever vil gerne have, at undervisningen er varieret. At de både skal lave videoer, have forelæsninger, diskutere og arbejde i forskellige slags grupper. Et mindretal vil helst bare have ren tavleundervisning. (Foto: Colourbox)

Eleverne skal på deres side hele tiden være i stand til at tage sig selv alvorligt og arbejde seriøst på mange forskellige måder. Lærerenes og elevernes roller skal derfor afklares og afstemmes.

Engagement fra alle gør undervisningen meget bedre

Mange elever i undersøgelsen erkendte, at de ikke var særlig gode til at få læst lektier. Ikke desto mindre var det et massivt ønske, at alle skulle være velforberedte til timerne.

»De ønsker, at alle har læst lektier og deltager aktivt i undervisningen. De tillægger det, at være i skolen, meget stor betydning. Det skal være vigtigt og meningsfuldt at være der. For at det kan lade sig gøre, skal man være sammen om noget, imens man er der. Og det kan bedst lade sig gøre, når alle har læst deres lektier,« fortæller Helle Mathiasen.

Mere idræt, tak!

Fysisk aktivitet i timerne fylder også i elevernes besvarelser. Kun få næver det direkte, men mange kommer indirekte ind på det problematiske i at skulle sidde stille på en stol en hel undervisningstime.

»Nogen mener, at den fysiske aktivitet skal understøtte det faglige. For eksempel ved at lave såkaldte ’walk and talk’, hvor man går og diskuterer et fagligt emne på samme tid. Det ser de som en rigtig god mulighed for at få både at få frisk luft og være faglige. Andre vil noget helt andet, de vil have mere idræt. Og så er der dem, der mener, at en time ikke skal være på 45 min – 5 minutter frisk luft er nødvendigt hvert tyvende minut,« siger Helle Mathiasen.

Det er ikke piece of cake

Det er vigtigt at alle i klassen har lavet lektier for, at undervisnigen er god. Det til trods for, at mange elever erkendte, at de er dårlige til at få lavet deres lektier. (Foto: Colurbox)

Hun er klar over, at alle elevernes ønsker kan være vanskelige at opfylde. Men hun har alligevel gjort sig nogle tanker om, hvordan gymnasieunderviserne kan bruge resultaterne til at lave en bedre undervisning.

»Jeg skal passe på med at gøre mig klog på en gymnasielærers gøren og laden. Men vores resultater peger på, at det måske er en god ide at finde ud af, hvordan man under visse dele af et undervisningsforløb kan sammensætte eleverne i grupper, så de får mest ud af undervisningen. Altså se på deres forudsætninger og præferencer.«

»Og så skal man som lærer sørge for, at eleverne synes, det er meningsfuldt at lave lektier. Men jeg vil sige: Det er bestemt ikke piece of cake, det her,« siger Helle Mathiasen.

Du kan læse hele undersøgelsen af gymnasielevers holdning til undervisningen i rapporten Hovedrapport 2013 - undervisningsorganisering, -former og -medier – på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser.