Ældgamle skrifter, antikke vaser med detaljerede motiver og arkæologiske fund har ført os på sporet af fortiden. Og nu kan endnu en brik øjensynligt lægges.
Undersøgelser af rester fra 30 skeletter begravet for omtrent 2.500 år siden ud for Siciliens nordlige kyst afslører nemlig, at lejesoldater på daværende tidspunkt rejste tusindvis af kilometer, for at deltage i slaget.
Skeletterne er fundet i en massegrav og stammer fra krigere, der kæmpede en brav kamp uden for en græsk koloni, Himera, som lå på Sicilien. Slaget er portrætteret af gamle græske forfattere, som har berettet, hvordan nabokolonierne kom de græske styrker fra Himera til undsætning. Men de mangler en opsigtsvækkende detalje.
»Grækerne var sandsynligvis ikke interesserede i at give en flok lejesoldater æren for deres militære succes,« siger Gillian Shepherd, arkæolog ved La Trobe University i Australien, til Science.
Flere af de faldne krigere var nemlig slet ikke fra området, men kan spores til Centralasien, Kaukasus-bjergene, Centraleuropa og Østersø, som ligger nær det, der i dag er Litauen. Det viser de genetiske analyser fra massegravens skeletrester.
Resultaterne viser også, at de faldne krigere havde et godt helbred og derfor næppe har været slaver, hævder forskerne bag undersøgelsen. De peger på, at de fremmede krigere har været lejesoldater, selvom det både er nyt og usædvanligt at finde beviser for lejesoldater, der på det tidspunkt rejste tusindvis af kilometer for at kæmpe.
