Fysikere skaber økonomisk 'vejrudsigt'
Nogle landes økonomiske udvikling er nemmere at forudsige end andres. Flere forskere forsøger nu at skabe værktøjer, som kan forbedre forudsigelserne.

Luciano Pietronero og hans kollegaers resultater viser, at nogle landes økonomiske udvikling er nemmere at forudse end andres. (Foto: Matthieu Cristelli)

Luciano Pietronero og hans kollegaers resultater viser, at nogle landes økonomiske udvikling er nemmere at forudse end andres. (Foto: Matthieu Cristelli)

Fysikere og økonomer fra flere forskellige internationale universiteter har sat sig for at udvikle en bedre metode til at forudsige landes økonomiske udvikling.

Det værktøj, de i øjeblikket arbejder på, ligner nærmest til forveksling de vejrudsigter med vinde og luftstrømme, vi ser i fjernsynet. Det skriver Nature.com.

Luciano Pietronero, som er fysiker på Sapienza University i Rom, har sammen med en gruppe kollegaer udviklet en graf, der viser en lang række forskellige landes økonomiske udvikling. Luciano Pietronero siger ifølge Nature.com, at grafen er det bedste værktøj, fysikere til dato har udviklet til at forudsige landes økonomiske udvikling. Modellen er illustreret og eksemplificeret i filmen øverst i artiklen.

»Vi ændrer økonomiske forudsigelser fra at være et spørgsmål om subjektive anskuelser til at være objektiv data, som kan testes,« siger Luciano Pietronero til Nature.com.

Pietroneros og hans kollegaers arbejder er publiceret i tidskriftet PLOS ONE.

Fysikere supplerer økonomerne

Traditionelt set har økonomer kigget på en lang række komponenter for at forudse landes økonomiske udvikling. Økonomerne ser for eksempel på faktorer som korruption, sociale forhold, kvaliteten af infrastrukturen, uddannelsesniveauet og kulturelle særegenskaber.

Men denne form for analyse har, ifølge forskerne, ikke altid ledt til pålidelige resultater.

I 2009 fremlagde de to forskere fra Harvard University, økonomen Ricardo Hausmann og fysikeren Cesar Hidalgo, det økonomiske kompleksitetsindeks (ECI), som ifølge forskerne kunne forudsige økonomisk vækst bedre end nogen anden tidligere indikator.

Hausmann og Hidalgos model byggede på videns-diversiteten i de varer, det enkelte land producerer, samt kvaliteten af varerne. De udgiver løbende resulatater på 'The Atlas of Economic Complexity'.

En videreudvikling af tidligere forskning

Luciano Pietronero og hans kollegaer i Rom har nu tilføjet to væsentlige ændringer til modellen fra 2009. De har ændret algoritmen for at skabe en ny måleenhed - nemlig det, de kalder 'fitness'. I denne variation af modellen tillægger forskerne diversiteten i landenes produktion endnu højere værdi.

Video: Matthieu Cristelli

Ved at følge de enkelte landes udvikling på grafen og ved at se på, hvor præcist forskerne kunne beregne disse landes økonomiske udvikling over tid, kunne Luciano Pietronero og hans kollegaer identificere, hvilke landes udvikling der var sværest at forudse, og hvilke lande der fulgte forudsigelserne mest nøjagtigt.

Det viste sig, at nogle landes udvikling var markant sværere at forudse end andres.

»Årsagen kan være, at de (lande, hvor udviklingen er sværest at forudse, red.) er meget afhængige af råstoffer, som for eksempel Nigeria er det med hensyn til olie, eller at de er sårbare over for eksterne faktorer som for eksempel borgerkrig,« siger Matthieu Cristelli, som er fysiker på Sapienza Univeristy og kollega til Luciano Pietronero, til Nature.com.

Men andre landes udvikling viste sig at være meget nemmere at forudse. Deres grafer udvikler sig mere konsistent og ensartet. Ifølge forskerne er lande med højere 'fitness' mere modstandsdygtige over for negativ indvirkning udefra.

Vil ikke offentliggøre forudsigelserne

Selvom Luciano Pietronero og Matthieu Cristelli mener, at deres model er bedre end tidligere modeller, vil forskergruppen ikke offentliggøre deres økonomiske forudsigelser.

Grunden er, at forskerne mener, at deres resultater er af 'kommerciel værdi'.

At resultaterne ikke bliver offentliggjort, gør det svært at sammenligne denne nye model med modellen fra 2009. Pietronero og hans kollegaer siger dog, at deres model giver et bredere bud på, hvordan landendes økonomiske udvikling vil være.

For eksempel viser Hausmann og Hidalgos resultater, at Kina vil have en vækst på omkring fire procent frem mod 2020, mens Pietroneros resultater viser, at Kinas vækst vil være på omkring otte procent.

Luciano Pietronero fortæller videre til Nature.com, at forskergruppens model allerede tiltrækker sig opmærksomhed fra finansverdenen og økonomiske beslutningstagere.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk