I foråret 2017 fandt arkæologer i Østjylland en uovertruffen vikingegrav i Fregerslev, sydvest for Aarhus. De gættede straks på, at der var tale om en magtfuld og betroet ven af kongen. Forundersøgelsen af graven afslørede forgyldte bronzer og sølvbelagte jerndele til en hests hovedtøj og endnu mere utroligt:
Hvad der lignede et ekstra kammer ved siden af den primære grav. En sådan konstruktion havde arkæologerne aldrig tidligere set, men de følte sig overbeviste om, at de to hang sammen, fortalte de til Videnskab.dk.
Nu viser det sig, at de kloge hoveder tog fejl; der var slet ikke noget hemmeligt vikingekammer.
»Vi troede, at det var et kompleks, altså en samling af rum, med ryttergraven i den ene side og så det her parallelle rum, der hørte til – men det er nu helt afvist. Det er selvfølgelig ærgerligt,« siger Merethe Schifter Bagge, som er projektleder på udgravningen og arkæolog ved Museum Skanderborg.
Her kan du se en 3D-gengivelse af gravens bund lavet af Museum Skanderborg:
Gav indtryk af at hænge sammen
I virkeligheden er det ekstra kammer gravet langt senere end den oprindelige vikingegrav, som ser ud til at stamme fra omkring år 950, hvor Gorm den Gamle var konge af Danmark. Det ekstra kammer stammer formentlig fra 1700-tallet, fortæller Merethe Schifter Bagge.
»Ud fra elektromagnetiske målinger kunne vi se, at der kunne være to rum, og det var sådan set rigtigt nok. Men da vi kom ned i det andet rum, kunne vi godt se, at det ikke var vikingetid,« siger hun.
Som Mads Dengsø Jessen fra Nationalmuseet tidligere på året forklarede Videnskab.dk, kunne man ud fra billederne genkende en »T-form«, som gav indtryk af, at der var flere sammenhængende rum eller kamre. Allerede dengang luftede seniorforskeren tanken om, at eventuelle ekstra rum kunne være lavet på et senere tidspunkt.
Denne forklaring troede hverken han eller de øvrige arkæologer dog på. Og hvorfor gjorde de så ikke det?
De to rum ligger helt parallelt
\ Ingen spor efter vikingen selv
Bevaringsforholdene i graven er meget dårlige, og det er formentlig årsagen til, at arkæologerne ikke har fundet nogen spor efter selve vikingen i graven. Organisk materiale nedbrydes først.
Alligevel er det lykkedes at finde små, organiske dele fra hestens seletøj, og det er der en ret interessant årsag til: Mange af delelementerne fra seletøjet er lavet af metaller.
»Metalsaltene går ind og konserverer nogle af de organiske dele, der ligger omkring det, og det er noget af det, der bliver helt vildt spændende nu. Vi kan blandt andet se spor efter fragmenter af læder og træ,« siger Merethe Schifter Bagge.
Jo, fordi de to kamre i udgangspunktet gav indtryk af at være etableret samtidig. De er gravet fuldstændig parallelt op ad hinanden og med en fin bræmme på ti centimeter imellem hinanden, fortæller Merethe Schifter Bagge.
»De respekterer fuldstændig hinanden, de her to rum. Der er i hvert fald ikke noget i vikingens gravbund, der er forstyrret af det 'nye' hul,« siger hun og tilføjer, at selvom forskerne fortsat kommer til at have fokus på vikingegraven, udgør det ekstra rum faktisk lidt af en gåde for dem nu.
Hullet er 70 centimeter dybt, 8 gange knap 3 meter langt og rimelig plant i bunden, fortæller hun.
»Der ligger store sten nede i det, som kan stamme fra en rydning af selve gravhøjen. Men det er den eneste tolkning, vi har på nuværende tidspunkt, og vi lurer lidt på, om der kan være sket noget andet. Det kunne faktisk være rigtig sjovt at finde ud af noget mere om, hvorfor i alverden nogen har gravet lige præcist dér.«
Ny viden bekræfter vikingens magt
Men selvom vikingegraven altså hverken kunne prale af en ekstra heste-, båd- eller trællegrav, som nogle af buddene på det ekstra kammers funktion lød på, er der stadig tale om et særdeles imponerende fund.
Det skyldes først og fremmest det overdådige hesteudstyr, hvis lige kun har været til rådighed for de absolut mægtigste mennesker i vikingetiden. Muligvis en såkaldt jarl, som i vikingetiden var den højeste kongelige embedsmand, der styrede en landsdel eller et helt land, næsten som en vicekonge.
Siden Videnskab.dk sidst skrev om graven tidligere i 2017, er der desuden dukket meget ny viden op, som bekræfter vikingens høje status, fortæller Merethe Schifter Bagge. Dybe stolpehuller har blandt andet afsløret, at der har stået en form for hus på omkring 10 kvadratmeter over graven.
»Det kan sagtens have været en markør, som vi slet ikke kan forestille os i dag, et storladent mindesmærke efter denne her meget betydningsfulde mand,« siger Merethe Schifter Bagge.
Mangler våben i graven
Arkæologerne formoder desuden, at der har været indbrud i graven – allerede i vikingetiden.
»Umiddelbart tænker vi, at den er blevet plyndret allerede dengang, for vi kan ikke se moderne forstyrrelser i gravfylden. Derfor tænker vi, at den har stået intakt, og at nogen, måske kort tid efter gravlæggelsen, er brudt ind i gravkammeret,« siger Merethe Schifter Bagge, som dog tilføjer, at vikingens statussymboler også kan være fjernet af familien med fuldt overlæg og ført videre i slægten.
Plyndringen kan muligvis være forklaringen på et andet mysterium omkring graven: Vikingen var begravet med et bundt på 22 pile. Det er det næststørste fund af pile i Danmark – men det er alligevel ikke helt 'nok' til at leve op til vikingens status, fortæller Merethe Schifter Bagge.
Pile blev opfattet som en slags fritidssymbol i vikingetiden, ikke som et egentligt våben.
»Vi føler os helt sikre på, at han har bevæget sig i samfundets øverste lag, i hofsfæren. Men når det er sagt, mangler vi nogle vigtige elementer i graven, og det er for eksempel et sværd eller en økse. Det er ikke set før i denne type grave, at man ikke har våben, det hører sig ligesom til. Måske er det blevet stjålet. Eller måske betyder det, at der slet ikke har ligget en mand, men en kvinde?«
Hele hesten har været dekoreret
Selve udgravningen af ryttergraven er nu afsluttet, men der ligger fortsat et enormt stykke arbejde i at analysere og tolke på de mange jordblokke, som blev taget med ind fra graven. Takket være røntgenfotos ved arkæologerne, at der fortsat gemmer sig et hav af fund i jorden. Heriblandt 700 metalgenstande.
\ Har der ligget en hest?
Hvis vikingen har været begravet med en hest, håber arkæologerne at finde spor efter det i jordprøver. Det kommer nemlig til udtryk i jordens optag af calcium og fosfat, som typisk vil være omkring fire til fem gange så højt i et område, hvor der har ligget en hest.
De håber også, at de vil finde et spillebræt i en af jordklumperne, ligesom man gjorde i den seneste ryttergrav, som blev fundet i 1983 i Grimstrup ved Esbjerg.
»Det vil være endnu et tegn på hans velstand, for det peger på fritid og forlystelse,« siger Merethe Schifter Bagge.
»Der er masser af beslag med tin- og sølvlegeringer, som har hørt til seletøjet, og hovedtøjet er forgyldt på alle sine små dele. Derudover ser der ud til at være rester af saddel, stigbøjlebeslag og pyntebeslag fra et udsmykket tæppe, som kan have siddet bag på hesten. Nærmest hele hesten har været dekoreret,« siger Merethe Schifter Bagge.
Arkæologerne drømmer desuden om at lave en fuldstændig rekonstruktion af hestens udstyr. Det er en meget omfattende opgave, som kræver utroligt meget benarbejde i konserveringsprocessen, fordi fundene i dag ligger hulter til bulter. Men det er indsatsen værd, mener Merethe Schifter Bagge.
»Der er et vildt udviklingspotentiale her, for vi ved ikke ret meget om, hvordan en jarls hest har været udsmykket og set ud. Det har vi chancen for med det her ekstremt sjældne fund, som mig bekendt ikke findes tilsvarende andre steder. Det er en ægte Rolls Royce-model.«
Tørster du efter mere viden om vikinger? Så vil vi anbefale dig enten at læse denne artikel, som handler om, hvordan man gik på toilettet i vikingetiden, eller denne artikel, som viser en flot grafik over vikingernes rejser.
Udgravningsholdet graver sig langsomt ned i vikingens kæmpestore kammergrav på omkring 10 kvadratmeter. (Foto: Museum Skanderborg)
Vikingen var begravet med et rekordstort antal pile – men bundtet var i en meget dårlig forfatning og skulle stabiliseres i felten inden optagning. (Foto: Museum Skanderborg)
Der skal graves i jævne lag – derfor tjekker arkæologerne hele tiden niveauet. (Foto: Museum Skanderborg)
Arkæologerne drøfter, hvordan og hvorledes de skrøbelige genstande skal tages op. (Foto: Museum Skanderborg)
Graven dokumenteres i flere niveauer. Her tages en større mængde billeder, der sammenlagt i et computerprogram giver et 3D-billede af graven. (Foto: Museum Skanderborg)
Et XRF-apparat måler mængden af fosfat og kalcium på gravens bund. På denne måde er det måske muligt at påvise tilstedeværelsen eller fraværet af en hest i graven. (Foto: Museum Skanderborg)
To konservatorer har netop fået frigjort en jordblok fra gravens bund ved hjælp af flere metalplader. Nu skal der en stor metalplade under jordblokken, og derefter skal den fragtes til røntgen. (Foto: Museum Skanderborg)
Røntgenbillede af en af de største jordblokke, der blev taget op fra graven. Blokken rummer store mængder metal fra hestens seletøj. (Foto: Moesgård Museums Konserveringsafdeling)
