Fremtidens forskning skal streames på Netflix

Da Alfred Birkegaard skulle starte sit tværfaglige ph.d.-projekt i videnskabsfilosofi, førte det ham ud på en videnskabelig opdagelsesrejse.

En rejse, der tre år senere skulle udgøre fundamentet for den eksperimenterende forskningsfilm ’Collaboration – On the edge of a new paradigm?’.

‘Collaboration’-filmen omhandler nye måder at generere og dele viden, herunder i biologistuderendes ’garagelaboratorier’, ’Do It Yourself’-kulturen og ’open source’, som den kendes fra bl.a. IT-verdenen.

Filmen henviser til disse fænomener som eksempler på, at en ny samarbejds- og læringskultur er undervejs, og at dette i samspil med internettets tidsalder peger i retning af overgangen til et nyt globalt samarbejdsparadigme.

Et paradigmeskifte, som præsenteres som nødvendigt for at løse fremtidens udfordringer.

Dertil viser dokumentarfilmen en, i endansk kontekst, fornyelse af, hvad det vil sige at forske på et universitet, samt hvilke roller forskeren kan påtage sig. Som det gælder al nytænkning, handler det netop om at trække så mange erfaringer ud af denne film som muligt, for at udvikle genren og dermed skabe mulighed for flere film af denne type.

Du kan se dokumentaren på Vimeo: Collaboration – On the Edge of a New Paradigm

DR har købt rettigheder til forskerfilm

Alfred Birkegaard har lavet filmen sammen med sin hustru Katja Gry Carlsen, som også er forsker.

DR har opkøbt rettighederne til at vise dokumentarfilmen, og noget tyder på, at forskningsfilm kan vinde indpas på de store medieinstitutioner. Dermed kan filmisk faglig formidling blive et felt med stort eksponeringspotentiale, hvilket skaber nye muligheder for at bygge bro mellem forskning og samfund.

Der opstår dog visse udfordringer i forbindelse med at arbejde med en forskningsfilm-genre som denne. Udfordringerne spænder fra blandt andre meget tekniske og formidlingsmæssige detaljer, til branchemæssige kontroverser og brud på gængse spilleregler – både med hensyn til at producere film og til at forske.

Udfordringer når forskning skal blive til film

Her er et af de centrale spørgsmål, hvor langt en forskningsformidler kan gå. På den ene side kan fagligheden gå tabt bag blændende filmeffekter, og på den anden side vil man også gerne beholde den æstetiske og fortællemæssige kvalitet, som i første omgang berettigede anvendelsen af filmmediet.

Samtidigt skal det overvejes, hvordan filmene kan gøres attraktive, værdifulde og interessante for de involverede aktører, herunder universiteter, producenter, investorer, medieinstitutioner og publikum, der tilsammen danner genrens eksistensgrundlag.

Svaret på disse spørgsmål skal findes, dels ved at opgøre tidligere erfaringer, og dels ved systematisk at arbejde i det filmtekniske og metodemæssige krydsfelt, som opstår i forbindelse med det tværfaglige og -institutionelle samarbejde omkring filmproduktioner af denne type.

Forsker: Hvordan kan forskningsfilm blive en del af universitetskulturen?

I den forbindelse vil manden bag projektet Alfred Birkegaard, i samarbejde med andre interessenter, arbejde på etablere et ’Open Media Lab’ på Roskilde Universitet. Formålet med dette er, ifølge Alfred Birkegaard, teoretisk og praktisk at undersøge, hvordan forskellige formidlingsgenrer og nye former for online kollaboration kan blive en bedre etableret del af universitetsstudie- og forskningskulturen.

Også på den danske filmskole tænkes der i forskningsfilm. Arne Bro, leder af TV-uddannelsen, som er filmskolens dokumentariske linje, opfordrede i et Facebook-opslag i begyndelsen af maj til samarbejde mellem forskningsverdenen og det etablerede visuelle produktions- og udgivelsesfelt.

Noget tyder altså på, at der er en bevægelse for forskningsbaseret, visuel refleksion i gang i Danmark, og at visionerne om at opbygge og understøtte en tradition for forskningsfilm deles af både forskere og filmfolk.

‘Collaboration – On the Edge of a New Paradigm?’ – Et nyt kapitel i danske universitetsfilm

Selvom ‘Collaboration – On the Edge of a New Paradigm?’ nu står som et færdigt og afsluttet produkt, kan det være givende også at betragte den som en prototype:

Som et produkt, der er kreeret med henblik på at danne et erfaringsgrundlag for videre udvikling, som i denne sammenhæng er at gøre kommende forskningsfilm endnu bedre. For konstituere dette erfaringsgrundlag er det hensigtsmæssigt at teste filmen på et publikum, for dermed at undersøge hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Alfred Birkegaards film, samt temaet om at anvende filmmediet som integreret del af et forskningsprojekt, vækkede stor interesse hos os og de øvrige studerende, som sidste semester tilsammen udgjorde en projektgruppe på Kommunikations bacheloruddannelse på Roskilde Universitet.

Formidling testet via interviews

Vi besluttede derfor at teste formidlingsformen i en forskningsøvelse baseret på interviews. Det er nogle af resultaterne og tankerne fra dette projekt, der vil blive præsenteret i det følgende.

Den udvalgte målgruppe i forskningsøvelsens undersøgelse var studerende på længere videregående uddannelser. Vi fik gennemført enkeltmandsinterviews og en fokusgruppe af personer, der havde set filmen. På den baggrund foretog vi en receptionsanalyse – en undersøgelsesmetode, der særligt egner sig til evaluering af medieprodukter.

For at brede perspektivet ud gennemførte vi også interviews med en repræsentant fra DR samt forskeren bag filmen, Alfred Birkegaard.

Resultatet af analysen var en overordnet positiv respons på filmen som helhed, og en stor interesse for både emnet og formatet. De studerende udviste dog en kritisk distance over for at få leveret faglig viden igennem en, som de så det, mere underholdende, dramaturgisk og æstetisk formidlingsform.

Interviewpersonernes modtagelse af filmen gav os således en indikation af, at der findes en generel forventning omkring, at formidling af videnskabelige emner bør ske inden for relativt stringente og skriftlige rammer, såsom bøger eller videnskabelige artikler.

Og det er netop normer som disse, der kommer i spil, når publikum skal forholde sig til en hybridgenre, der på en gang er film og forskningsformidling.

Ud af elfenbenstårnet og ind i mediejunglen

Forskningsfilmen ’Collaboration – On the Edge of a New Paradigm’ kan ses som et eksempel på, hvilke muligheder man får for at gøre formidling af forskning mere fængende og interessant.

Ikke kun for ansatte og studerende ved universiteter, men også for at samfundet kan få en større motivation for at sætte sig ind i et videnstungt emne, i kraft af filmsprogets mere tilgængelige og kommunikativt engagerende form.

Forskningsfilm kan dermed bidrage til at skabe mere nuancerede forståelser af forskningen, hvor lægmand får mulighed for selv at være aktiv fortolker, og ikke bare får et resultatet angivet i procent med to streger under.

Den aktive modtager af forskningsfilm som Collaboration bliver derimod involveret i konstituerende, men dog subjektivt udvalgte, dele af den forskningsproces, som går forud for og for så vidt også indgår i forskningens fund og resultater.

Et nyt spørgsmål kunne være, om disse universitetsfilm kan finde indpas i hvor tids jungle af medietilbud. Vil vi i en ikke så fjern fremtid kunne sidde i sofaen, logge på Netflix og scrolle igennem en lang række af aktuelle forskningsfilm, der tilbyder nuanceret indsigt i forskningsbaserede og samfundsrelevante emner?

Og vil vi på et tidspunkt kunne høre ordende 'And the award for the best university film goes to...'?

Hvad fremtiden inden for forskningsfilm bringer er uvist, men kombinationen af forskning og dokumentar udviser et potentiale, som er værd at udforske.

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i et semesterprojekt, som blev til i samarbejde med yderligere tre studerende: Jens Akerø, Niels Debel og Thomas Legald.