Fra Rihanna til Robbie Williams: Spotifys data hjælper musik-forskning
Danske forskere har brugt Spotify til at undersøge vores musikvaner. Streamingtjenestens data giver et større indblik end tidligere studier.
spotify musik mobil høretelefoner app smartphone

Selv med Spotifys streamingfrihed, følger vores musikforbrug bestemte mønstre, indikerer studiet. (Foto:Shutterstock)

Selv med Spotifys streamingfrihed, følger vores musikforbrug bestemte mønstre, indikerer studiet. (Foto:Shutterstock)

Hvis du ofte bruger Spotify, kan det være, du har været forsøgsdeltager for nylig uden at vide det.

Tjenesten samler nemlig ivrigt data på, hvad der spilles hvornår, og det kommer forskning i musik til gode.

Et nyligt dansk studie af streaming-data inddeler for eksempel vores hverdag i fem faser, alt efter hvad vi spiller.

Ifølge forskere kan Spotifys data give et kraftigt boost til studier af musikkens rolle i hverdagen.

Studiet brugte Spotifys datasæt til at spotte musikvaner

Forskerholdet gennemgik data på to milliarder afspilninger fra Music Streaming Sessions, Spotifys åbne datasæt.

Sættet indeholder lyd-information om de enkelte sange såsom tempo eller lydstyrke.

Forskerne så, at nogle typer musik blev spillet mere på visse tider af dagen end andre.

Disse mønstre var så faste, at forskerne kunne inddele dagen i fem faser, hvor vi generelt foretrækker for eksempel mere rolig eller aktiv musik:

  • Morgen, fra 6 til 12, hvor musikken har lav lydstyrke, tempo og ikke er så god at danse til, som for eksempel ‘Supreme’ af Robbie Williams.

  • Middag, fra 12 til 20, hvor styrke og tempo stiger til et midtpunkt, som i Rihannas ‘Only Girl (In The World)’.

  • Aften, fra 20 til 23. Her stiger tempo, styrke og ‘danceability’ (egnethed til dans) støt indtil nat-fasen. Tænk ‘I Think That I Like You' af Tom Ferry og Kiesza. 

  • Nat, fra 23 til 4. Festen er i gang for nogle, mens andre er på vej i seng. Tempo og ‘danceability’ stiger kraftigt og falder så lige så kraftigt midt i fasen. Et eksempel er 'Fight For This Love' af Cheryl.

  • Sen nat/tidlig morgen, fra 4 til 6. Nu er de fleste trætte, og så falder energiniveauet, mens andre er tidlig vågne og skal have rolig musik til at vågne med. Pink Floyds ‘Wish You Were Here’ er et godt eksempel.

Forskerne underbyggede mønstre med en web-app

Én ting er dog at spotte et mønster i statistik, et andet er at bekræfte, at det hænger sådan sammen i virkeligheden.

Derfor lavede forskerne to brugerundersøgelser, der skulle teste, om de nu kunne forudsige, hvornår enkeltpersoner foretrak visse typer musik.

»Vi lavede en web-app, hvor folk kunne logge ind gennem Spotify og få deres egne playlister matchet med et tidspunkt på dagen,« forklarer Ole Adrian Heggli, adjunkt på Aarhus Universitets Center for Music In the Brain og medforfatter til den videnskabelige artikel.

App’en er faktisk stadig aktiv, så hvis du har lyst til at lade den udregne, hvornår du spiller dine playlister, kan du prøve den her

Brugerne af app’en var generelt meget enige med den i, hvilket tidspunkt på dagen deres playlister passede bedst til. 

»Dét tyder altså på, at det fem-fase-mønster, vi har observeret, holder, når det gælder playlister, men vi kunne ikke vise det samme, når det gjaldt enkelte numre,« forklarer Ole Adrian Heggli.

I den anden brugerundersøgelse valgte forskerne nemlig nogle sange for hver fase og spurgte 248 deltagere, hvilken af faserne de helst ville høre dem i.

Og der var ikke et entydigt match mellem musikken og faserne i denne omgang.

»Det er forståeligt, da individuel musiksmag stadig er ret forskellig, men for mig er det interessante den måde, vores hverdag generelt viser sig i musikken,« mener Ole Adrian Heggli:

»Med Spotifys streamingfrihed kunne man tro, at folk bare lyttede til deres egen favoritmusik hele tiden, men i stedet skifter vores præferencer, afhængigt af hvornår på dagen det er, og hvad vi laver.«

spotify musik graf rytme mønster

Her kan man se de forskellige faser, samt andre af Spotifys musik-træk øverst til højre (Illustration: Aarhus Universitet)

Spotify giver indblik i musikvaner, men skal bruges rigtigt

Spotify lyder jo nok lidt hverdagsagtigt for mange, så hvor videnskabeligt er det egentlig at bruge det til forskning?

Ifølge Rasmus Rex Pedersen, lektor på Roskilde Universitets Centre for Digital Citizenship, er der visse fordele i at bruge de data, Spotify indsamler.

»Spotify leverer meget mere data på folks musikforbrug i hverdagen, end man kunne indsamle gennem lytteres selvrapportering, så studiet underbygger tidligere studier af lyttemømstre mere kraftigt, end man har kunnet før,« forklarer han. 

Skulle man studere musik i hverdagen før Spotify, skete det nemlig oftest gennem interview og forsøgsdeltagere, der selv skulle rapportere deres musikbrug.

»Hvis man var heldig, kunne man finde 200-300 deltagere til sådan et forsøg, og sammenlignet med dét er Spotifys datasæt enormt,« påpeger Ole Adrian Heggli. 

Der er dog også visse udfordringer forbundet med at bruge Spotifys datasæt. For eksempel ved kun Spotify, hvordan dens kategorier for musik er defineret.

»Spotify er lidt af en ‘black box’ på dét punkt, altså en maskine man ikke helt ved hvordan arbejder,« forklarer Niels Chr. Hansen, adjunkt på Aarhus Universitets Institute for Advanced Studies, der ikke har medvirket til studiet.

Musik under corona

Selvom vores musikforbrug kan virke ret fast, kan store ændringer som corona-krisen rykke ved det.
Hvis du er nysgerrig på mere forskning i musikbrug, kunne disse artikler være interessante:

  • Det her studie ser på, hvordan coronavirussen afføder nye måder at lave musik på.
  • Og dette studie undersøger, hvordan mennesker bruger musik til at håndtere coronakrisen bedre.

Og nogle af Spotifys kategorier giver ikke meget indikation af, hvad de konkret betyder.

Hvordan måler man for eksempel ‘danceability’? Eller ‘valence’, der på papiret skal angive, hvor ‘glad’ eller ‘trist’ en sang er?

Og selv med kategorier som tempo eller lydstyrke, som er mere målbare, afslører Spotify ikke, hvordan de når frem til deres værdier.

»Det problem kan dog afhjælpes lidt ved at bruge et stort datasæt, da man trods alt stadig kan spotte generelle tendenser,« mener Niels Chr. Hansen.

Derudover skal man også huske at overveje, hvor godt Spotify-data repræsenterer mennesker generelt.

Ole Adrian Heggli påpeger selv, at Spotify er mest populært i Vesten og derfor ikke har meget data fra for eksempel asiatiske lande.

Derudover er det ikke alle aldersgrupper, der bruger tjenesten lige meget, så der er sandsynligvis mere data på unge end ældre brugere. 

»Det er også vigtigt at holde for øje, at lyttemønstre ændrer sig i løbet af året. Særligt omkring ferier og højtider kan brugernes vaner være anderledes end i hverdagen,« påpeger Rasmus Rex Pedersen fra RUC.

Det er derfor væsentligt at være bevidst om, hvornår på året dataen er indsamlet, hvilket databasen ikke viser.

»Men studiets konklusioner er veldokumenterede og -argumenterede og tager alle begrænsningerne i betragtning,« vurderer Rasmus Rex Pedersen.

Niels Chr. Hansen mener også, at forskning i musik burde kunne drage god nytte af Spotifys data, hvis den blot er opmærksom på begrænsningerne:

»Alt i alt er Spotify et fantastisk vindue til folks brug af musik. Det giver et kæmpe datasæt at arbejde med, der går på tværs af landegrænser, noget som vi slet ikke havde før.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk