Leicester City's sensationelle sejr er nok en af sportverdens allerstørste triumfer. På trods af at oddsene lød 5.000/1, vandt de alligevel den engelske Premier League. Bookmakerne mente, at det var mere sandsynligt, at Elvis ville blive fundet i live (2.000/1), eller at Loch Ness-uhyret dukkede op (500/1).
Mange har set på holdets kampånd og fællesskabsfølelse, og det er bestemt værd at tage et nærmere kig på den seneste forskning i holdpsykologi. Det kan hjælpe os med at finde ud af, hvordan en sådan tilsyneladende 'umulighed' kan forekomme. Men kun hvis alle de psykologiske brikker falder på plads.
Jeg har foretaget forskning i samarbejde med Rupert Brown og Vivian Vignoles, der indikerer, at holdidentiteten kan blive brugt til at forudsige både holdets opfattede og faktiske præstationer.
Ved hjælp af et unikt udvalg af både amatør og elitesportshold - heriblandt olympiske teams, militære og Premier League hold - har vi foreslået seks psykologiske grundlæggende faktorer, som vi kalder 'identitetsmotivatorer', og som kan få enkeltindividet til at identificere sig med holdet.
Leicester City ser ud til - bevidst eller ubevidst - at være i besiddelse af dem alle seks:
1. Særpræg
Mens foldboldmagere som Manchester Uniteds Louis Van Gaal vrider sig på stolen over statistikken over antal pasninger, spiller de nykronede engelske mestre tempofyldt fodbold fyldt med kontraangreb.
Faktisk er The Foxes ifølge statistikken de dårligste i Premier League til at fuldføre pasningerne. Til gengæld er de ikke bange for at spille tre malplacerede afleveringerne, hvis den fjerde ender med et mål.
Denne særprægede spillestil er en del af deres identitet, som afgør hvordan de spiller på banen.
2. Tilhørsforhold
Spillere - og særligt i Premier League - har brug for at føle sig elskede og accepterede og for at se holdet som inkluderende. Det er ikke svært at se, hvor ødelæggende det kan være, hvis holdet ikke formår at skabe det inkluderende miljø, der er nødvendigt for at opbygge en stærk holdidentitet (se bare på Chelsea-spillernes påståede oprør mod Jose Murinho).
Men det er svært sige præcist, hvordan man skaber et inkluderende miljø.
Måske blev det tætte og stærke bånd mellem de forskellige Leicester-spillere skabt ved deres julefrokost, hvor de alle var klædt ud som ninja turtles. Eller måske når manageren Claudio Ranieri giver pizza til alle efter kampen, hvis modstanderen ikke scorer. Eller måske når klubbens østrigske venstreback, Christian Fuchs, spiller ægge-roulette med angriberen Jamie Vardy.

(Foto: By Майоров Владимир/CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons)
Uanset hvad det er, de gør, så er det lykkedes for dem.
3. Kontinuitet
Da Ranieri først kom til Leicester i starten af sæsonen, mens klubben stadig forsøgte at bygge på dens bemærkelsesværdige redning fra nedrykning, lagde han mærke til holdets usædvanlige styrke og stil.
I modsætning til mange andre managere stod han ved de spillere, han havde arvet. Han forsøgte ikke at ændre holdet drastisk eller at påtvinge spillerne sin egen filosofi. Det kunne måske være en idé, Van Gaal kunne tage til sig.
Spillerne vidste, at han også ville være der næste sæson; noget man ikke kan sige om de to Manchester-klubber.
Denne kontinuitet fra fortid til nutid til fremtid har gjort The Foxes i stand til at bygge på klubbens arv, som er endnu en hjørnesten i klubbens stærke holdidentitet.
4. Betydningsfuldhed
Spillerne har behov for at føle, at de har et formål og spiller en vigtig rolle på holdet. Ranieri har taget sig fantastisk af de spillere, der sad på bænken. Leonardo Ulloa var et stort køb, da Leicester sikrede sig Brighton-topscoreren for cirka 75 millioner kroner i 2013. Men fordi Vardy og Riyad Mahrez var i topform, sad den dyre argentiner på bænken det meste af sæsonen.
Men han var ikke ude i kulden. Ranieri gjorde meget ud af at forklare Ulloa, at han spillede en stor og betydningsfuld rolle i klubben. Hans seneste mål (hvor Vardy har ude af spillet på grund af udvisning) havde stor betydning for Leicesters sejrskamp.
5. Gennemslagskraft
Vores forskning antyder, at holdmedlemmerne er mere tilbøjelige til at identificere sig med holdet, hvis de anser deres holdkammerarter som værende i stand til at opnå deres mål.
Så hvad var Leicesters mål? At undgå at blive rykket ned fra Premier League til Championship League.
Leicesters præsident, Vichai Srivaddhanaprabha, sagde til Ranieri, da sæsonen startede:
»Claudio, det er et meget vigtigt år for klubben. Det er meget vigtigt for os, at vi bliver i Premier League. Vi skal være sikre.«

(Foto: John Cooper/Flickr, CC BY-NC-ND)
Efter Leicester inden for et par måneder tilsyneladende nåede deres mål og rykkede væk fra nedrykningszonen, kunne holdet spille med en frihed og et udtryk, der ikke blev set i andre klubber.
Tag nu for eksempel Chelsea. Lige så snart Premier League var uden for klubbens rækkevidde (deres mål ved sæsonens start), lod spillerne til at spille for dem selv og ikke for holdet.
6. Respekt og agtelse
Den sidste motivationsfaktor er respekt og agtelse: Foldboldspillerne er mere tilbøjelige til at identificere sig med klubben, hvis de er positivt indstillede og stolte af at være en del af holdet.
Leicesterspillerne må være ufattelig stolte af at være en del af et team, der overgik alle forventninger. De havde ingen frygt for fiasko, fordi ingen forventede, at de ville ende i toppen af Premier League - endsige vinde hele molevitten.
Hvis spillere som Leicester-kaptajnen og forsvareren, Wes Morgan, havde en dårlig dag, var det ikke noget aviserne skrev noget videre om.
Det står i skarp modsætning til Wayne Rooney, der modtog sønderlemmende kritik på Twitter, efter England vandt venskabskampen mod Tyskland. Det på trods af, at han ikke sparkede til bolden én eneste gang; han var nemlig skadet.
Leicester har gode spillere og stærk holdidentitet
Leicesters positivitet underbygger en stærk holdidentitet.
Der er ingen tvivl om, at Leicester har gode spillere. Men hvis man ser på hele truppen i forhold til de såkaldte 'top-klubber', er det let at se hvorfor, ingen forventede, at de ville vinde Premier League.
The Foxes bemærkelsesværdige triumf demonstrerer, hvordan seks af holdpsykologiens elementer kan opbygge en stærk holdidentitet, der kan forvandle spillerne til noget langt større end summen af de enkelte dele.
Men som Tottenham-fan ville jeg bare ønske, at de havde valgt et andet år.
Will Thomas modtager støtte fra Economic and Social Research Council og Centre for Team Excellence. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark

































