Hvis du er en af mange danskere, der har fulgt med i sagen om udbytteskat, som kom til at koste Danmark 12,7 milliarder kroner, så har du sikkert også hørt navnet Ayn Rand.
I DRs dokumentar ‘Mændene, der plyndrede Europa,’ der blev sendt 22. oktober, fremgik det, at bagmændene, som er mistænkt for at lænse hele Europa for mere end 410 milliarder kroner, ikke havde moralske kvaler over at tømme statskasserne.
De beskrev nemlig sig selv som et ‘nødvendigt onde,’ der bidrog til udviklingen af samfundet. Og inspirationen kom fra den russisk-amerikanske kult-forfatter og filosof Ayn Rand, der i 1950’erne argumenterede for, at det er moralsk korrekt at handle egoistisk, og at skat dybest set er tyveri.
Hun mener ikke, at arten vil udvikle sig ordentligt, hvis der er institutioner, som tager sig af de svageste. Det lyder ikke særlig sympatisk, og det er det heller ikke
Claus Strue Frederiksen, Københavns Universitet
Men havde Ayn Rand fat i noget?
»Nej, det synes jeg ikke. Argumentationen er tynd for at sige det mildt. Og det er ikke kun noget, jeg siger. Sådan opfattes hun generelt i filosofiske kredse. Selv blandt de politiske filosoffer, der går ind for en minimalstat, er der ikke meget respekt for hendes arbejde,« siger Nils Holtug, der er professor mso i politisk filosofi ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.
Nils Holtug lægger altså ikke fingrene imellem i sin dom, da Videnskab.dk ringer ham op.
\ Hvem var Ayn Rand?
Ayn Rand blev født i 1905 i det Rusland under navnet Alisa Zinovyevna Rosenbaum. Som ung 21-årig kom hun fra den ene kontrast til den anden, da hun emigrerede til USA i 1926 og blev manuskriptforfatter i Hollywood.
Hendes familie flygtede fra et fattigt Rusland, hvor bolsjevikkerne fra kommunistpartiet havde konfiskeret hendes fars apotek efter den russiske revolution i 1917.
I USA mødte hun til gengæld rigdom og velstand. I årene efter 1. verdenskrig blomstrede økonomien i USA, og i løbet af 1920’erne blev USA verdens rigeste land.
\ Læs mere
Vi bliver svage af at hjælpe andre
Ifølge Ayn Rand fungerer verden efter to principper:
- Socialdarwinisme
- Etisk egoisme
Socialdarwinisme er en videreudvikling af Darwins evolutionelle princip: Den stærkeste (eller bedst tilpassede) overlever.
Her bliver princippet blot bragt ind i samfundets domæne, hvor det blandt andet får den betydning, at de svage og syge, der ikke kan sørge for sig selv, ikke skal holdes ‘kunstigt’ oppe.
Det går imod den sociale tanke om skat, der netop tager fra fællesskabet og tilbyder ydelser til os alle - ikke mindst de svageste i samfundet.
»Hun mener ikke, at arten vil udvikle sig ordentligt, hvis der er institutioner, som tager sig af de svageste. Det lyder ikke særlig sympatisk, og det er det heller ikke.«
Så klar er meldingen fra Claus Strue Frederiksen, der er tilknyttet Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet og i en årrække har forsket og undervist i normativ etik (normen for, hvordan etik bør være) og virksomhedsfilosofi, da Videnskab.dk får fat i ham.
Etisk egoisme er et filosofisk begreb, der siger, at det moralsk rigtige er at handle i egen interesse.
»Det betyder, at i sidste ende er den rigtige handling for os alle den, der fremmer vores egne interesser mest muligt. Andres interesser er sådan set ligegyldige,« siger Nils Holtug.
Sådan lyder Ayn Rands argument
De to begreber er ifølge Ayn Rand to principper, som verden fungerer efter. Ifølge Nils Holtung kan man stille hendes argument op således:
1) Kun levende væsener har værdier
2) Derfor har vi selv værdi
3) Derfor er det vores primære mål at holde os selv i live
4) Derfor bør mennesket have som målsætning at tilfredsstille sine egne interesser og aldrig ofre dem for andres skyld
5) Derfor bør samfundet indrettes efter laissez-faire (uregulerede, red.) kapitalistiske principper
\ Og Verden Skælvede
Ayn Rands mest kendte bog ‘Og Verden Skælvede,’ udkom i 1957.
Her møder vi forretningskvinden Dagny Taggart, der forsøger at reparere en togbane mellem Rio Norte og Colorado i USA - men staten bliver ved med bevidst at sabotere hendes arbejde.
I hovedtræk fortæller bogen en historie om en ond og ineffektiv stat, der bekæmper virksomhedsejere med gode intentioner. Og det afspejler i høj grad, hvordan hun selv opfatter verden, fortæller Claus Strue Frederiksen.
»Hun inddeler verden i driftige, heroiske forretningsfolk og nassende parasitter,« siger han og fortsætter:
»Jeg kan ikke se, at man kan blive draget af hendes argumentation, for den er exceptionelt dårlig. Men der er måske nogle, der ser sig selv som helten i hendes historie.«
Huller og fejlslutninger
Argumentet er blandt andet et forsvar for etisk egoisme og for, at samfundet bør indrettes som en minimalstat, fortæller Nils Holtug:
»Men der er flere huller og fejlslutninger. Selv hvis vi går med på, at alle levende væsner har værdi, så følger det ikke, at vi kun skal lægge vægt på egne interesser. Alle andre har jo ifølge argumentet også værdi, og hvorfor skal vi så ikke lægge vægt på deres interesser? Det får Rand slet ikke begrundet,« siger Nils Holtug.
Hvad nu, hvis det skyldes, at alle mennesker dybest set er etiske egoister, og vi derfor ikke kan forvente, at andre også hjælper os?
»Hvordan mennesker dybest set er, og hvordan de bør være, er to forskellige spørgsmål. Pointen med at udvikle en etisk teori er jo at fortælle os, hvordan vi bør være, og det var også Rands ambition,« siger han.
Og selv hvis vi ser bort fra, at hun ikke får vist, at vi bør være etiske egoister, eller at det er bedst at sørge for sig selv, så er der en grim konsekvens ved at acceptere argumentet, siger Nils Holtug.
»Hvis vi vælger at acceptere argumentet, betyder det for eksempel, at hvorvidt det er acceptabelt at skade et andet menneske udelukkende afhænger af, om man selv har en interesse i at gøre det. Det tror jeg, de færreste af os er villige til at acceptere,« siger han.
\ Læs mere
Skal vi redde barnet i søen?
Ifølge forskerne findes der ganske håndgribelige eksempler på, hvordan etisk egoisme kan have nogle følgevirkninger, der går imod de fleste menneskers intuitioner om god moral.
Kasper Lippert-Rasmussen, der er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, beder os forestille os, at vi går gennem Universitetsparken om aftenen.
Fra søen hører vi et råb om hjælp. Et barn er ved at drukne.
Skal vi hjælpe? De fleste mennesker vil nok sige ja, men det vil den etiske egoist ikke nødvendigvis.
»Hvis vi forestiller os, at der ikke er nogen, der ser os, så er der hverken fordømmelse eller anerkendelse på spil. Hvis vi samtidig forestiller os, at vi ikke vil få dårlig samvittighed, så er der intet i vejen for, at vi blot går videre og lader barnet drukne,« siger han.
Men, det er vel de færreste mennesker, der kan have god samvittighed i sådan en situation…?
»Ja, det er det nok. Men så forestil dig, at du har et vigtigt møde, som du skal nå. Eller forestil dig, at du har en pille mod dårlig samvittighed - eller begge dele. Her er det meget svært for den etiske egoist at hjælpe,« siger han.
\ Ayn Rands objektivisme
Ayn Rand så verden som eksisterende uafhængigt af bevidstheden. Mennesket kan tilegne sig objektiv viden gennem iagttagelse af verden og rationel logik.
Mennesket er nemlig ifølge Rand et rationelt væsen, og den moralske mening i livet er at søge vores egen lykke.
Derfor er det eneste samfund, som passer til vores moral, et kapitalistisk samfund, hvor vi selv frit kan rationalisere os frem til vores egen lykke, og hvor vi ikke er bundet af andres behov.
Hendes filosofi fik navnet objektivisme og blev blandt andet udfoldet i hendes skønlitterære værker, ‘Kun Den Stærke Er Fri’ og ‘Og Verden Skælvede’.
Økonom: »En rationel egeninteresse kan sagtens give samfundet økonomisk gevinst«
En ting er filosofien bag Ayn Rands idéer, men anden ting er økonomien. Selvom det muligvis ikke er hensigtsmæssigt at handle etisk egoistisk i alle situationer, kan der måske godt være visse situationer, hvor det er en fordel, ikke blot for den enkelte, men for fællesskabet.
Ifølge Hans Jørgen Whitta-Jakobsen, der er professor i økonomi på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, har Ayn Rand nogle pointer i forhold til at skabe vækst. Det er dog pointer, som mindst går tilbage til 1776 og den britiske filosof og økonom Adam Smith.
»Det er principper, vi har kendt til længe. Det er velkendt, at rationel egeninteresse kan føre til økonomisk gevinst for hele samfundet,« siger han.
Hvis du for eksempel forestiller dig, at man pludselig finder ud af, at kartofler er meget sundere, og brød er mindre sundt end hidtil antaget.
»Så stiger efterspørgslen og dermed også prisen på kartofler, mens den falder for brød. Derfor vil det være i landmandens interesse at dyrke flere kartofler, så han kan tjene flere penge,«
»Men det betyder så også, at samfundet generelt vil blive forsynet med flere kartofler og mindre brød, og det er netop en gevinst, da det er sundere. Derfor kan egeninteressen i visse tilfælde være en drivkraft, der tjener det fælles bedste.«
Det gælder dog ikke altid, da virkeligheden ikke er ligeså simpel, som eksemplet, fortæller Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
»Hvis landmanden for eksempel bruger en masse gødning og kemikalier, der skader miljøet, for at dyrke flere kartofler, så er det omvendt i samfundets interesse at regulere. Almenvellets interesse ligger derfor et eller andet sted mellem regulering og frie markedskræfter,« siger han.
\ Læs mere
Forskere: Andre filosoffer argumenterer bedre for minimalstaten
Ayn Rands ideal om en minimalstat baseret på etisk egoisme overbeviser altså ikke forskerne. Men det betyder ikke, at en minimalstat aldrig kan være retfærdig.
Det er der nemlig andre filosoffer, der argumenterer bedre for, fortæller forskerne, og især ét navn går igen: Den amerikanske filosof Robert Nozick.
Nozick kritiserede selv Ayn Rand og argumenterede ikke for etisk egoisme, men for en minimalstat ved hjælp af det, han kaldte ‘selvejerskabstesen.’
»Enhver person ejer sig selv. Hvis jeg ejer mig selv, så ejer jeg også min arbejdskraft. Jeg ejer også den værdi, jeg kan frembringe af min arbejdskraft. Hvis staten derfor beskatter mig af min indkomst, så er det ifølge Nozick tyveri,« forklarer Nils Holtug.
»Man kan være uenig i synspunktet, og det er jeg også, men Nozick argumenterer bedre end Rand,« siger han.
\ Læs mere
\ Ayn Rand kan læses forskelligt
Den akademiske konsensus er ifølge forskerne, at Ayn Rands argumenter ikke holder vand.
Alligevel har hun mange tilhængere og hendes bøger sælger i hobetal.
Herhjemme er Lars Sejer Christensen, tidligere bankdirektør i Saxo Bank, måske den mest kendte fan. I 2008 genoptrykte banken 10.000 kopier, som blev uddelt til erhvervsfolk, bankkunder og journalister.
I et blogindlæg på JP.dk fremhæver Cand. mag. i filosofi Rune Toftegaard Selsing desuden, at der er tale om skønlitteratur, og at hendes tanker tilbyder et frirum, hvor man ikke behøver skamme sig over sig selv.
Hvordan ville Ayn Rand have set på skattebedragere?
Ayn Rand ville tilsyneladende misbillige, at vi betaler skat, men ville hun bakke de mistænkte op i sagen om udbytteskat?
Ifølge de fire forskere, vi har haft fat i på Videnskab.dk, ville hun næppe forsvare deres handlinger.
»At mene, at skat er tyveri, er ikke det samme, som at det er okay at stjæle fra tyven. Så skulle man i hvert fald give pengene tilbage til dem, som de oprindelig var blevet opkrævet uretmæssigt fra,« siger Nils Holtug.
Men er det ikke okay at stjæle fra hvem som helst, hvis det er i egen interesse?
»Det korte svar er jo, det er det, ifølge etisk egoisme. Men Ayn Rand mente samtidig, at minimalstaten skulle håndhæve regler, der forhindrer tyveri,« siger Nils Holtug.
Men selv, hvis de var radikale etiske egoister, kan deres handlinger stadig vise sig at være forkerte, fortæller Kasper Lippert-Rasmussen:
»Det afhænger jo lidt af konsekvensen, hvis de bliver straffet nu og mister det, de havde vundet, så har de ifølge etisk egoisme handlet forkert,« siger han.
Claus Strue Frederiksen mener heller ikke, at Ayn Rand ville have bakket op om handlingerne, men han har til gengæld også svært ved at tro på, de har begået skattesnyd af ideologiske årsager.
»Jeg tror ikke, at de har siddet og læst Ayn Rand og så gjort det her. Der fandtes grådighed længe før hende.«
Hvad med socialdarwinismen? Gør det samfundet stærkere, at vi nu kender til det her hul i reglerne?
»Der bliver formentligt lavet en forbedring på det punkt, men sådan kan man ikke forsvare handlinger i al almindelighed. Hvis der kan vises et hul i strafferammen ved, at nogen går fri for voldtægt, så tror jeg næppe, vi vil synes, det var det værd,« slutter Kasper Lippert-Rasmussen.
