Det er ikke kun miljøfaktorer, men også vores gener, der afgør, hvor stærkt vi føler sociale forpligtelser. I hvert fald når det gælder kvinder.
Det konkluderer forskere fra University of Edinburgh. De har undersøgt de genetiske og miljømæssige faktorer, der spiller ind i vores såkaldte prosociale adfærd. De skotske forskere brugte næsten 1.000 tvillingepar som forsøgspersoner.
I undersøgelsen skulle tvillingerne svare på, hvordan de anså deres pligtfølelse inden for tre områder: I forhold til samfundet, på arbejdspladsen, og i forhold til fordelingen af velfærdsydelser.
Grundmekanisme for pligtfølelse
På en skala fra ét til ti definerede tvillingerne hver især, hvor forpligtede de følte sig i særlige situationer - som for eksempel:
- vilje til at vidne i en retssag
- vilje til at yde mere end de fleste andre ville gøre i et specifikt job
- vilje til at betale mere for lægehjælp, hvis det samtidg betød, at alle borgere ville modtage hjælpen
Tvillingeparrene i forsøget var både enæggede og tveæggede. Enæggede tvillinger har helt samme sæt gener, hvor tveæggede tvillinger er forskellige i samme grad, som søskende er i almindelighed.
Fordi tvillinger som oftest vokser op i nogenlunde ens miljøer, vil en undersøgelse af begge typer af tvillinger være en måde at måle indflydelsen fra gener og miljø.
Resultaterne fra undersøgelsen får forskerne til at hævde, at sociale pligtfølelser sandsynligvis er bestemt af en fælles genetisk betinget faktor. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Biology Letters.
Gener bestemte halvdelen af forskellene
Når det gjaldt kvinderne, kunne den arvelige faktor forklare næsten halvdelen af forskellighederne i pligtfølelsen.
Når det kom til mænd i undersøgelsen, kunne forskerne ikke helt skelne mellem, hvad der skyldtes den arvelige faktor, og hvad der skyldes miljøindflydelse.
Mænds pligtfølelse også genetisk påvirket
På et område blev mændene tydeligt påvirket af deres genetiske arv, nemlig når det gjaldt deres pligtfølelser i forhold til distribution af velfærdsydelser.
Kvinderne blev derimod kraftigst påvirket af deres gener, når det gjaldt pligtfølelsen over for samfundet og deres arbejdsplads.
Forskerne bag undersøgelsen forsøger ikke at give nogen forklaring på, hvorfor det ser ud som om, at der er forskel på, hvad der styrer mænd og kvinders pligtfølelse.
