Opdatering 1. maj 2026: Det interaktive kort, der omtales i denne artikel, er ikke længere tilgængeligt.
En bisp fra Aarhus-egnen købte tilbage i 1200-tallet en jordlod. På jordstykket byggede han en borg.
Borgen, der senere fik navnet Fensten Hovgård, var aktiv indtil engang i 1400-tallet, hvor den formentlig blev efterladt. Historien om borgen Fensten Hovgård var indtil for ganske nylig bogstaveligt talt død og begravet.
Det var lige indtil, gamle herredsberejsninger med en optegnelse fra 1904 dukkede op. Her fortalte en gammel mand om resterne af en voldgrav, der skulle vise sig at tilhøre Fensten Hovgård, men den præcise lokalisering var ikke kendt. Med hjælp fra luftfotografier, gamle kort, detektorafsøgninger og geofysiske undersøgelser, lykkedes det arkæologer og historikere under pilotprojektet Middelalderborge i Region Midtjylland at finde tegn på voldgraven.
Arkæologerne begyndte derefter udgravningen af voldgraven, hvor fund fra middelalderen dukkede op af mulden og bekræftede Fensten Hovgårds eksistens.
»Vi tror, der er en borg i hvert andet sogn«
I alt har arkæologer og historikere fra 10 museer i Region Midtjylland undersøgt 11 borge i regionen og håber på, at de kan få midler til at undersøge samtlige 600 sogne for spor efter middelalderlige borganlæg.
»Vi har en teori om, at der er en borg i hvert andet sogn, og lige nu har vi kendskab til 100 borge. Så hvis teorien holder stik, mangler vi omkring 200,« fortæller Lars Krants, der er overinspektør på Moesgaard Museum og med i projektet.
Museerne bag projektet har lavet et interaktivt kort, hvor de har plottet de borge, de har kendskab til, ind.
De forsvundne borge skal genfindes
Mange af borgene, som man i dag har kendskab til, er jævnet med jorden og derfor helt usynlige for de fleste. Forskerne i projektet vil genfinde borgene og fortælle deres historie.
»Vi vil gerne finde de her borge igen og få dem dateret, så vi kan sætte dem ind i en kontekst og få årstal på. På den måde kan man rulle en helt ny historie ud, som var fuldstændig ukendt før. Det er som at trække i en lille bitte snor, og hiver man til, får man fat i en filtret garnnøgle,« forklarer Lars Krants.
Ved Fensten Hovgård har forskerne kun udgravet én procent af voldgraven under pilotprojektet. Men hvis de gravede videre, ville de måske finde resterne af stolperne til broen over voldgraven og dermed kunne sige noget mere om Fensten Hovgårds historie, fortæller Lars Krants.
Manglende murværk betyder intet
Han understreger, at de anonyme borge kan være lige så interessante som de større borganlæg, der skyder op rundt omkring i det danske landskab.
»Vi mener, at borgene er kulturhistorisk vigtige, fordi de ligger over hele landet. Rigtig mange af dem er dog fuldstændig anonyme i forhold til de store steder som Kalø, Spøttrup og Hammershus, hvor man kan klappe murværket og se ruiner, men det er kun de færreste anlæg, der ser sådan ud.«
»Folk kan køre forbi og tro, at det bare er en bakke på en mark, men under gemmer der sig en helt anden historie,« siger Lars Krants.
Små borge kan omskrive Danmarkshistorien
Selvom forskerne via gamle skrifter, middelalderfund og luftfotos har kunnet få viden om de mindre kendte borganlæg, har det altid været lidt af en gyser at sætte skovlen i jorden, fortæller Lars Krants.
»Hver eneste gang vi sætter skovlen i jorden, bliver vi overraskede. Man kan sagtens læse en masse om de danske middelalderborge i Danmark, men når vi begynder at grave, bliver alting mere kompliceret. Borgene er for det meste skabt på grund af lokalpolitiske problemer, hvor man har haft et behov for at forsvare sig. Vi får et mere meget nuanceret billede af middelalderen,« fortæller Lars Krants.
Du kan i det interaktive kort læse om alle de borge, forskerne har kendskab til og dykke ned i deres historie. Kortet vil på projektets hjemmeside blive opdateret i takt med, at forskerne får gravet nye borge op af mulden eller de støvede skrifter.
De mange borge, som potentielt ligger rundt omkring i Region Midtjylland, kan tilsammen være med til at omskrive Danmarks historie. Også selvom de var ganske små, vurderer Lars Krants.
»Når vi får oplysningerne stykket sammen, vil jeg hævde, at vi kan skrive Danmarkshistorien om. Måske ændrer den sig ikke i de store linjer, men de her mikro-historier får nyt liv, og små adelslægter træder frem fra historiens tåger,« afslutter Lars Krants.
