Forskere går på eventyr i forhistorien

Sagnlandet har for tredje år i træk indgået et samarbejde med grundforskningscenteret, Centre for Textile Research, på Københavns Universitet. Projektet går ud på at lokke forskerne ud af universiteterne og i praktisk arbejde, som kan hjælpe dem i deres forskning.

I fire dage får forskerne praktisk erfaring med at spinde uld, plantefarvning, vævning og generel introduktion til at bruge forhistoriske redskaber.

Tit har arkæologen kun et tekstilfragment at arbejde udfra. Ved selv at prøve teknikkerne opnår forskerne en vigtig viden, som blandt andet kan hjælpe dem til at identificere arkæologiske fund, forklarer Eva A. Strand, professor i arkæologi ved Københavns Universitet.

»Den praktiske viden er virkelig vigtig at have med i det teoretiske arbejde. De får større forståelse for anvendelse af de forhistoriske redskaber og de materialer, som der dengang var til rådighed,« siger hun.

Hands-on: Teoretisk og praktisk arbejde kombineres

Projektet er funderet i konceptet 'eksperimentel arkæologi'. Det går ud på hele tiden af teste den teoretiske viden i det virkelige liv og derved få en større viden og fornemmelse for, hvordan mennesker levede i forhistorisk tid.

LÆS OGSÅ: Arkæologer eksperimenterer fortiden frem

»Det er symbiosen mellem håndværket og det akademiske, som vi eksperimenterer med herude,« siger Eva Strand.

Workshoppen hjælper forskerne til at forstå, hvad det i praktisk forstand ville sige at være tekstil-arbejder i oldtiden.

»Forskerne får en del aha-oplevelser, når de sidder med hænder i for eksempel uld,« fortæller Eva Strand og fortsætter:

»Uld er ikke bare uld, det er faktisk et meget varieret materiale med mange forskellige typer af fibre, som kan anvendes på forskellig måde, men det læser man ikke nødvendigvis om i bøgerne.«

På sporet af tøjets betydning og historie

Normalt sidder forskerne med snuden dybt begravet i bøgerne og funderer over vældigt teoretiske spørgsmål. Under workshoppen bliver de udfordret i deres teorier og viden.

Da Videnskab.dk møder én af projektets deltagere, engelske lektor Mary Harlow, er hun i fuld sving med at farve uld, som deltagerne selv har spundet dagen før.

»Efter min første workshop for et par år siden, måtte jeg hjem og omskrive hele min bog om romerske tekstiler,« fortæller hun, mens hun farver.

Mary Harlow er forsker ved University of Leicester og specialist inden for romersk beklædning. Hun fortæller, at selvom teknikkerne, de lærer i Sagnlandet, er fra Skandinavien, så er de brugbare for hendes forskning.

»Det var de samme teknikker, som romerne brugte. Alt, hvad jeg lærer her, kan jeg bruge i mit eget forskningsarbejde,« siger hun.

Det tager forfærdelig lang tid at lave en toga

Ligesom i dag så betød beklædning dengang meget mere end bare det at skulle holde sig varm. Beklædning har alle dage været et udtryk for status, identitet, religion og kulturel tilknytning. For eksempel var silke i romertiden et udtryk for høj status.

Igennem Mary Harlows besøg i Sagnlandet har hun fundet ud af, at tekstilproduktion var en stor beskæftigelse, som nødvendigvis må have involveret en stor del af den romerske befolkning.

Hun har blandt andet fundet ud af, at den ikoniske romerske toga tog 10 timers arbejde i 100 dage at lave for én person. Denne viden peger på, at romerne nok ikke gik lige så meget i togaer, som det ellers er den almene opfattelse.

»Tekstiler og deres produktionsforhold siger rigtig meget om økonomi og kultur, og derfor er de vigtige at undersøge, hvis vi skal vide mere om forhistoriske forhold,« fortæller Mary Harlow.

Vigtige oldtidslevn dokumenteres og bevares

Der er mange forskellige slags forskere samlet på workshoppen. Dét, de har tilfælles, er en særinteresse for forhistoriske tekstiler.

»Det er første gang, jeg væver,« fortæller Anna Harrison, som arbejder med at bevare vigtige oldtidslevn på The British Museum. Det er hendes job at genkende stof, som hun kun har et lille fragment at vurdere udfra.

Tekstiler og deres produktionsforhold siger rigtig meget om økonomi og kultur, derfor er de vigtige at undersøge, hvis vi skal vide mere om forhistoriske forhold

Mary Harlow

Det Britiske Museum har en enorm samling af tekstiler fra oldtiden, som skal dokumenteres og bevares.

»Vi dokumenterer, hvordan ting er skabt, og deler denne viden med andre i feltet,« siger hun. I dette arbejde er det vigtigt at kunne genkende materialerne, og hvordan de for eksempel er spundet.

Mere betydning kan findes i oldtidens tekster

Den italienske hittitolog og Marie Curie fellow ved Københavns Universitet, Matteo Vigo, er specialist i Hititterne. Hittierne var et forhistorisk folkefærd, som levede i Anatolien for næsten 4000 år siden.

Matteo Vigo fortæller, at han bruger viden fra workshoppen til at tjekke oversættelser, som omhandler tekstil og tekstilproduktion helt tilbage fra den hittitiske tidsperiode:

»Jeg finder nye ord og betydninger ved at studere, hvordan det i praksis gik for sig,« fortæller han.

»Næste gang én af os sidder med en eller anden uforklarlig forhistorisk dims, så kan vi måske genkende den ud fra arbejdet på workshoppen her,« slutter professor Eva Strand.

Her farver forskerne uld. (Foto: Louisa Field)

Forskerne holder skarpt øje med farveningsprocessen, da det nemt kan gå galt. (Foto: Louisa Field)

Disse sjove børster brugte man til at behandle uld i gamle dage. (Foto: Louisa Field)

Forskerne prøver blandt andet at spinde uld på gammeldags manér. Her ses en professionel visning fra en af Sagnlandets medarbejdere. (Foto: Louisa Field)

Forskerne prøver blandt andet at spinde uld, hvilket viser sig at være en kompliceret affære. (Foto: Louisa Field)

1 / 5