Forskere får aha-oplevelse: Derfor kaster fugleunger sig ud fra tårnhøje klipper

Når lomviens dunede unger er en fjerdedel udvoksede, kaster de sig ud fra tårnhøje klipper og styrter hovedkulds flere hundrede meter ned i havet i noget, der mest af alt ligner et uhyggeligt selvmordsforsøg.

Det er det dog ikke, viser ny dansk forskning, som peger på, at der rent faktisk er mening med galskaben.

Lomvierne er nemlig dårlige til at flyve (vingernes form er tilpasset til dykning), og når ungerne dumper ned i havet, skal hannerne ikke bruge så meget energi på at flyve op og fodre dem.

I stedet kan hannerne tage ungerne med sig ud på havet, så ungerne hele tiden er lige der, hvor føden er.

Det er altså en fornuftig – om end meget spektakulær – overlevelsesstrategi, som lomvierne har anlagt sig.

»Vi har undret os meget længe over denne specielle adfærd. Umiddelbart ser det ikke ud til, at det er en evolutionær fordel at lade de skrøbelige unger kaste sig ud fra højderne ned i havet mellem klipper og bølger. Men vores studie bidrager til at forstå, hvorfor det alligevel giver mening,« fortæller seniorforsker ved Bioscience på Aarhus Universitet Morten Frederiksen.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The American Naturalist.

Giver ny indsigt i en ukendt del af lomviernes liv

Tone Kristin Reiertsen er ph.d. og forsker ved Norwegian Institute for Nature Research (NINA), hvor hun blandt andet arbejder med lomvier og andre havfugle og deres adfærd.

Hun har ikke deltaget i det nye studie, men hun har læst det og synes, at det er spændende, da det ifølge hende kommer med ny viden omkring en del af lomviernes liv, som forskere hidtil kun har vidst meget lidt om.

Tone Kristin Reiertsen fortæller, at det nye studie er det første af sin slags til at åbne på for et vindue ind i lomviernes liv, som det ikke har været muligt at studere førhen.

»Vi har meget lidt viden om, hvad der sker i lomviens liv, fra den forlader reden, til den kommer tilbage til yngleområdet tre til fire år senere. Årsagen er, at det er meget svært at studere, da fuglene lever hele deres liv ude på havet. Specielt hannerne og ungerne er sårbare i den periode, hvor de nogle gange migrerer gennem områder med olieboringer og shipping, hvilket man måske skal kigge nærmere på, og hvad der sker med dem i den periode kan påvirke hele populationen af lomvier. Derfor er det vigtigt, at vi får en større indsigt i perioden, hvilket det nye studie bidrager til,« siger Tone Kristin Reiertsen.

Er ikke som andre fugle

Lomviens adfærd er helt unik blandt fugle.

De fleste andre fugle benytter sig af én af to strategier.

• Enten bliver ungerne i reden, til de er fuldt udvoksede og kan flyve selv.
• Eller de følger efter moderen, lige efter de er klækket, hvilket man eksempelvis ser hos ænder og høns.

Lomviens ungers udspring, hvor de nogle gange rammer klipper på vejen, før de til sidst lander i havet og svømmer væk, skiller sig altså ud.

»Det er meget usædvanlig adfærd, som vi kun ser blandt lomvier. Ungerne kan slet ikke klare sig selv. De kan ikke flyve, de kan ikke finde føde selv, og rovdyr som måger og ræve ser dem som en lille lækker mundfuld. Hvorfor bliver de så ikke bare i sikkerhed på klippen i stedet for? Det er spørgsmålet, som vi har stillet os selv længe,« siger Morten Frederiksen.

Sparer energi ved at fodre ungerne på havet

For at besvare spørgsmålet satte Morten Frederiksen med kollegaer små computere på 14 voksne lomvier, så forskerne kunne se, hvordan fuglene opfører sig før og efter, ungerne kaster sig ud fra reden.

De små sendere, som kaldes for data-loggere, indsamler data fra omgivelserne omkring eksempelvis tryk og temperatur, samt hvorhenne lomvierne befinder sig.

Det vil sige, at forskerne kan registrere, hver gang en lomvie dykker ned i havet for at finde føde, og hvor den gør det.

På den måde kunne forskerne se, at hannerne foretager mange flere dyk i jagten på føde, efter ungerne har forladt reden, end de gør, når ungerne befinder sig på klipperne.

»Når ungerne først forlader reden, er det op til hannen at fodre dem, mens hunnen bliver tilbage i kolonien og parrer sig med andre hanner og passer på redepladsen. Da ungerne befinder sig i havet i de områder, hvor hannerne indsamler føden, skal hannerne ikke længere flyve tilbage til kolonien for at fodre dem, og de kan derfor hente meget mere føde. Desuden flyver lomvier ikke så godt. Vi forskere plejer at joke med, at de kun flyver marginalt bedre end pingviner, så det er meget energiomkostningsfuldt for dem at bringe føde op til rederne på klipperne,« siger Morten Frederiksen.

Hannerne er nødt til at blive hos ungerne

Forskerne kunne også se, at hannerne ofte er nødsaget til at fange føde i områder, der ikke er lige så rige på skaldyr og små fisk som de steder, hvor hunnerne fanger føden.

Årsagen er, at hannerne bliver hos ungerne og fanger føden, hvor de er, mens hunnerne kan vælge de bedste områder at fange føde i.

Alligevel er hannerne i stand til at samle mere føde i de mindre gode områder, end de var, inden ungerne forlod reden.

Det kunne forskerne regne sig frem til ved at se på en gennemsnitlig fangst ved et dyk og energi-omkostningen ved at bringe føden op på klippen, kontra at ungerne var i havet.

»På den måde giver det alligevel mening, at ungerne, til trods for risikoen, forlader reden. Vi kan også se, at der, bortset fra i selve faldet, ikke dør mange lomvieunger i perioden, efter de forlader reden. Hannerne er gode til at passe på dem,« siger Morten Frederiksen.

Morten Frederiksen fortæller også, at hannerne fælder deres egne svingfjer, efter ungerne har forladt reden. Uden svingfjer kan lomvierne ikke flyve, hvilket betyder, at hannerne er begrænset til at blive i de områder, hvor ungerne er.

Kan måske forklare tilbagegang blandt lomvier

Forskningen er i sig selv grundforskning, der primært er drevet af forskernes nysgerrighed omkring lomviens underlige adfærd, men Morten Frederiksen mener også, at den kan bruges til noget anvendeligt.

Selvom der findes mellem tre og fire millioner lomvier på verdensplan, er bestanden i tilbagegang, og viden omkring deres adfærd kan være med til at afdække årsagen til tilbagegangen.

Derfor har Morten Frederiksen med kollegaer søsat et nyt forskningsprojekt, som bygger videre på de undersøgelser, de har lavet i det nye studie.

I den videre forskning vil forskerne undersøge lomviernes adfærd resten af året i et forsøg på at finde årsager til, at bestanden går tilbage.

»Det kan være, at de har problemer med at finde føde der, eller noget i den retning. Det skal vi afdække nu,« siger Morten Frederiksen.