Sponseret af Syddansk Universitet

Syddansk Universitet og Videnskab.dk samarbejder om at bringe videoer med forskningsformidling.

Forsker: Vi tillægger 1864 for stor betydning
Selvom 1864 var afgørende for dansk politik og opgøret med romantikken, er det misvisende at sige, at Danmark blev moderne på grund af krigen. På den måde tillægger vi krigen for meget betydning, mener forsker.

De fleste opfatter det store nederlag i 1864 som skelsættende for skabelsen af det moderne Danmark.

Men så stor en betydning bør man ikke tillægge krigen, mener adjunkt Rasmus Glenthøj fra Syddansk Universitet.

»1864 er blevet gjort til grund for hele det moderne Danmark, og det er der ikke noget hold i. Danmark var blevet moderne uden 1864, men naturligvis tog politikken og kulturen farve af nederlaget. Dog var det ikke et fundamentalt brud på alle leder og kanter. Udviklingen var kommet uafhængigt af det,« siger Rasmus Glenthøj.

Hvis du er interesseret i mere historiefortælling om 1864, kan du se videoen øverst i artiklen, hvor Rasmus Glenthøj forklarer, hvad der påvirkede Danmark til at blive moderne. 

1864 påvirkede kulturen og politikken

Selvom Rasmus Glenthøj ikke tildeler nederlaget i 1864 æren for det moderne Danmark, mener han stadig, at det har haft stor betydning.

»Det skal ikke forstås på den måde, at 1864 ingen betydning havde, for det har haft en stor betydning. Det var ikke her, den nationale udvikling gik igang, men det var her, man fik nationalstaten,« siger han.

1864 blev også inddraget i det kulturelle opgør og det moderne gennembrud. Rasmus Glenthøj mener, at det moderne gennembrud sandsynligvis var kommet uafhængigt af krigen, men at nederlaget blev brugt som en konstatering af, at romantikken var et overstået kapitel.

Derudover fortæller Rasmus Glenthøj, at 1864 yderligere blev startskuddet for en forfatningskamp, der startede efter 1870, og som varede 30 år.

»Forfatningskampen splittede landet på kryds og tværs, og ifølge nogen bragte det næsten Danmark på rand af borgerkrig. Her blev 1864 brugt til at slå hinanden i hovedet både fra venstre- og højrefløjens sag,« siger han.

Et opgør med nationalismen

1864 blev nemlig et politisk stridsspørgsmål, for kunne Danmark overhovedet kunne forsvare sig selv i krig? På den måde satte nederlaget pørgsmålstegn ved militærets eksistens.

På denne måde skabte den politiske debat grobund for to traditioner, der stadig eksisterer 150 år efter nederlaget ved Dybbøl Mølle.

»Den ene tradition gik på, at det alt sammen var udlandets skyld, mens den anden sagde, at det alt sammen var vores egen skyld. Vi skulle piske os selv i et opgør mod den nationalisme, som havde være skylden til det hele. De to traditioner har levet videre i 150 år, hvor den sidste har været mest dominerende. Men det, vi har glemt i mellemtiden, er, at de her to traditioner er opstået i et politisk spil om 'aben',« siger Rasmus Glenthøj.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk