I daginstitutionen Nicolaigården i Stockholm læser pædagogerne ikke 'Snehvide og de syv små dværge' højt for børnene.

Biblioteket er i stedet fyldt med børnebøger, der omhandler forskellige heltetyper og en stor mangfoldighed af familiemodeller blandt andet enlige forældre, adoptivbørn og familier, hvor begge forældrene har det samme køn.

På biblioteket finder man eksempelvis bøger som 'Jösta og Johan', der handler om girafparret Jösta og Johan, der gerne vil have en unge, men som har problemer med forplantningen og derfor adopterer et krokodilleæg.

Eller 'Kivi og Monsterhund' hvor hovedpersonen hverken er en 'han' eller en 'hun', men en 'hen', som ønsker sig en hund i fødselsdagsgave. 

Mere realistisk, mindre Snehvide

Den bagvedliggende ide er at præsentere et mere mangfoldigt og realistisk billede af den verden, som børnene lever i, og at undgå kønsstereotypiske repræsentationer.

Det er en skarp kontrast til børnelitteraturklassikere som 'Snehvide og de syv små dværge', der for nylig er blevet kigget godt og grundigt efter i sømmene over måden, som eventyret skildrer kvinder og – i mindre grad – også mænd.

Snehvide er naiv og mangler personlighed, og prinsen er først og fremmest tiltrukket af hendes udseende. (Illustration: Disney via Wikimedia)

Heltinden er naiv (hun bliver narret af sin stedmor to gange) og mangler personlighed (dværgene er nødt til at forklare hende, hvad hun skal gøre og ikke gøre), mens den onde stedmor er besat af fysisk skønhed.

I sidste øjeblik kommer eventyrprinsen ilende og redder sin kommende trolovede. Det er dog tydeligt, at han først og fremmest er tiltrukket af hendes udseende.

Det er ikke kun eventyr som Snehvide, som pædagogerne går lang vej uden om i Nicolaigården.

Børnehaven er én af fem institutioner, der har revurderet den pædagogiske tilgang for at sikre ligestilling mellem kønnene.

Der er lavet talrige dokumentarfilm om Egalia, som nok er den mest kendte institution, i de senere år.

Lande kan lære af kønsneutral pædagogik 

Kønsneutral pædagogik (også kaldet genuspædagogik, red.) er den nyeste trend i forsøget på at fjerne eksempelvis kønsopdelt undervisning og anden kønsdiskrimination i uddannelsessystemet.

De fleste lande kan lære en masse om ligestilling af de skandinaviske lande.

Sverige og nabolandene rangerer konsekvent som nogle af verdens mest ligestillede lande. 

Ifølge World Economic Forums 2016 Global Gender Gap Report har Island, Finland, Norge og Sverige haft størst succes med at stoppe kønsdiskriminering. 

Det er denne diskriminering, der forhindrer fuld ligestilling mellem mænd og kvinder, når det gælder uddannelse, sundhed, økonomi og politik.

Selvom der er blevet stillet spørgsmålstegn ved de skandinaviske landes inklusivitet, har landenes forskellige effektive tiltag og initiativer hjulpet med at tackle dette anliggende.

Lige muligheder er skolens ansvar

I Sverige indførte man i 1998 lovændringer, der opfordrer skolerne til at indføre 'kønsbevidste uddannelsesretningslinjer'. 

Det er nu skolernes ansvar at give børn lige muligheder uanset køn, at arbejde mod sex-diskrimination og at 'modvirke de traditionelle kønsrollemønstre'.

Da Nicolaigården skulle implementere retningslinjerne, filmede pædagogerne deres interaktion med de seks-årige børn.

Pædagogerne indså, at der var forskel på den måde, de behandlede henholdvis drenge og piger.

I Sverige er man langt med kønsneutral opdragelse. Flere svenske børnehaver bruger i dag pronomet 'hen', så folk ikke var nødsaget til at bruge 'han' eller 'hun' og dermed hive et bestemt køn ned over børnene. (Foto: Shutterstock)

Når børnene skulle ud og lege, lod pædagogerne drengene løbe ud på legepladsen, mens de bad pigerne om at vente tålmodigt på hjælp med at lyne frakkerne.

De brugte mere tid på at trøste pigerne, hvis de faldt eller på anden vis kom til skade. 

De formanede derimod hurtigt drengene om at 'løbe tilbage og lege'. 

En øjenåbner for pædagogerne

Det var en øjenåbner for pædagogerne, der ellers anså sig som fortalere for ligestilling mellem kønnene.

Under lederen Lotta Rajalin udviklede Nicolaigårdens personale en kønsneutral pædagogik, som havde til formål at sikre, at intet barn blev begrænset af kønsrolleforventningerne.

Alle børnene fik lige adgang til forskelligt legetøj, spil og udklædningstøj i det samme legerum.

Bøgerne på børnehavens hylder havde stærke mandlige og kvindelige protagonister i lige stort omfang.

Ansættelsesmetoderne har medført, at Nicolaigården kan bryste sig af at have op mod 30 procent mandligt personale, hvilket er den højeste procentdel i Sverige.

Skolerne bestræber sig også på at bruge et kønsneutralt sprog for at undgå at sætte børnene i en kønsmæssig bås.

'Hen' er et bud på at introducere et kønsneutralt pronomen og en blanding af 'han' og det svenske 'hon'. Ellers omtales børnene med fornavn eller som 'ven'.

Også andre børnehaver i Stockholm har vedtaget disse inklusive retningslinjer.

Spørgsmålstegn ved kønsnormerne

Men de skandinaviske ligestillingstiltag begrænser sig ikke til kønsneutrale initiativer, som dem vi ser i Nicolaigården eller Egalia, og de handler heller ikke kun om børn og unge.

Metodematerialet 'Machofabriken' leverer træning til blandt andet skoler rettet mod 13 til 25-årige.

Målet er at hjælpe dem til at stille spørgsmålstegn ved de fremherskende kønsnormer og bryde associationen mellem maskulinitet og vold.

Programmet er baseret på 17 kortfilm, der giver deltagerne og underviserne et diskussionsgrundlag omhandlende den hegemoniske maskulinitet.

Kortfilmen 'På gulvet' bliver præsenteret i den første lektion. Filmens papkasser repræsenterer samfundets forventninger til mænds adfærd.

Ligesom den unge mand i kortfilmen har teenagere en tilbøjelighed til at anlægge sig kønsnormerne uden at stille spørgsmålstegn ved dem, og derigennem lader de sig indskrænke af forestillinger om mandlighed og kvindelighed, som de ikke selv har valgt.

Ved at påpege den sociale udformning af maskulinitet leverer Machofabrikken redskaberne, der lader teenagerne stille spørgsmålstegn ved, hvor begrænsende de fremherskende kønsnormer kan være.

Kønsmæssig skævvridning straffer alle

De modeller, som eksempelvis Nicolaigården og Egalis fremsætter, understreger de virkelige problemer, som både piger og drenge har oplevet i skolen, og som flere studier har dokumenteret.

Flere årtiers forskning baseret på observationer i klasseværelserne indikerer, at lærerne interagerer forskelligt med henholdsvis piger og drenge, selvom de er overbevist om, at de behandler eleverne ens.

De opfordrer drengene hyppigere, de involverer dem i nyt undervisningsmateriale og giver dem omfattende feedback.

De henvender sig til pigerne, når det gælder sociale spørgsmål eller understøttende undervisning, og beder dem om at gentage, hvad der tidligere er blevet diskuteret.

Selv nonverbal adfærd som smil favoriserer drengene. Lærerne er ikke specialtrænende i kønssocialisering, og det kan mærkes. Denne kønsmæssige skævvridning straffer alle eleverne.

Lærerne gør pigerne en bjørnetjeneste

Ifølge et studie fra 2013 arbejder lærernes kønsbedømmelse både for og imod drengene.

Forskerne fandt, at de drenge, der udviste en negativ attitude mod undervisningen, blev 'nedklassificeret' i forhold til de piger, der præsterede tilsvarende.

De drenge, der præsterede godt og udviste en positiv attitude, fik bedre karakterer end pigerne, der var i samme båd.

Lærernes kønsfordomme gør også pigerne en bjørnetjeneste.

Hvis lærerne hele tiden forventer, at pigerne er 'søde' og opfører sig ordentligt, er de måske ikke opmærksomme på piger med adfærdsmæssige vanskeligheder, eller måske er de endda hårdere over for dem.

»Vores børn er ikke neutrale«

Alligevel bliver tiltag, der kan skabe et mere kønsneutralt miljø, udsat for hård kritik.

I 2015 besluttede den amerikanske supermarkedskæde 'Target' at fjerne den kønsmæssige opdeling af deres legetøjsafdelinger og i stedet opdele legetøjet efter type – eksempelvis byggesæt og udklædningstøj.

Den amerikanske evangelist og vækkelsesprædikant Franklin Graham reagerede ved at skrive: »Vores børn er ikke neutrale, de er drenge og piger, som Gud har skabt dem.«

Han bad sine følgere om at boycotte butikkerne.

I 2015 lancerede Systeme U butikkerne i Frankrig en julekampagne kaldet 'Noël sans préjuges' (Jul uden fordomme, red.), hvor børn forklarer, hvordan de ved, om et stykke legetøj er 'beregnet' til piger eller til drenge.

Kampagnen, der blev nationalt televiseret, forårsagede en Twitter-storm i december 2015 under hashtags som #NoëlSansSystemeU (Jul uden Systeme U, red.) og #BoycottSuperU, der hurtigt spredte sig.

Frygt for homoseksualitet?

De kønsneutrale tiltags kritikere argumenterer, at et barn enten er en pige eller en dreng, og at denne forskel nødvendigvis kommer med udprægede præferencer.

Et eksempel på en Twitter-reaktion på Targets nye, kønsneutrale opdeling af legetøj. (Foto: Screenshot fra Twitter/ @WordSmithGuy)

Mellem linjerne kan man fornemme en vis frygt for, at disse tiltag måske tilskynder til homoseksualitet; særligt i små drenge.

»En lille dreng, som leger med dukker, og som har makeup på, er måske ikke chokerende i dine øjne. Men det er det i mine! Vågn nu op, for pokker!« stod der i et Tweet efter Systeme U-kampagnen.

Andre kommentarer antydede, at initiativerne forårsagede skadevoldende kønsforvirring.

Det kan man tydeligt læse i disse Tweets, der omhandler Egalias arbejde: »Ynkeligt, men mest af alt sørgeligt. Så nu kan et barn ikke længere være en han eller en hun, men en det?« og »Det her handler om at eksperimentere på en hel generation af børn. Jeg kan ikke lade være med at tro, at vi skaber en masse forvirrede individer.«

Spørgsmål er årsag til ligestillingssucces

Kommentarerne tager ikke højde for, at disse initiativer ikke påtvinger holdninger mere end den almindelige skiltning i butikkerne, der indikerer, at der er forskel på, hvad der er passende at lege med for henholdsvis piger og drenge.

Det er ikke mere forvirrinde end at forvente, at de opfører sig på en særlig måde, som måske ikke føles naturlig.

Måske ligger årsagen til Skandinaviens ligestillingssucces i villigheden til at stille spørgsmålstegn og afdække vores allesammens rolle i at påtvinge andre de traditionelle kønsroller. 

Gabrielle Richard hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark