»Min første tanke var: Wauw.«
Sådan siger Linda Kjær Minke, sociologiprofessor ved Syddansk Universitet, om et nyt engelsk studie om fodboldspillende kriminelle.
Studiet viser nemlig, at fodbold kan være med til at få indsatte i fængsler på rette kurs og give dem en bedre chance for en ny start uden for fængslets mure.
Selvom den påstand ikke er fuldstændig uhørt, så er den vigtig, påpeger flere danske forskere. De kan imidlertid både se muligheder og udfordringer ved at sammenligne resultaterne fra engelske fængsler med danske forhold.
Fodboldspil blev til studie
Studiets positive resultater stammer fra en undersøgelse af et program for indsatte i 45 engelske fængsler.
Programmet ‘The Twinning Project’ er et engelsk samarbejde mellem 17 professionelle fodboldklubber, som Liverpool, Arsenal, Manchester United og 45 engelske fængsler. Projektet er oprindeligt igangsat i England og Wales, men er senere blevet udvidet til at dække projekter i USA, Australien, Italien og Sydafrika.
Nu er projektet blevet centrum for et videnskabeligt studie, hvor forskere fra tre engelske universiteter har undersøgt, hvilken forskel fodboldspillet gør for de indsattes adfærd i fængslet og muligheder for at få et almindeligt job uden for fængslets mure.
\ Sådan gjorde forskerne
For at undersøge virkningen af ‘The Twinning Project’ analyserede forskerne først adfærden i fængslet hos personer, der afsoner domme i 45 britiske fængsler.
De sammenlignede adfærden hos 676 personer, der deltog i projektet, med en kontrolgruppe på 1874 personer, der ikke gjorde, og som var matchet på parametre som alder, etnicitet, historik med kriminalitet og den adfærd, de indtil projektet havde udvist i fængslet. Det kunne være tidligere disciplinærsager eller selvskadende adfærd.
Studiets testpersoner var alle mænd, som var tilknyttet ’The Twinning Project.’ De indsatte havde selv meldt sig til programmet, og forskerne bag projektet påpeger selv det forbehold, at deltagerne dermed forventes i forvejen at have en vis motivation for forandring og tro på fremtiden.
Deltagerne tog del i 5–12 træninger med en træner fra en af de professionelle fodboldklubber.
I en periode på to måneder efter programmet så forskerne på sagsnoter og registrerede disciplinærsager for de indsatte, som var en del af ‘The Twinning Project’. Med andre ord så forskerne på, hvordan de indsatte efter programmets afslutning opførte sig i fængslet.
Bedre opførsel og bedre ry
Undersøgelsen af ‘The Twinning Project’ viste positive resultater.
Forskerne sammenlignede sagsnoter, domme for overtrædelser begået i fængslet, og selvskadende adfærd for de to grupper af indsatte to måneder efter programmets afslutning.
I løbet af to måneder var det kun 15 af deltagerne i ‘The Twinning Project’, som havde såkaldte disciplinærsager i fængslet, mens det tal lå på godt det dobbelte blandt kontrolgruppens deltagere, nemlig 31 indsatte.
Disciplinærsagerne er ifølge forfatterne til studiet interessante at se på, fordi tidligere studier viser, at opførsel inde i fængslet, kombineret med en tro på fremtiden, har stor indflydelse på, hvordan det går de indsatte efter løsladelse.
\ Disciplinærsager
Disciplinærsager betyder, at de indsatte får en straf for overtrædelse af de interne regler i fængslet.
Det kan for eksempel være overtrædelse af reglerne om rygning, besiddelse af mobiltelefon, hvis de har indtaget rusmidler, eller hvis de indsatte har udøvet vold eller afsagt trusler mod medindsatte eller personalet i fængslet.
I studiet skriver forskerne bag, at disciplinærsager i dette tilfælde refererer til forseelser, som er registreret af fængslets personale, og som dækker over handlinger, der anses for farlige for andre indsatte, personalet eller på anden måde overtræder fængslets regler og politikker.
Det nikker danske forskere inden for resocialisering genkendende til.
»Det handler om at få et positivt narrativ omkring sig selv,« siger Nichlas Permin Berger, seniorforsker hos VIVE inden for forebyggelse og kriminalitet, men som ikke har været inde over det nye engelske studie.
Ifølge ham er det ikke ny viden, at indsattes egen tro på fremtiden er vigtigt for, om de efter afsonet straf vil bevæge sig ud af kriminaliteten.
»I dette studie kobles den viden med, at de indsatte forandrer deres sociale identitet gennem fodboldsfællesskaber, hvori de støtter og spejler sig i hinanden, og på den måde udvikler de tro på alternativer til en fremtid med kriminalitet – og det er meget interessant, hvis fængslet derved kan blive et vendepunkt for de indsatte,« siger han.
Livet efter fængslet
Undersøgelsen antyder også, at de indsatte blev set anderledes på af omverden, når de havde været igennem ‘The Twinning Project’.
Da forskellige arbejdsgivere skulle vurdere fiktive ansøgere, som alle var tidligere indsatte, stod det klart, at ansøgere, som havde deltaget i et uddannelsesforløb i fængslet, blev foretrukket.
Forskerne har beregnet den gennemsnitlige villighed til at ansætte de indsatte, som havde været en del af et uddannelsesforløb, til 4,38, mens den ansøger, som ikke havde deltaget i et program, blev rangeret med villigheden 2,68, altså cirka en halvering (se faktaboks nedenfor).
Samtidig viste undersøgelsen, at testpersonerne anså ansøgere, som havde været en del af ’The Twinning Project’, for at have bedre chancer for at holde sig ude af kriminalitet.
»Der er faktisk en betydelig forskel,« bemærker Nichlas Permin Berger og kalder undersøgelsens design for »solidt«.
\ Hvordan ser arbejdsgiverne på det?
Forskerne lavede også en såkaldt vignetundersøgelse for at undersøge, hvordan omverden ser på tidligere kriminelle, som har spillet fodbold.
Her blev 1797 forsøgspersoner, som havde erfaring med ansættelsesprocedurer og rekruttering, præsenteret for forskellige ansøgere, som alle var tidligere fængslede for nogenlunde samme kriminalitet.
De blev henholdsvis præsenteret for oplysninger om en ansøger, der havde gennemført et fodboldprogram, for en, der havde lavet havearbejde, og en ansøger, som ikke havde været en del af et program i fængslet.
Forsøgspersonerne skulle så rangere efter, hvor villige de ville være til at ansætte den pågældende tidligere indsatte, og hvor sandsynligt det var, at de tidligere indsatte ville holde sig væk fra kriminalitet.
Testpersonerne rangerede ansøgerne efter forskellige skalaer og spørgsmål som:
- »I hvilket omfang besidder ansøgeren følgende færdigheder? For eksempel problemløsning«
- »Hvordan vil du bedømme x’s evne til at have/beholde et godt job/holde sig ude af kriminalitet?«
- »Hvor villig ville du være til at ansætte ansøgeren?«
Ud over ovenstående spørgsmål testede forskerne også forsøgspersonernes åbenhed over for andre mennesker, og hvorvidt de selv kendte personer, som havde været i fængsel, eller havde nære relationer, som havde været udsat for kriminalitet.
Forskerne udregnede gennemsnitsværdien fra de anvendte skalaer og kom frem til, at der var stor forskel på, hvor villige forsøgspersonerne var til at ansætte tidligere indsatte, som henholdsvis havde været og ikke havde været en del af et uddannelsesforløb under afsoning.
I gennemsnit blev de ansøgere, som havde gennemført et uddannelsesprogram, rangeret til en middelværdi på 4,38, mens ansøgere, som ikke havde været det, blev rangeret med en middelværdi på 2,68.
Ansøgere, som tidligere deltog i programmer, blev også bedømt til at have større chance for at forblive ude af kriminalitet og få og beholde et godt job efter fængslet.
Her scorede ansøgere, som havde været en del af ’The Twinning Project’, højest med 2,91 i gennemsnit, mens personer, som havde gennemført et forløb i havearbejde, i gennemsnit scorede 2,72, og ansøgere, som ikke havde deltaget i et forløb, endte på et gennemsnit på 1,60.
To grupper af forsøgspersoner – eller ’falske’ rekrutteringsmedarbejdere – blev adspurgt. Den ene gruppe havde angivet, at de så sig selv som fodboldfans, mens den anden gruppe mennesker ikke interesserede sig for fodbold.
Der var ingen signifikant forskel på, hvordan de to grupper svarede i undersøgelsen. Tendensen var fortsat, at personer som ikke interesserede sig for fodbold, hellere ville ansætte en person, som havde gennemgået et fodboldprogram i fængslet, end en tidligere indsat, som ikke havde gennemgået et program.
På den måde kunne forskerne sandsynliggøre, at det uanset arbejdsgivernes personlige interesse for fodbold gav en større velvilje over for ansøgeren, hvis denne havde gennemført et uddannelsesprogram såsom ’The Twinning Project’.
Medmennesker frem for kriminelle
Det samme positive ord bruger Linda Kjær Minke om det spritnye studie.
Hun er professor i sociologi ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og har i årevis forsket i resocialisering og forholdene i danske fængsler.
De engelske resultater bakker nemlig op om den retning inden for resocialisering, som Linda Kjær Minke i årevis har arbejdet med i lukkede fængsler i Danmark.
Hun har eksempelvis flyttet en del af jurastudiet, som hun underviser på, ind i fængslerne, og underviser på hold, hvor hun blander studerende fra universitetet med indsatte, som gerne vil studere jura.
På den måde sker der både noget med de studerende fra universitetet og de studerende fra fængslet, siger Linda Kjær Minke.
»De indsatte ser sig pludselig som ‘studerende’ i stedet for straffefanger,« fortæller professoren.
»Det, der sker med mine jurastuderende, er, at de også ændrer opfattelse af de indsatte. De ser dem som medmennesker i stedet for indsatte og kriminelle,« siger hun.
Meningsfulde fællesskaber
Det er samme mekanisme, der er på spil i det engelske studie, siger Linda Kjær Minke.
Nemlig det meningsfulde fællesskab.
»Det er klart, at det at indgå i et fællesskab giver færre disciplinærsager. Det er en meningsfuld aktivitet, som også udløser dopamin,« påpeger Linda Kjær Minke.
\ Forskning søger løsninger
Videnskab.dk sætter i et tema fokus på interventionsforskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.
Fællesskabet omkring et fodboldhold er også et element, som hun selv har oplevet i sit eget arbejde med indsatte i lukkede fængsler.
»Der er positiv identitet i det at spille fodbold – især for mænd. Jeg kan også se, hvordan de indsatte i mit program med jurastuderende fra universitet på en helt anden måde ‘connecter’ med drenge udefra, når de har en fodboldtrøje på. Det skaber et fællesskab,« påpeger hun.
Kan ikke nødvendigvis overføres til danske fængsler
Fodbold i fængslerne er da heller ikke en helt ny opfindelse.
Forsker på Aalborg Universitet Annette Olesen peger eksempelvis på et projekt fra Enner Mark Fængsel ved Horsens, hvor indsatte var med i en turnering under DBU.
Hun er ikke en del af det engelske studie, men forsker selv i resocialiserende indsatser i og uden for fængsler, og understreger, at det ikke er banebrydende ny viden, at sport og frivillige aktiviteter er med til at få indsatte på rette køl.
Hun har i sine studier lavet kvalitative interviews med både ansatte og indsatte i danske fængsler og har oplevet, at mange er positive overfor tiltag, som de indsatte kan deltage i.
»Det er især positivt, hvis det er frivillige, der kommer ind i fængslet og sætter en aktivitet i gang. Det giver en oplevelse af, at man er værd at besøge, og et positivt syn på tilværelsen, der venter, efter straffen er udstået,« forklarer Annette Olesen.
Men det betyder ikke, at projekter som ’The Twinning Project’ kan implementeres i danske fængsler uden forbehold.
»Fængslerne mangler ressourcer, og selvom civilsamfundsorganisationerne kan bidrage positivt til afsonings- og arbejdsmiljøet, bliver frivillige ofte set som ressourcekrævende. Dette skyldes, at fængslerne skal sørge for deres sikkerhed under opholdet og håndtere det logistiske puslespil med at sikre, at indsatte fra forskellige grupperinger ikke mødes for eksempel på fodboldbanen,« forklarer Annette Olesen.
Linda Kjær Minke påpeger også, at man skal være påpasselig med at overføre resultater fra et engelsk studie på de danske fængsler.
»Det engelske system er anderledes end det danske – det er gammel bygningsmasse i England, og normeringen er anderledes – så der er en hel del faktorer, man skal tage hensyn til. Derfor skal man være forsigtig med at overføre programmerne én til én,« siger hun, men tilføjer samtidig, at studiet har stort potentiale til at skabe forandring herhjemme:
»Jeg sendte straks studiet afsted til en medarbejder i kriminalforsorgen, som har gået med tanker om at lave lignende projekter i danske fængsler.«
Fællesskabet efter afsoning
Linda Kjær Minke peger dog på en bias i projektet, som også forskerne bag selv sætter fokus på i udgivelsen i tidsskiftet Nature Human Behaviour.
De personer, som var en del af ‘The Twinning Project’, har nemlig selv meldt sig til programmet, og har derfor formentlig en vis motivation for forandring og tro på fremtiden.
Derfor opfordrer forskerne bag projektet selv til yderligere forskning på området og også af grupper, der afspejler et mere repræsentativt udsnit af de indsatte i fængslerne.
Derudover har professor Linda Kjær Minke god erfaring med en anden konsekvens af sit projekt med de indsatte og jurastuderende, der fik undervisning sammen i fængslet. Nemlig at de indsatte fortsatte kontakten til de universitetsstuderende, de lærte at kende i fængslet.
»Man kunne godt udvide projekter, som eksempelvis det engelske, til også at vare efter løsladelse, for eksempel ved at blive en del af et lokalt fodboldfællesskab, når de er ude af fængslet igen,« siger hun.
At kontakten fortsætter kan nemlig være med til at holde de indsatte i fællesskabet og på den rette kurs, når de befinder sig på den anden side af murene, lyder det afslutningsvist fra professoren.
