Flora Danica er et værk på 51 hæfter og 3 supplementshæfter med mange illustrative tavler af danske vildtvoksende planter. Illustrationerne er et vigtigt punkt i Flora Danica, men faktisk indeholder værket også forklarende, videnskabelige tekster. Dog forblev mange af teksterne blot idéer, og tavlerne med illustrationer er hovedfokus i hæfterne. Derfor er den kunstneriske værdi også en af de vigtigste aspekter ved værket i dag.
»Flora Danica har ikke længere så stor videnskabelig værdi, da vi nu godt ved, hvordan arterne ser ud,« siger Hanne Strager, der er udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum.
»Men der kommer stadig nye plantearter til Danmark som resultat af klimaforandringer og andre ting. Det er et emne på anden del af udstillingen, der åbner til maj i Maskinhallen i Botanisk Have. Flora Danica er desuden interessant, fordi det er noget, der stammer tilbage fra, da videnskaberne blev grundlagt. Helt tilbage fra Oplysningstiden.«
Abonnementsservice til folket
Botanik var ikke en selvstændig videnskabelig gren i Danmark før 1752, hvor der blev oprettet et botanisk institut. Før den tid var botanik blot et hjælpefag til medicinen. G.C. Oeder blev ansat som kongelig professor, og i 1753 foreslog han, at man skulle udgive en samling med afbildninger af alle de planter, som voksede vildt i riget. Der blev udgivet en indbydelsesskrivelse for, at man kunne tegne abonnement på værket.
Indbydelsesskrivelsen forklarede kongens formål med værket: ’Hans Majestæts Hoved-Øjemærke med dette Verk er Landsfaderligt, og sigter hen til at udbrede i sine Lande Kundskab om indenlandske Væxter. Denne Udbredelse af Urte-Læren blandt Landets Indbyggere maa søges, saasom Botanikken ikke kan blive til almindelig Nytte, saa længe den kun er en Videnskab for faa Botanister.’
Formålet var altså at udbrede kendskabet til planterne i det danske rige, og man sikrede dette med en række tiltag. Der blev uddelt frieksemplarer til bisperne, som kunne overdrage dem til udvalgte præster og skoler, der var villige til at udbrede viden om botanikken. Til gengæld skulle de så rapportere tilbage om planterne på deres egn.
Den kunstneriske rygrad
Det første hæfte udkom i 1761, og de 51 hæfter og 3 supplementshæfter endte med at indeholde i alt 3.240 kobberstukne tavler.
»Det løb som et projekt over 123 år,« siger Hanne Strager, »det er et fantastisk projekt, fordi det ikke kun er videnskab, men også kunst. Denne dobbelthed gør det interessant at kigge på, også i dag.«
Netop kunsten var faktisk en vigtig betragtning allerede dengang. Det var en del af visionen, at planterne, om muligt, skulle afbildes i naturlig størrelse. Man ville have de bedste til at illustrere værket, og man indkaldte forstærkning fra Nürnberg i Tyskland. Det var kobberstikkeren Michael Rössler, som sammen med sin søn, maleren Martin Rössler, stod for de første mange tavler.
Til den nye udstilling er der blevet indkaldt nye kræfter fra danske kunstnere:
»Kobberpladerne findes stadigvæk, derfor er det muligt at genoptrykke dem, men det er ikke så interessant. Derfor har vi sat os i forbindelse med en række kunstnere og givet dem frie hænder. Vi har sluppet det og sagt: ’Nu har du lov’. Vi har den grundholdning, at der er mere, der bliver interessant, hvis det er i et spændingsfelt mellem naturvidenskab og kunst. Det kan blive anderledes og sjovt, ved at vi kigger på det med nye øjne,« siger Hanne Strager.
Kompromisløst porcelæn
Det er ikke første gang Flora Danicas tavler er blevet genfortolket. Det kongelige stel Flora Danica var oprindeligt tiltænkt den russiske kejserinde Katharina II, men det var en lang proces at håndmale de mange planter og hun døde, inden det blev færdigt. Man valgte i stedet at overrække stellet til den daværende kronprins, da det blev færdigt i 1802.
Valget af motiverne fra Flora Danica var et resultat af Oplysningstiden, og der blev ikke gået på kompromis med videnskaben. Motiverne er direkte kopieret fra tavlerne og er ikke blevet ændret for at opfylde æstetiske kriterier.
Der var dog visse komplikationer med at få illustrationerne fra de firkantede tavler afbildet på de ovale eller runde tallerkner og fade. Det vil vise sig, om kunstnerne, der har bidraget til den nye udstilling, har haft lignende problemer.
Udstillingen kan ses fra den 20. marts 2013 på Geologisk Museum i København.
