En række europæiske sociologer, filosoffer og fødevareforskere har for nylig undersøgt tre produktionskæder, der har økonomisk betydning for tre forskellige lande: Hvedebrød i England, olivenolie i Grækenland og bacon i Danmark.
Formålet med undersøgelsen var at finde ud af hvordan sporbarhedssystemer kan anvendes til kommunikation om etiske forhold med forbrugerne.
I dag gør virksomhederne brug af såkaldte sporingssystemer, der kan tracke alle de ingredienser vi spiser i en fødevare, tilbage i tilblivelsesprocessen, og forskerne bag projektet ville undersøge muligheden for, om sådanne sporingssystemer kunne udvides til også at omfatte etiske forhold.
Europæiske forbrugere har nemlig ifølge flere undersøgelser mistet tilliden til fødevareproducenterne og stiller i stigende omfang krav om dokumentation for etikken i fødevareproduktionen. Det vil gerne have beviser på, at produkterne er sunde og have oplysninger om dyrevelfærd, ressourceforbrug, arbejdsmiljø og oprindelse.
»Vi vil gerne som forbruger kunne træffe 'oplyste valg', men har i dag reelt meget få muligheder for at se hvilke forhold vores fødevarer bliver produceret under,« forklarer lektor Thorkild Nielsen, DTU Management, og fortsætter:
»De eksisterende sporbarhedssystemer tjener først og fremmest til at gøre fødevareproduktionen mere sikker, herunder et værktøj i forbindelse med en eventuel tilbagetrækning af produkterne. Derimod har vi som forbrugere ikke adgang til de oplysninger, der bliver opsamlet i systemerne. Man kan sige, at informationerne stopper ved kædens sidste led - altså supermarkedet - men som forbrugere handler vi blinde«.
Undersøgelsen viser dog, at det umiddelbart kan blive svært at lave en udvidelse af sporbarhedssystemer, så de kommer til at omfatte etiske forhold. For det første prioriterer forbrugere i forskellige kulturer de etiske parametre på ver deres måde, og for det andet vægtes de forskellige led i produktionskæden ikke lige højt. Dertil kommer kommercielle hensyn og tekniske begrænsninger i mængden af informationer.
Fra dyrevelfærd til tillid
Undersøgelsens resultater er samlet og diskuteret i bogen Ethical traceability and communicating food, som blev præsenteret på en sporbarhedskonference i regi af Øresund Food Network den 30. oktober.
»Vi har identificeret forskellige etiske parametre, der rangerer fra 'dyrevelfærd' og 'miljøbelastning', som er de letteste at håndtere og informere om, til 'tillid' og 'medbestemmelse' som er sværere at definere, så de eksempelvis kan udtrykkes på en etiket,« siger Thorkild Nielsen.
Vi vil gerne som forbruger kunne træffe 'oplyste valg', men har i dag reelt meget få muligheder for at se hvilke forhold vores fødevarer bliver produceret under
Thorkild Nielsen
»Det viser sig, at forbrugerne tillægger parametrene vidt forskellig betydning i de tre produkter - dyrevelfærd prioriteres højt i bacon-kæden, mens det for brød er sundhed og for olivenolie oprindelsen, der prioriteres højest.«
Ydermere er der forskel på forbrugernes vurdering af de etiske parametre fra land til land - californiske forbrugere vægter således arbejdsmiljøet i olivenolieproduktionen højere end græske forbrugere.
Udfordringer for dokumentationen
De kulturelle forskelle vanskeliggør en tilfredsstillende dokumentation af systemet, mener Thorkild Nielsen:
»Globaliseringen betyder, at viden skal kunne overføres på tværs af kulturelle forskelligheder - og vi har i Muhamed-krisen set et eksempel på at immaterielle forhold får en stigende betydning i et globalt fødevaremarked,« siger han.
Men der er også tekniske begrænsninger:
»Man skal overveje både bredden, altså mængden af informationer, der skal medtages, og dybden, hvor langt man vil gå tilbage i produktionskæden, og fx oplyse om foderets sammensætning.«
Thorkild Nielsen peger videre på nogle risici i forbindelse med at rejse krav om dokumentationen af sporbarhed:
»Vi ser allerede i dag at den relevante information ikke bliver kommunikeret til forbrugerne og at dybden og rækkevidden af den opsamlede viden er skjult,« siger han og slutter:
»Samtidig vil man kunne risikere, at de oplysninger, der spores, bliver begrænset af kommercielle hensyn og at de administrative omkostninger i forbindelse med en sådan dokumentation udelukker de mindre fødevarevirksomheder og derfor forstærker de eksisterende magtforhold i fødevareindustrien.«
