Når du læser nyhedsartikler om dansk forskning her på Videnskab.dk, er de blevet kørt igennem det journalistiske filter. Det betyder, at journalisten har sorteret og prioriteret i information fra forskeren eller den videnskabelige artikel.
På Videnskab.dk’s blogsite får du til gengæld den ægte vare. Her har forskerne mulighed for at levere resultater, nybrud inden for deres felt og tanker om deres forskningsområde råt for usødet. Du får kort sagt informationen direkte fra hestens mund uden journalisters indblanding.
Undskyldning er den nye sejr
Bloggerne tager ofte udgangspunkt i deres forskning i henhold til aktuelle begivenheder. Tanja Juul Christiansen er ph.d. i kommunikation og cand.mag. i retorik og har skrevet et blogindlæg om Ekstra Bladets undskyldninger i skattesagen.
I blogindlægget spekulerer hun på, om undskyldninger kan bruges som et (manipulerende) værktøj til at få ret.
»Måske alle de her undskyldninger har en anden funktion end at undskylde Ekstra Bladets tætte forhold til spindoktorer – måske undskyldninger i sig selv giver Ekstra Bladets vidneforklaring troværdighed. For Ekstra Bladet ville vel ikke digte handlinger, som så utvetydigt beder om at blive undskyldt over for alle læsere?« skriver hun.
I samme boldgade har cand.mag. i filosofi Jakob Rachmanski skrevet et blogindlæg om paradokser, med særligt fokus på det såkaldte løgnerparadoks, som bedst beskrives med sætningen: ”Denne sætning er ikke sand.”
Tænk lidt over den.
Er 10 års skolegang nok - og bruger vi hele hjernen?
\ Fakta
Der er masser af andre gode blogs i Videnskab.dk's blogarkiv.
Hvis du har fået de små grå i gang med Jakob Rachmanskis løgnerparadoks ovenfor, så kan du dykke lidt længere ned i hjernens funktioner med ph.d.-studerende i kognitiv neurovidenskab Jonas Kristoffer Lindeløvs blog om den gamle myte, at vi kun bruger 10 procent af hjernens kapacitet.
Louise Klinge Nielsen, der er ph.d.-studerende og cand.mag. i dansk og filosofi, spekulerer i hendes blogindlæg ’Er det nok at kunne læse og skrive?’ på, om de ti års tvungen skolegang vi har i Danmark, reelt set er nok i den globaliserede verden.
Nye krav til leg og spil
Når børn ikke lige går i skole for at blive klogere, udfyldes tiden med en masse andre ting.
Her er fodbold til stadighed ét af de helt store hits, særligt blandt drengene. Men med den moderne fodboldkultur, er der også opstået krav om, at børn agerer som, ligner og er udstyret som de professionelle spillere.
»Det er en leg, der ligger rundt om og som grundlag for selve den leg, der udfolder sig på fodboldbanen, som handler om, at man forestiller sig, at man er på vej til at slå igennem som verdenskendt fodboldspiller,« skriver Stine Liv Johansen, der er adjunkt og ph.d. på Arts på Aarhus Universitet, i et blogindlæg.
Andre børn kaster sig ud i rollespil, hvilket i sin tid ikke var helt ufarligt. I hvert fald hvis man skal tro de kritiske røster fra Antikultbevægelsen, som Andreas Lieberoth beskriver på spilbloggen.
»Fortællingen gik, at rollespil, ud over brud med traditionelle værdier, førte til manisk virkelighedsflugt, sindssyge og endog selvmord,« skriver han blandt andet om dengang, han som barn i 1990’erne selv var på rollespilsvognen.
Månearkæologi, trafikradio og bakterier
Der er masser af mere at komme efter på bloggen.
Astrokulturbloggeren Thore Bjørnvig, har skrevet to indlæg - et om robotter i rummet og et om arkæologi på månen.
Nicolai Jørgensgaard Graakjær, lektor på Aalborg Universitet har skrevet et indlæg om, hvordan lyde i radioen er designet til at chokere og indfange lytteren.
Og så har Kenneth Klingenberg Barfod, postdoc ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø været til konference om bakterier. Han har skrevet et blogindlæg om hvem, der egentlig bestemmer; mennesker eller bakterier.
