For en uges tid siden postede en god kollega følgende billede på Facebook. Billedet hedder: 'A Flowchart for Choosing Your Religion', og det indeholder kort fortalt veje og omveje (helt klart med humoristisk sigte, hvis nogen skulle være i tvivl) til definition af forskellige religiøse identiteters karakteristika.
Hvis du fx synes, at det giver mening med mange guder, går ind for reinkarnation, IKKE ejer en sort kat, foretrækker kinesisk take-out frem for indisk, så kan du – ifølge diagrammet – definere dig som buddhist. Hvis du tror på én gud, elsker bacon, er en naturligt irriterende person, og mener, at undertøj kan være magisk, så kan du beskrive dig selv som mormon.
Der er flere muligheder, også for at kunne definere sig som aldeles ikke-troende. Og selvfølgelig er det sjov og ballade det hele.
Religion har flydende grænser
Når det så er sagt, så er der en alvorligere, faglig pointe med, at jeg starter mine blogindlæg med at fortælle om diagrammet. Den mindede mig om dengang, jeg tog mine første timer i religionsvidenskab på Københavns Universitet og endnu husker, hvordan vores lærer fortalte os, at det der med at definere, hvad religion var, det var ikke ligetil.
Derudover har jeg selv for nyligt konfronteret et hold studerende med opgaven om at definere religion, og sammen med dem tærskede mig igennem spørgsmålet uden at være kommet til en helt, klokkeklar definition. Læser man religionsvidenskabelige, teoretiske værker, så er det fortsat der, vi er.
At definitionen af religion har flydende grænser er noget, som jeg vil vende tilbage til i en af mine følgende indlæg ud fra et spørgsmål, som jeg stillede mit hold, nemlig, om fodbold er en religion eller ikke. Jeg vil lade spørgsmålet stå nogen uger – så kan du som læser selv tænke over det.
Man kan selv sammensætte sit religiøse ståsted
En ting, som i øvrigt er påfaldende, hvis man skal tage diagrammet bare en lille smule alvorligt er, at den forudsætter, at religion er noget, som er et resultat af personligt valg og præferencer. Det forudsættes ikke, at valg er fastlæste i slægtsskabssystemer, i valg, i, at man er født i en bestemt del af verden.
Ballet er frit. Og når man ser på beskrivelser af (for eksempel) danskernes religiøse valg, så er det jo et langt stykke hen ad vejen det, som vi er blevet vant til. Måske en overvejende del af os fortsat er medlem af Folkekirken, men det afholder os ikke fra at integrere elementer af andre religioner, både når det gælder forståelser af verden og hvordan religion praktiseres, i vores hverdag.
Det kan da godt være, at det ikke bliver prædiket i den lokale kirke, at man bliver genfødt, and so what, jeg kan vel sammensætte mit religiøse ståsted som jeg vil?
Kætteri kunne straffes med døden
Sagen er jo, at går vi nogle hundrede år tilbage i tiden, så var billedet et ganske andet. Kætteri var noget, som man kunne straffes hårdt for i Europa, endog med døden.
Ordene 'kætter' eller 'kætteri' er nok ikke længere dem, som oftest hives frem over spisebordet, og at shoppe rundet mellem de forståelser af livet og eksistensen, som kendetegner en vifte af forskellige religioner – eller simpelthen afvise det hele – er noget, som vil give de færreste af os koldsved.
Måske dette er banalt. Men dermed ikke sagt, at ideen om det kætterske andet er fuldkomment forsvundet, eller faktisk, at religiøse tilhørsforhold er et fuldkomment frit valg. Dette er, hvad min første serie på bloggen vil handle om, eksemplificeret ved den måde, som muslimer i Danmark er blevet kategoriseret på efter 9/11, og hvad det har betydet for muslimsk aktivisme her i landet.
I det hele taget vil forholdet mellem stat, minoritet, majoritet og migration fylde meget i mine indslag i de kommende måneder. Udover fodbold.
Gode værker til definition af religion
- Asad, T. (1993) Genealogies of Religion. Discipline and Reasons of Power in Christianity and Islam. Baltimore: John Hopskins University Press.
- Geertz, C. (1973) The Interpretation of Cultures. London: Basic Books.
- Lincoln, B. (2002) Holy Terrors: Thinking about Religion after September 11. Chicago: University of Chicago Press.
- van Baal, J. og W. E. A. van Beek (1985) Symbols for Communication: An Introduction to the Anthropological Study of Religion. Assens: Van Gorcum
