En mulig kur mod syg sundhedsformidling og forskerlede

Nogle budskaber er smukkere end andre. Der var stor skønhed i en nylig YouGov undersøgelse blandt 1.007 borgere, som blandt andet konkluderede, at danskerne har stor tillid til universiteternes forskere, og mange gerne ser, at forskningsresultater fylder endnu mere i nyhedsdækningen.

Undersøgelsen er foretaget for Uddannelses- og Forskningsministeriet og ligger i nydelig forlængelse af rapporten ’Danmark – klar til fremtiden. Regeringens mål for dansk forskning og innovation’.

Her er afsnit 2.5 dedikeret til formidling. Forskningen skal i højere grad nå ud til befolkningen. Respekten for fakta og viden skal genskabes. Viden og videnskabsfolk skal ud i den offentlige debat, og universiteterne og den enkelte forsker har et vigtigt ansvar for, at den viden, der genereres i forskningen, kommer os alle til gavn. Osv.

Alle tiders. Fjong. Ding dong dynamolygte.

Og dog. For er det godt nok, at kun 60 pct. af befolkningen har tillid af betydning til forskerne? Og hvor retvisende er det tal overhovedet – hvor mange tænkte på partikelfysikere og hvor mange på vaccineforskere, da de svarede?

I en tid hvor følelser trumfer fakta, især på de sociale medier i hvis ekkokamre man plejer sine egne sandheder, og ubekvem evidens rask væk stikkes op, hvor solen aldrig skinner, kan man godt være bekymret.

Derfor er det godt, at behovet for at styrke tilliden til videnskaben er i fokus, og formidling er i rampelyset.

Hvorvidt erkendelsen af, at det er utilstrækkeligt bare at gøre mere af, hvad vi plejer, følger med, er desværre uklart. Hvor dybt stikker skønheden i det ædle formidlingsbudskab, når man kradser lidt i overfladen, og vanetænkning tegner sig? Hvad er udgangspunktet?

Fra elfenbenstårne til piedestaler

Forskerne er for længst klatret ned fra elfenbenstårnene, og mange har kastet sig ud i at dele deres viden med resten af os – til gavn for samfundet.

Men de nåede dårligt nok at komme ned fra de olympiske højder, før de – som i et trampolinspring – røg op på piedestaler, hvor de heller ikke hører hjemme.

I medierne behandles de hyppigt som moderne orakler med en nærmest statsautoriseret rolle som leverandører af absolutte sandheder.

Selvom sandheden er, at forskningsresultater bare er den bedste viden, vi har lige nu – måske blot indikationer på noget, der måske er tilfældet, eller der er en vis sandsynlighed for.

Det risikerer at give bagslag.

Giftig cocktail risikerer at skabe forskerlede

Der tegner sig et billede af, at gammeldags forskningsformidling og nymodens universitetskommunikation, rørt op i dagens mediebillede, er en giftig cocktail, som vi er nødt til at forholde os til, hvis forskerne skal bevare befolkningens tillid i sam- og fremtiden.

Begge dele har fokus på afsenderen af budskabet frem for modtagerne. Gammeldags forskningsformidling er i bund og grund top-down. Kloge forskere udlægger teksten for den uvidende befolkning, hvis rolle så er at lytte andægtigt og føle sig beriget.

Men den går ikke her i videnssamfundet og slet ikke i en tid, hvor sociale medier er i færd med at udmanøvrere de traditionelle.

Nogle har lært det på den hårde måde. Sundhedsstyrelsen og dens håndtering af kommunikationen om HPV-vaccine er et godt eksempel.

Folk – de fleste af os – vil ikke påduttes noget, ikke tales ned til, men gerne have mulighed for at blive klogere, for at få nuancerne med og stille spørgsmål, der udfordrer videnskaben.

Min gamle fysiklærers lidet pædagogiske standardsvar: ’Sådan er det bare’ virker heller ikke for forskere.

Spin – når ny forskning altid kaldes banebrydende

Læg dertil den nymodens universitetskommunikation, der afspejler, hvordan universiteterne har professionaliseret deres måde at udbrede viden til offentligheden på.

De konkurrerer mod hinanden, de konkurrerer om opmærksomhed, og de er dygtige til at komme i medierne med deres ’ny forskning viser’-historier.

De giver den gas med pressemeddelelserne og overdriver hyppigt resultaterne.

Og det sker ikke bare i PR-arbejdet med at få medierne til at viderebringe pressemeddelelserne. Faktisk viser forskning, at overdrivelserne allerede starter i de videnskabelige artikler. ’Spin’ i pressemeddelelserne stammer ofte herfra.

Forskerne, som også konkurrerer benhårdt om midler og opmærksomhed, spiller med, fordi mediernes bevågenhed kan understøtte bestræbelserne på at skaffe midler til ens videre forskning.

Hvad sker der så?

Enkelte løsrevne forskningsresultater præsenteres som ultimative sandheder, der effektivt kan blæses op. Sjovt nok afsluttes ’ny forskning viser-historier’ ofte med et citat om, at vi bare liiige skal have nogle flere penge, før vi kan nå helt i mål.

Formidling af sundhedsvidenskab er i særklasse usund og et felt, hvor forskerne i stigende grad fremstår komplet utroværdige, når medierne udbasunerer overdrevne eller ligefrem modsatrettede, enkeltstående forskningsresultater, kalkeret fra universiteternes pressemeddelelser.

Det skaber forvirring, angst, skuffelse – og forskerlede.

Her er vejen frem

Tilbage til det smukke budskab om forskningsformidling: Lige så dejligt det er med fokus på denne ædle disciplin, lige så vigtigt er det at erkende behovet for at udvikle den og at gøre sig klart, at formidlingen pinedød skal ske på borgernes præmisser.

På Videnskab.dk søger vi at gøre netop det. Vi arbejder målrettet med at udvikle videnskabsjournalistikken – den måde, vi formidler forskning på.

I det redaktionelle arbejde trykprøver vi nye forskningsresultater gennem kommentarer fra uafhængige kilder – som ved en fagfællebedømmelse. Det giver det mest sanddruelige resultat.

Vi forklarer forskningsmetoderne, nuancerer resultaterne og føjer perspektiv til, så brugerne ikke lades i stikken og selv skal forsøge at hitte ud af, hvor troværdigt noget er.

Vores brugere er begejstrede for forskningen og kommer tilbage til Videnskab.dk for at læse/høre/se mere.

Måske fordi vi gør os umage med at forklare sammenhængene.

Måske fordi vi gør klart, at ikke al forskning er lige solid, og et enkelt forskningsresultat ikke er den fuldgyldige sandhed.

Måske fordi vi inkluderer tvivl og usikkerhed, ulejliger os med at beskrive hvad videnskabelig evidens egentlig er, og hjælper brugerne gennem virvaret af videnskabelige tidsskrifter, der ikke alle er lige seriøse.

Måske fordi vi gør det respektfuldt, men grundigt, når vi trækker bukserne af falske profeter.

Måske fordi vi også giver plads til de gode, fascinerende fortællinger, som ikke er ’ny forskning viser-historier’, der er så skarpvinklede, at de trækker blod.

Det er hamrende svært. Tidkrævende og bøvlet. Men vi knokler med det, fordi ikke bare borgerne, men også forskningen og forskerne selv, er bedst tjent med den tilgang.

Det højner troværdigheden, den bæredygtige slags.

Sådan arbejder vi med formidling i det nye år

På Videnskab.dk udkommer vi ikke bare med gode, solide forskningshistorier hver dag. Vi arbejder også målrettet med udvikling for at blive klogere på, hvad god formidling egentlig er.

I udviklingsafdelingen har vi gang i en stribe store projekter:

• Vi skal i gang med at udvikle et troværdighedsbarometer for artikler om forskning på sundhedsområdet, så det bliver lettere for brugerne at afkode, hvor meget de kan stole på en historie om et nyt forskningsresultat. Arbejdet foregår i samarbejde med IT-Universitetet og med støtte fra Google.
• Vi udvikler ForskerZonen, hvor vi arbejder målrettet med at hjælpe forskere – især fra naturvidenskaben – med at formidle deres viden til et bredt publikum. Uden at tvinge dem ned i en brutal nyhedstrekant, men med plads til den gode fortælling og de eftertænksomme nuancer, der understøtter troværdigheden og kan positionere dem som modgift mod kvaksalvere og platugler i ekspertforklædning ude på Facebook. ForskerZonen støttes af Lundbeckfonden.
• Vi udvikler YouTube-projektet YouKnowHow, hvor vi arbejder med nye videoformater og producerer indhold, der formidler forskningsbaseret viden til de ikke så boglige unge med henblik på at ruste dem bedre til agere i hverdagen. Her taler vi målgruppens sprog og rammer deres medieforbrug, samtidig med at vi tager videnskaben dybt alvorligt og baserer os på tung research. Projektet støttes af Nordea-fonden
• Vi evaluerer oplægsholderordninger for forskere på systematisk vis for i samarbejde med de mest udbredte at blive klogere på, hvordan forskerne bedst når ud over rampen med deres foredrag – en populær formidlingsform med masser af plads til forbedringer, så der skabes større værdi for både foredragsholdere og publikum.
• Vi administrerer Bestil en Forsker-ordningen under Forskningens Døgn og stiller vores platform til rådighed for den og de øvrige populære foredragsordninger, så de kan få synlighed og blive brugt endnu mere i arbejdet med at få formidlet viden om forskningen på den bedst mulige måde.

Målet er videnskabelig dannelse

I den globale verden er det blevet normen at tage på dannelsesrejse for at få indblik, udsyn og forståelse for den verden, vi lever i.

Men hvad med videnssamfundet?

Selv om der gennem de seneste år er skruet højt op for formidlingshanerne, mangler vi stadig en tilsvarende dannelse i forhold til videnskaben.

Vores ambition er at invitere borgerne med på en dannelsesrejse i den verden af viden, som skabes af forskningen. Vise sammenhænge, skabe ny indsigt og – frem for alt – gøre det muligt at finde rundt.

Det kræver masser af formidling – af høj kvalitet og på andre måder, end det hidtil har været gjort.

Tillid til videnskaben vil være en positiv bivirkning.