Da uviljen mod mobilmaster for nogle år siden var på sit højeste rasede debatten også i Aalborg.
Byens forældre var på barrikaderne for at få masterne placeret langt væk fra vuggestuer, børnehaver og skoler.
På trods af, at al forskning viste, at masterne var ufarlige, ville forældrene ikke løbe risikoen.
Det fik rektor på Aalborg Universitet Finn Kjærsdam til at bede sine forskere om at undersøge strålingsfaren fra masterne i et nyt forsøg.
Forskernes konklusion var klar: Der var ingen fare ved masterne, men hvis man ville minimere den ikke-eksisterende fare mest muligt, så var det sikreste sted at placere masten midt i børnenes skolegård, fordi det betød, at strålingen fra børnenes egne mobiltelefoner ville blive mindst.
»Men forældrene afviste resultatet. Det havde absolut ingen indvirkning på deres modvilje,« fortæller Finn Kjærsdam.
Anekdoten bekræfter i høj grad de konklusioner, som forskere fra North Carolina University er kommet til i et nyt studium.
Deres forskning viser, at jo mere man diskuterer eller oplyser om kontroversiel forskning for genmodificerede afgrøder eller stamceller, desto større bliver uviljen hos dem, der allerede er imod.
»Vores resultat viser meget tydeligt, at jo mere folk med modsatrettede holdninger diskuterer, desto mere uenige bliver de. Det er problematisk, fordi det viser, at folk kun hører det, de vil høre, når de diskuterer kontroversielle spørgsmål,« siger dr. Andrew Binder, der er lektor i kommunikation på NC State University og hovedforfatter på undersøgelsen.
‘Lyt til mig, for jeg er klog(ere end dig)’
Herhjemme har forskere inden for kontroversielle felter ellers ofte talt om, at folkets modvilje mod for eksempel genmodificerede afgrøder må skyldes manglende viden.
…jo mere folk med modsatrettede holdninger diskuterer, desto mere uenige bliver de…
Andrew Binder
Forskerne mener derfor, at der skal mere oplysning til.
Modsat bliver en del provokeret af den holdning, fordi forskerne implicit siger, at “hvis folk blot vidste det samme som mig, så ville de mene det samme som mig”.
Lige præcis den underliggende dagsorden er en af de mest kvæstende ting for den offentlige debat om kontroversiel forskning.
Det mener danske Maja Horst, der er lektor på Institut For Organisation på CBS og beskæftiger sig med den offentlige debat om videnskab.
Hun har modtaget priser for sin evne til at flytte folks holdninger i debatten.
Hun mener, at den nye forskning er helt i tråd med hendes erfaringer. Meget kommunikation mellem autoriteter, som forskere og almindelige borgere, strander nemlig på den præmis, at målet for autoriteten ofte er at overbevise borgerne. Og det stritter borgerne imod.
»Man skal møde folk, hvor de er, og lade med at komme med en forventning om, at nu skal man overbevise andre om, at man selv har ret, og de dermed tager fejl. Mange forskere tror, at de har patent på den rigtige mening om et emne, fordi de har beskæftiget sig indgående med det i 30 år, men det har de ikke, for ofte er spørgsmål om kontroversiel forskning en politisk diskussion om, hvordan vi ønsker vores samfund skal være,« siger Maja Horst.
Hun nævner, som en pendant til mobilmasten i de aalborgensiske skolegårde, at folk jo godt ved, at uanset hvor 100 procent sikker en forsker er på, at noget er ufarligt, så er det aldrig 100 procent sikkert.
»Og man overbeviser helt sikkert ikke folk ved at sige, ‘jeg ved bedst, så du skal lytte til mig’,« siger Maja Horst.
Modviljens konsekvens
…det bliver meget svært for politiske ledere at samle folkelig opbakning omkring helt afgørende spørgsmål…
Andrew Binder
I den aktuelle undersøgelse udnyttede forskerne, at et nationalt biologisk virusbekæmpelseslaboratorium skulle placeres i én af seks stater i USA.
Der var både tilhængere og modstandere i lokalområderne.
Forskningen viste, at jo mere tilhængere og modstandere diskuterede med hinanden, desto mere overbeviste blev de om deres egne synspunkter. Det gjaldt både for tilhængere og modstandere.
»Det viser, at det bliver meget svært for politiske ledere at samle folkelig opbakning omkring helt afgørende spørgsmål som for eksempel global opvarmning og stamcelleforskning,« siger Andrew Binder.
Forskningen ligger helt i tråd med tidligere resultater.
For eksempel har en af verdens førende forskere i meningsdannelse, amerikanske Richard Petty, for nylig vist, at hvis folk først har dannet sig en selvstændig mening om et emne, så bliver de endnu mere overbevidste om, at de har ret, hvis de bliver mødt af modstand og argumenter.
Hvis de derimod skal tage stilling til spørgsmål, de ikke har dannet en mening om, så er de tilbøjelige til at følge flertallet.
