Det moderne menneske kom fløjtende til Europa
I en tysk udgravning har man fundet verdens ældste musikinstrumenter til dato. Tre fløjter, der stammer fra den tid, hvor det moderne menneske slog sig ned i Europa.

Den rekonstruerede fløjte lavet af knogle fra en gåsegrib, der blev fundet i 12 stykker under udgravningen i Sydtyskland. Verdens ældste musikinstrument til dato. (Foto: H. Jensen, Tübingen Universitet)

Den rekonstruerede fløjte lavet af knogle fra en gåsegrib, der blev fundet i 12 stykker under udgravningen i Sydtyskland. Verdens ældste musikinstrument til dato. (Foto: H. Jensen, Tübingen Universitet)

Når man tænker på det første moderne menneske, der kom til Europa, kommer der uundgåeligt billeder frem af en huleboer med en kæmpe kølle i hånden.

Men nu viser ny forskning, at det er et alt for unuanceret billede, og at køllen nok snarere har været en fløjte.

Forskere fra Tübingen Universitet i Sydtyskland har i en hule i det historiske område Schwäbische Alp i Ach dalen fundet tre fløjter, der stammer fra den tid, hvor det moderne menneske for alvor slog sig ned i Europa for ca. 35.000 år siden.

Opdagelsen bliver offentliggjort i dag i tidsskriftet Nature.

Verdens ældste musikinstrument

To af fløjterne var lavet af elfenben fra mammutter, mens den tredje var lavet af knogler fra vingen af en gåsegrib og udstyret med fem huller til fingrene.

Fløjterne blev fundet i september sidste år i udgravningen Hohle Fels, hvor man blandt andet også har fundet en Venus-statuette og statuetter, der forestillede dyr som mammut, hest og løve.

»Det er den ældste form for musikinstrument, man nogensinde har fundet i verden. Det understreger, at de tidligste moderne mennesker i Europa havde en musiktradition og var mere nuancerede i deres kommunikationsform, end vi ellers går og tror,« siger lektor Felix Riede fra Aarhus Universitet.

Felix Riede deltog fra 2000 til 2002 selv i de arkæologiske udgravninger ved Hohle Fels. Han var blandt andet vidne til fundet af en statuette, der forestillede en fugl, fra den samme periode. Den såkaldte øvre palæolitiske periode - eller ældste stenalder, om man vil.

Første europæere var ikke primitive

Felix Riede mener, at det med disse opdagelser er på høje tid at gøre op med, at de første moderne mennesker, der bosatte sig i Europa var en flok vilde mennesker, der levede under meget primitive forhold.

Arkæologisk dream team på arbejde i hulen Hohle Fels. Pilen viser, hvor knoglefløjten blev fundet. (Foto: M. Malina, Tübingen Universitet)

»Fundene vidner om, at de har danset til musikken fra fløjter, de har afholdt noget, der ligner religiøse ritualer, og de har gjort sig store tanker om den verden, de befandt sig i,« siger Felix Riede.

Lektor og ph.d. Peter C. Kjærgaard fra Aarhus Universitet, der i øjeblikket er gæsteforsker på Cambridge University, er enig med Felix Riedes fortolkning.

»Tiden er inde til at gøre op med den primitive forestilling om, hvordan de moderne mennesker, Homo sapiens, tog sig ud, da de kom til Europa. De havde en masse finkultur med i bagagen, og deres liv var mere komplekst og nuanceret, end vi normalt går og tror,« siger han og fortsætter:

»Vi skal vænne os til tanken om, at de kom med noget, som vi fik glæde af, og vi bliver nødt til at give slip på noget af vores eurocentriske arrogance. Altså fravriste os tanken om, at den store udvikling af mennesket skete forholdsvis sent og udelukkende på europæisk grund,« siger Peter C. Kjærgaard

Højteknologisk fløjte

Evnen til at lave en fløjte af elfenben fra en mammut vidner ifølge Felix Riede også om, at de tidligste europæere også teknologisk set var langt fremme i skoene.

»Det er virkelig meget, meget svært at lave en fløjte af elfenben fra en mammut, da materialet brækker meget nemt,« siger Felix Riede og fortsætter:

»Evnen til at lave musikinstrumenter og andre avancerede kunstværker er også et indirekte bevis på, at de tidlige europæere også havde et nuanceret sprog, der gjorde dem i stand til at lære det svære håndværk videre til den næste generation,« siger Felix Riede.

Ikke en neandertals værk

Så tanken om, at det tidlige moderne menneske mest gik rundt og gryntede på europæisk jord, kan man også pakke langt væk.

Tiden er inde til at gøre op med den primitive forestilling om, hvordan de moderne mennesker, Homo sapiens, tog sig ud, da de kom til Europa

Peter C. Kjærgaard

Men hvordan kan forskerne og arkæologerne være sikre på, at det ikke var det moderne menneskes fjerne slægtning, neandertaleren, der gik rundt og fløjtede på sin vej? Det er der ifølge Felix Riede en god forklaring på.

For i det lag af jord, som arkæologerne har kigget på, er der ikke nogle fossile rester af neandertalere, men det finder man tværtimod i et jordlag længere nede i hulerne, der rækker mellem 50.000 og 60.000 år tilbage.

»Resultaterne tyder på, at neandertalere og de første moderne mennesker ikke har levet side om side i denne del af Sydtyskland. Så vi kan med stor sikkerhed sige, at det var de moderne mennesker, der pustede i fløjterne og var ophavsmænd til dem,« siger Felix Riede.

Neandertalsk fløjte spøger

Hvis man googler 'det første musikinstrument' støder man uundgåeligt på en anden fløjte, som går under navnet Neandertal-fløjten eller Divje Babe-fløjten. Lavet på knoglen fra en hulebjørn.

Fløjten blev fundet på et af de ældste arkæologiske sites i Slovenien, og arkæologen bag fundet hævdede, at det var ca. 43.000 år gammelt og dermed det ældste musikinstrument fundet til dato. Og tilmed lavet af en Neandertal.

Fundet og dateringen er omgærdet med stor usikkerhed, og bevisførelsen har ikke været stærk nok til at kunne overbevise brede videnskabelige kredse.

»Udgravningen i Slovenien foregik ikke så systematisk som i Tyskland, og hullerne i 'fløjten' kunne være bidmærker fra rovdyr. Og det tyder på, at det kun er arkæologen bag opdagelsen, der er helt sikker på, at der overhovedet er tale om en fløjte,« siger Felix Riede.

Så længe der ikke dukker nye arkæologiske fund op, der fortæller en anden historie, kan vi moderne mennesker altså være stolte af, at vi udviklede fløjten.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk