Det er usundt at arbejde i fritiden
En række studier viser, at det har flere negative konsekvenser for privatlivet, hvis du kobler dig på jobbet uden for arbejdstiden.

Det kan godt være, at du får mere tid i familiens nærvær, når du arbejder hjemme - men det er ikke sikkert, at du får rent faktisk har mere tid sammen med din familie af den grund. (Foto: Colourbox)

Det kan godt være, at du får mere tid i familiens nærvær, når du arbejder hjemme - men det er ikke sikkert, at du får rent faktisk har mere tid sammen med din familie af den grund. (Foto: Colourbox)

En smartphone og opkobling til dit arbejdes datasystemer er alt, du behøver, for at kunne arbejde hvor som helst og når som helst - hjemme fra sofaen om aftenen såvel som fra skrivebordet på kontoret midt på dagen.

Men spørgsmålet er, om denne konstante adgang til mails og andre værktøjer er en velsignelse eller en forbandelse? Du har måske din frihed, men du har aldrig fri.

Svensk forskning har tidligere vist, at moderne teknologi fører til stærke sociale normer om, at man altid skal være tilgængelig, hvilket medfører, at vi arbejder mere i vores fritid uden at få mere i løn.

Der er flere negative konsekvenser ved konstant arbejdstilgængelighed på typiske kontorjobs, eller 'white collar jobs' som de bliver kaldt på engelsk. I hvert fald for det enkelte individ.

Det konkluderer britiske forskere efter at have gennemgået en række studier.

»Ved første øjekast kan det øge fleksibiliteten og effektiviteten at være koblet på, men i det lange løb kan det føre til længere arbejdsdage og være skadeligt for dit velvære på grund af stress og en dårlig balance mellem arbejde og fritid,« siger doktorgradsstipendiat Svenja Schlachter ved University of Surrey i en pressemeddelelse.

Forskningen er splittet

Teknologien er relativt ny, men den har medført en del forskning i mulige gode og dårlige følger af brug af informations- og kommunikationsteknologi uden for jobbet. Resultaterne er meget splittede.

Det nye oversigtsstudie er en systematisk gennemgang af 63 engelsksprogede studier om emnet fra 1992 til i dag, inden for næringslivsforskning, psykologi og andre socialvidenskabelige fag.

De fleste studier blev foretaget i Nordamerika, tilsammen omfatter de omkring 50.000 ansatte.

Forskerne inddelte studierne i fire områder, som kunne blive påvirket af teknologi:

  • Individet
  • Arbejdstageren
  • Balancen mellem job og fritid
  • Tid

Øget fleksibilitet skaber længere arbejdsdage

Der var flest negative effekter for enkeltpersoner, mange rapporterede for eksempel om øget stress og dårlig sundhed. Nogle få studier pegede imidlertid på positive sider ved at være koblet på, når det passer, som at du kan opleve mindre stress, når du får opgaver uden for jobbet.

Generelt ser det dog ud til at gå ud over fritiden, når der ikke er klare grænser mellem job og fritid. Det var de færreste studier, der viste, at folk drager nytte af fleksibiliteten.

Moderne teknologi har medført, at der er opstået nogle normer om, at vi skal være tilgængelige altid (Foto: Colourbox)

Med øget fleksibilitet følger også ofte længere arbejdsdage. Der er et paradoks, som er knyttet til teknologien, der skulle hjælpe os til at blive mere fleksible, skriver forskerne. Du har flere muligheder for at tage hjem til familien, men mange rapporterer, at de alligevel bruger mindre tid på familien.

På det professionelle plan ser de ansatte ud til at have mere at vinde ved at være koblet på uden for arbejdstiden. De får blandt andet en større autonomi, præsterer bedre på jobbet og får mere prestige blandt kollegaerne.

Men der er også mindre heldige følger - i takt med at arbejdsmængden bliver større, kommer der mindre selvstændighed, og de ansatte føler sig pressede til at bruge teknologien.

Forskere: Vi skal ikke forbyde mails i fritiden

Der var en del begrænsninger ved studierne, idet de fleste var af middel kvalitet, skriver de britiske forskere.

Studierne kan ikke konkludere noget om effekterne ved brug af teknologi, da de kun undersøger ét tidspunkt, og altså ikke kan sige noget om tiden før og efter anskaffelse af eksempelvis smartphones. Og det er brugerne selv, der vurderer, hvordan teknologien påvirker deres liv.

Alligevel mener forskerne at kunne konkludere, at vi er nødt til at forny vores tankegang om det at være koblet på hele døgnet. Da ansatte er forskellige, og teknologien både kan være nyttig og skadelig, må brugen tilpasses den enkelte.

Der er for eksempel ikke nogen grund til at forbyde mails og arbejde uden for arbejdstiderne for alle ansatte, som nogle virksomheder har gjort, skriver de.

Vigtig kvalitetstid alene

I et andet studie opdagede en af de britiske forskere, at kvalitetstid med os selv, alenetid, er vigtigt for trivsel både hjemme og på arbejdet.

18 arbejdstagere førte i en måned dagbog over deres oplevelser af alenetid, og 344 personer besvarede et spørgeskema om balancen mellem arbejde og fritid, familieforhold, engagement på jobbet og tilfredshed med livet.

Det er forskelligt, hvad folk betragter som alenetid, nogle finder den, mens de tager opvasken. Uanset hvad er alenetid værdifuldt på flere måder, fandt forskerne ud af.

»Hvis folk bruger tid på at lade batterierne og oplever det som kvalitetstid, får de bedre psykisk velvære og familieforhold, og præsterer bedre på jobbet,« siger forsker Almuth McDowall i en pressemeddelelse.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk