Verden over sprang landene til handling i løbet af de første måneder i 2020 i et forsøg på at kontrollere udbredelsen af COVID-19.
På et tidspunkt var en tredjedel af verdens befolkning i lockdown.
Rundt omkring i verden faldt biltrafikken med 50 procent, flytrafikken styrtdykkede med 75 procent, og den industrielle aktivitet faldt med omkring 35 procent.
Mens bilerne holdt stille, flyene blev på jorden og fabrikkerne lukkede ned, faldt CO2 -udledningen med omkring 17 procent i forhold til den samme periode i 2019.
Men drivhusgasser som CO2 var ikke den eneste emission, der faldt - og ikke al forurening er med til at opvarme kloden.
Hvorfor havde lockdown så lille effekt på klimaet?
En del af de industrielle aktiviteter, der lukkede ned - især tung industri, eksempelvis produktionen af stål og cement - producerer også aerosoler, som er små partikler, der bliver hængende i atmosfæren i ugevis, og som kaster varme fra Solen tilbage.
Tidligere studier indikerer, at det på kort sigt vil føre til yderligere opvarmning, hvis en masse af de industrielle processer pludselig lukker ned, fordi aerosolerne ikke længere leverer den reflekterende effekt.
Men i takt med at corona-lockdown gav renere luft i verdens byer, steg temperaturerne ikke til vejrs.
Vores nye forskning afslører, at lockdown-perioden kun havde forsvindende lille effekt på de globale temperaturer. Hvad var det, som skete?
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Klima og kemi
Svovldioxid (SO2 ) produceres hovedsageligt ved industrielle processer, der forbrænder kul.
I atmosfæren reagerer gassen og danner hvide sulfat-aerosoler. Partiklerne udligner en del af opvarmningen forårsaget af drivhusgasser som CO2 ved at kaste sollyset tilbage i rummet i en proces kaldet ’global dimming’.
Hvis SO2 var den eneste forureningskilde med faldende udledning, ville vi forvente, at Jordens temperatur ville stige.
Sod, også kaldet carbon black, er fint pulver af carbon (kulstof), dannet ved ufuldstændig forbrænding af olieprodukter eller gas, bliver udledt i store mængder fra ældre biler.
Fordi sod er sort, absorberer den sollyset og varmer atmosfæren.
\ Læs mere
Satellitbilleder viste enorm reduktion
Biler og fly udsender også masser af nitrogenoxider (NOx) - det vil sige gasser, der danner ozon i den lavere atmosfære, hvor det fungerer som en drivhusgas, der opvarmer planeten.
I marts og april viste satellitbilleder en enorm reduktion af NOx over Europa, i takt med at nationale lockdowns trådte i kraft.
De forskellige gasser og aerosoler bidrager til enten global opvarmning eller global dimming, så for at finde ud af, hvilken effekt lockdown havde på de globale temperaturer, skal vi afdække, hvilken effekt var den største.
Vi kørte en række computermodelsimuleringer af atmosfæren i løbet af nedlukningen, i forhold til hvad vi ville have forventet, hvis pandemien ikke havde fundet sted.
Trist konklusion, men lærerig for forskningen
Vi forsynede modellen med de bedste estimater over, hvor meget udledningen af SO2 , sod og NOx faldt fra industri, transport og flytrafik i perioden fra midten af februar til midten af juni.
Vores modelsimuleringer viste, at reduktionen af de forskellige forureningskilder kun havde en lille og midlertidigeffekt på klimaet, til dels som følge af deres modsatrettede effekter.
Det lyder måske som en trist konklusion, men vi kan lære meget af den.
Det er uhyre vigtigt, hvilke sektorer er mest berørt. Den største udledningsreduktion var i transportsektoren, hvor NOx og carbon black var særligt høje.
Det udlignede stort set hele den opvarmning, der ellers ville have fundet sted som følge af faldet i SO2 forårsaget af tung industriens nedgang.
Globale gennemsnitstemperatur ændrede sig ikke meget
Den globale gennemsnitstemperatur ændrede sig ikke meget, men der var dog regionale variationer.
For eksempel var Mellemøsten køligere, da mindre sod i luften betød, at det stærkt reflekterende ørkensand kunne kaste mere solenergi tilbage til rummet.
Andre regioner, som eksempelvis det østlige Kina, oplevede samlet set større opvarmning, da de havde en af de største reduktioner i industriel SO2-udledning.
Forskellene i opvarmningsmønstre kan påvirke vejrsystemer, som for eksempel monsuncyklusserne.
Bedste metode at undersøge globale atmosfæriske forandringer
Det, vi har beskrevet her, er modelsimuleringer. De er ikke perfekte, men de er den bedste metode at undersøge globale atmosfæriske forandringer.
Det er svært at simulere effekterne af alle de forskellige forureningskilder, og faktisk er udfordringen ved at simulere aerosolernes effekt på klimaet en årsag til, at vi ikke kan forudsige nøjagtigt, hvor varmt klimaet vil blive.
Nedlukningen leverede en en mulighed for at teste vores teorier om, hvordan forurenende stoffer påvirker klimaet.
Udfra vores fund er vi i stand til at forbedre vores modeller og foretage bedre forudsigelser.
Vi har også fået en bedre viden om, hvordan man lægger en strategi, der reducerer forskellige sektorers udledning uden at skabe grobund for en pludselig og skarp stigning i global opvarmning.
Klimaet efter pandemien
Pandemiens langsigtede effekter på vores klima bliver i højere grad afgjort af, hvad der sker med sejlivede drivhusgasser, som CO2 og metan.
De bliver hængende i atmosfæren i henholdsvis århundreder og årtier i modsætning til NOx og CO2 samt sod, som kun bliver hængende i dage eller uger.
CO2-udledningen faldt i løbet af nedlukningen, men ikke nok til at stoppe det stigende niveau i atmosfæren.
Den globale opvarmning stopper ikke, før udledningen falder til nul.
Nedlukning af samfundet var ikke nok
Det kan forekomme skræmmende, at en næsten total nedlukning af samfundet ikke var nok til at mindske udledningen nok til at bremse klimaforandringerne.
Men det afslører, at det ikke kun handler om at foretage os mindre af alt det, vi almindeligvis foretager os, men også ændre drivkræfterne bag vores økonomi og infrastruktur.
Lockdown har medført en midlertidig reduktion af udledningen, men der er andre og bedre måder at gøre det på, som skader menneskeheden og samfundet mindre.
Omstilling fra fossile brændstoffer er afgørende
Kun en afgørende omstilling fra fossile brændstoffer vil stabilisere de globale temperaturer.
Derfor er de beslutninger, som magthaverne tager for at sætte skub i den økonomisk vækst efter COVID-19, afgørende.
Finanskrisen i 2008 var skyld i en lignende afmatning, men udledningen kom hurtigt op på benene igen som et direkte resultat af økonomiske redningspakker, der investerede stort i fossile brændstoffer.
Vi har ikke råd til at begå den samme fejl igen.
Se også denne video om coronanedlukningen og klimaet fra Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek:
Scott Archer-Nicholls modtager støtte fra Nature and Environment Research Council og UK Met Office. James Weber modtager støtte fra The Cambridge Trust. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
