Vi har længe set det i statistikkerne - vi danskere bliver tykkere og tykkere.
Og flere og flere af os bliver syge, fordi vi spiser for usundt og bevæger os for lidt.
Og det er ikke fordi, vi ikke er blevet advarede:
Dyre offentlige kampagner, et bredt udvalg af livsstilsmagasiner og tv-programmer om sundhed - sendt i den bedste sendetid.
Det hele fortæller igen og igen, hvad vi bør spise.
Og hvor mange gange i løbet af ugen vi bør snøre løbeskoene, hvis vi vil undgå livsstilssygdomme som type 2 diabetes og åreforkalkninger.
Hyggen gør os tykke
Det er svært at finde en god undskyldning - vi ved jo godt, at store mængder slik, usund fastfood og nul motion er en usund cocktail. Men hvad er det så, der gør, at danskerne fortsat lever så usundt, at fedmeepidemien er en realitet?
Det undersøger ph.d.-stipendiat Heidi Boye i afhandlingen 'Fødevarer og sundhed i senmodernismen - en indsigt i hyggefænomenet og de relaterede fødevarepraksisser'. Og hendes konklusion er enkel, men opsigtsvækkende, fordi den berører et fænomen, der er synonymt med den danske folkesjæl:
»Det er hyggen, der gør os tykke, konkluderer Heidi Boye. Når vi hygger os, sætter vi det sunde liv på hold og indtager mindre sunde fødevarer uden de store samvittighedskvaler.«
Oplysning virkningsløs overfor samværsvaner
»Det er navnlig den hjemlige hygge, hvor familie og venner samles, der ikke bare legitimerer servering og spisning af mindre ernæringsrigtige fødevarer, men ligefrem opfordrer til det.«
»I disse situationer handler vi sjældent ud fra egne interesser, men underlægges de sociale normer og praksisser, som er vigtige at have for øje, hvis vi skal forstå, hvorfor vi handler, som vi gør,« forklarer Heidi Boye.
At danskernes hyggevaner er en central bestanddel i problematikken, medvirker til at forklare, hvorfor man ikke kan oplyse sig ud af fedmeepidemien.
Meget af den eksisterende forskning koncentrerer sig om effekterne af, hvad vi spiser.
Men den undlader at beskæftige sig med sociale mekanismers - hyggens - indvirkning på de dårlige vaner.
Og det er en vigtig pointe, når problemet ikke udelukkende ligger i fødevarernes usunde kvaliteter, men også i de måder, som vi er sammen på.
Usunde diskurser
Inspirationen til at beskæftige sig med danskernes fødevarepraksisser fandt Heidi Boye i et paradoks, som de fleste af os af og til selv er ophavsmænd og -kvinder til.
Vi ved godt, at vi skal spise sundt, men alligevel står vi ofte klar med en række halve undskyldninger, der retfærdiggør usund levevis.
Hvem har ikke hørt (eller brugt) vendinger som »Jeg har lige været ude at løbe«, »Det har været en hård uge på arbejdet« eller »Nu har jeg levet sundt så længe, at ...«, der alle har til formål at retfærdiggøre, at man skejer ud med usunde varer.
»Der eksisterer en diskurs for, at selvom vi godt ved, at vi træder ved siden af, er det nogle gange ok. Det bliver i orden at spise usundt, fordi der er en forklarende årsag, der legitimerer, at vi spiser, som vi spiser. Og hygge er en årsag. Her er det pludselig andre regler, der gælder,« fortæller Heidi Boye og tilføjer:
»Men hvordan er vi blevet institutionaliseret og socialiseret til at tænke, at hygge er lig med usund mad? Det var det spørgsmål, der fik mig sporet ind på hyggefænomenet set i relation til danskernes forbrug af usunde fødevarer.«
Usunde fødevarer skaber hyggen
Men hvad kendetegner egentlig hygge?
Og hvad gør det ellers uskyldigt klingende fænomen til en væsentlig del af problemstillingen omkring danskernes overforbrug af usunde varer?
Som svar på det første spørgsmål forklarer Heidi Boye, at det ikke er så let at identificere hygge med konkrete begreber.
Dertil er det for flygtigt og multidimensionelt et begreb.
Derimod giver det mening at forstå det som en metafor for en række faktorer, der skal være til stede i en hyggelig situation:
»Hygge er egentlig ikke noget i sig selv. Det er et flydende og rummeligt fænomen, der i bund og grund er et metaforisk udtryk for en række elementer og betingelser, der skal være til stede for, at hyggen kan opstå,« siger Heidi Boye.
Fem faktorer
Hun peger på fem faktorer, som er vigtige for, at hyggen kan opstå:
Tidsperspektivet Nærværet Fællesskabet og individualismen Afslapningens monotoni Den gode stemning
Og vigtigt er, at fødevarerne træder ind og er en vigtig medspiller på alle stadier:
»I mange situationer indtager maden en vigtig rolle i hyggen. Det medfører, at der er store sociale forventninger til, at de fødevarer, der indkøbes, tilberedes og serveres bidrager positivt til hyggen. Når der er mad og drikke impliceret i hyggen, indtager fødevarerne en vigtig position på højde med de fem temaer,« forklarer Heidi Boye.
Et spørgsmål om smag
Det hele handler også om, hvad der er god smag. Ifølge Heidi Boye ved vi godt, at vi ikke skal spise for mange chips og for meget kage, og at vi helst skal lade colaen stå i supermarkedets køleskab, hvis vi vil undgå de ekstra kilo og den usunde levevis.
Problemet er, at vi identificerer 'den gode smag' med varer, som er alt andet end sunde, samtidig med at en masse aktører råber i munden på hinanden om, hvad og hvordan forbrugeren skal spise:
»Billedet af, hvad der er sundt og usundt, er sløret af en række forskellige diskurser, som forvirrer forbrugeren. Der er en offentlig diskurs, som dikterer en bestemt form for sundhed, men sideløbende eksisterer en række mindre diskurser, som taler den offentlige diskurs imod.«
Forbrugeren forvirres af de mange fødevaremærker, som findes på indpakningen af fødevarerne. Et af mærkerne er økologi-mærket, som er et af de største tillidsmærker indenfor fødevare-branchen. Forbrugeren tror fejlagtigt, at økologiske varer også er sunde varer. Det er de ikke nødvendigvis. Økologiske varer inde-holder de samme problemstillinger, hvad angår ernæring, som ikke økologiske varer. En pose økologiske chips inde-holder ligeså meget fedt som en pose ikke-økologiske chips.
Heidi Boye om det økologiske paradoks
»Et eksempel er de mange stjernekokke, som slet ikke vil regne i kalorier - de har derimod skabt en nydelsesdiskurs, hvor lightprodukter og eksakt kalorieberegning er bandlyst. Det er smagen, der er i centrum - og den gode smag sidestilles med mad, hvor der ikke tælles kalorier,« siger Heidi Boye.
Forvirrer forbrugeren
Tilmed gør det såkaldte senmoderne samfund det svært for forbrugeren at navigere i fødevarejunglen.
Forbrugeren sættes konstant i situationer, hvor han/hun skal vælge blandt et væld af forskellige udgaver af den samme fødevare.
Alt imens varedeklarationer og forskellige afmærkninger forplumrer markedet yderligere.
Resultatet er en forbruger, der har svært ved at orientere sig, når der skal købes ind.
Og resultatet bliver, at det ofte er usunde varer, der ryger i indkøbskurven.
»En konsekvens af senmodernismen er de mange valgmuligheder, som individerne dagligt konfronteres med. Det er ikke kun et massivt udbud af fødevarer, der skal tages stilling til, men også indenfor sundhedsområdet er der etableret forskellige sundhedsopfattelser, som alle bunder i divergerende overbevisninger,« fortæller Heidi Boye.
Forskellige målgrupper - forskellige problemer
Heidi Boye har i sin forskning noteret sig, at de forskellige kampagner for sundere levevis i befolkningen ikke tager hensyn til, at de forskellige segmenter slås med forskellige problemstillinger.
Et eksempel er, at de velhavende har en tendens til at spise lidt, men lækkert, mens de drikker forholdsvis meget, mens underklassen i højere grad spiser for meget.
»Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at sige det samme til de her mennesker - dertil er grupperne og deres problemstillinger alt for forskellige. Vi bliver nødt til at tage fat i et segment ad gangen for at påvirke lige netop der, hvor det er nødvendigt.«
»Samtidig må vi gøre op med de belærende kampagner. De henvender sig kun til det forbrugersegment, der kan identificere sig med den type kampagner. Og det er typisk dem, der er så overbeviste i forvejen, at de ender med blive bekræftede i de forestillinger, de i forvejen render rundt med,« siger Heidi Boye.
Skal vi have kampagner mod hygge?
Bogen er sund for markedet, fordi den skaber en masse debat. Den rykker ved noget af det mest basale i vores opvækst - blandt andet det her med, at vi skal drikke en halv liter mælk om dagen. Dens helt store problem er, at alle påstande i bogen er udokumenterede, og at de går imod al evidens-baseret forskning. Desuden skal man ikke glemme, at der er en masse sociale konsek-venser af at leve på den måde, som udstikkes i Kernesund Familie.
Heidi Boye om bogen Kernesund Familie
Nu er der sat ord på problematikken, men hvordan kommer vi videre?
Hvordan får vi vendt problemet, så vi i stedet for chips og alkohol indtager sundere alternativer, når vi hygger i sommerhuset eller i weekenden?
»Vi skal for det første forskyde forbrugspraksis i hyggen ved at lave om på den enkeltes forståelse af de fødevarer, som det vil være passende at indtage i hyggelige situationer.«
»For det andet må vi prøve at ændre den enkeltes forståelse af den gode smag og nydelse, så nydelse også findes i sundere fødevarer,« siger Heidi Boye.
Heidi Boye understreger, at alle har et ansvar.
Det kræver en indsats fra myndigheder, producenter, eksperter og medier, hvis man vil sikre nye fødevarepraksisser i hyggesituationer.
Og hun mener ikke, at regeringens nuværende kurs resulterer i de ønskede adfærdsændringer i befolkningen:
»Den nuværende regering har valgt at sige, at eftersom befolkningen ikke kan leve sundt, så laver vi nogle madordninger, så forældrene ikke skal have ansvar for, hvad deres børn har med i madkassen i børnehaven eller skolen. Den slags løsninger piller selvstændigheden ud af borgerne.«
»Som borger har man ikke længere behov for at tænke, for myndighederne træffer alle valg for en. Jeg mener ikke, at det ændrer befolkningens adfærd. For at ændre adfærden, må man sætte ind allerede i skolerne - simpelthen sætte sundhed på dagsordenen i skolerne,« siger Heidi Boye.
Mere forbrugeradfærd
Heidi Boye vil fremover forske videre i forbrugeradfærd indenfor fødevare- og sundhedsområdet. Hun vil se nærmere på en række forbrugergruppers forhold til fødevarer og sundhed i hverdagen.
Målgruppen er ikke kun gennemsnitsforbrugeren, men også de mennesker, der har en ekstrem livsstil - hvad enten de udelukkende lever af fastfood eller efter Kernesund Familie-metoden.
»Vi vil kigge på de fødevarepraksisser, som kendetegner de forskellige grupper. Hvad er det for nogle forståelsesrammer, der styrer deres hverdag, og hvad medvirker til, at de lever, som de gør?«
Lavet i samarbejde med Copenhagen Business School.
