Danskerne er klar til at smide genmodificerede kartofler ned i indkøbskurven, hvis fordelene lyder på en mindre risiko for at udvikle fx overvægt, diabetes eller hjertekarsygdomme. Det viser en ny undersøgelse fra forbrugerforsknings-centret MAPP ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Her har Kit Skov Hagemann i sit ph.d.-projekt undersøgt danskernes holdning til bioteknologiske fødevarer, samt hvad der skal til for, at vi bliver mere positive omkring fødevarerne. Undersøgelsen omfatter 1000 personer geografisk fordelt i Danmark.
»Danskernes holdning til genmodificerede fødevarer er i dag svagt negativ, men hvis de – som i undersøgelsen – får oplyst, at fødevarerne påvirker vores sundhed i en positiv retning, som fx ved kartofler, som kan reducere risikoen for hjertekarsygdomme eller har en positiv effekt på diabetes, så forholder de sig positivt til dem og er villige til at acceptere de risici, de normalt forbinder med genmodificerede fødevarer,« siger Kit Skov Hagemann.
Derudover viser hendes undersøgelse også, at når det gælder genmodificerede fødevarer, så prioriterer danskere i dag deres egen sundhed over traditionelt stærke områder som varens pris og varens miljøvenlighed i form af reduceret brug af pesticider.
Udvikling af relevante fødevarer
Hvis danske myndigheder vil opnå en positiv holdning til bioteknologiske fødevarer i samfundet, bør de efter Kit Skov Hagemanns mening fokusere på at støtte udviklingen af fødevarer med netop sundhedsfremmende egenskaber.
»Fra myndighedernes side gælder det om at støtte udviklingen af fødevarer, der kan reducere risikoen for fx hjertekarsygdomme, diabetes eller overvægt, og det er også disse fordele, man bør fokusere på at informere om for at opnå en positiv holdning,« siger hun.
Behovet for information om de bioteknologiske fødevarer understreges også af en anden konklusion på undersøgelsen: Danskernes holdning til fødevarer udviklet vha. bestråling er mere negativ end holdningen til de genmodificerede varer.
»Fødevarer udviklet vha. bestråling har ikke været udsat for heftig debat som genmodificerede fødevarer har, og derfor har befolkningen ikke samme kendskab til de disse varer og deres anvendelse, hvilket øger mistilliden til dem. Det viser med al tydelighed, at med de nye teknologier er det vigtigt at give rigeligt med information til befolkningen for at reducere utrygheden,« siger hun.
Ifølge Kit Skov Hagemann har de fødevarer udviklet via bestråling lettere ved at komme ind på det danske marked, da de på nuværende tidspunkt er reguleret mindre restriktivt end de genmodificerede fødevarer.
Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
\ Om undersøgelsen
- 1000 personer er adspurgt i undersøgelsen. Respondenterne er geografisk spredt i Danmark.
- Holdningen til bioteknologiske fødevarer er blevet undersøgt ved at udsætte de adspurgte for både positiv og negativ information om genmodificerede kartofler. Forskellen på den positive og negative information er, at man har ændret ord som “godt” med “dårligt” osv.
- Genmodificerede kartofler er i dag ikke på markedet, og besidder ikke de sundhedsfremmende egenskaber, som man har lagt vægt på i informationsmaterialet til de adspurgte.
- Hvor man ved genmodificerede varer tilfører arten et nyt gen for at opnå fx en større modstandsdygtighed, er fødevarer udviklet vha. bestråling har man bestrålet fx et riskorn og derudfra udviklet en ny sort som har ændrede egenskaber f.eks. større ernæringsmæssig værdi.
