Det er simpelthen så svært at skrive om toere. For hvornår er en toer bedre, hvornår er den en skuffelse, og er det bare fordi, jeg har de her forventninger, der ikke bliver indfriet, og så synes jeg, det ikke er lige så godt?
Lad mig sige det med det samme: Jeg var overvældet af energien og humoren og fortælledrivet i den første ‘Crank’ (2006). Måske er der lige så meget af de ting i ‘Crank: High Voltage‘. Men lige så overrasket blev jeg ikke. Og derfor blev jeg lidt skuffet.
Jagten på et hjerte
Det bedste først: Jason Statham bliver bare bedre og bedre for hver film. Her er han det mest pissed off, jeg har set indtil videre – og det klæder ham. Jeg gider ikke de der stjerner med botox og slikne smil og lækkert tøj af én eller anden designer i rulleteksterne. Fuck det.
Chev Chelios (Statham) vågner op, mens kineserne er ved at hugge hans stærke hjerte, de udstyrer ham med en plasticpumpe i stedet og planlægger et par flere donor-ønsker. Og så stikker Chev af, rækker armen ind i det nærliggende rum og snupper noget tøj. Nej, ikke sort sejt læder som i ‘Terminator’, bare noget kluns og så af sted.
Det ‘nede-på-jorden-agtige’ i filmens handling kan jeg vældig godt lide. Det går derudaf uden for mange hjernevridninger. Chev skal finde sit hjerte, inden plastikdimsen inden i ham holder op med at virke. Og han starter med at smadre sin bil ved en fejltagelse, smadre et bordel, smadre en gruppe politifolk, der prøver at pacificere ham med en strømpistol, hvilket har den omvendte effekt. Chev har brug for strøm, for friktion, for at holde sit hjerte i gang.
God timing
I første film kneppede han sin kæreste Eve på et åbent torv i Chinatown, L.A. Denne gang knepper han hende på galopbanen i L.A. Dét er ikke sjovt anden gang. Og så er der en slåskamp i papmaché, der er ment som stil-brud og mest virker lidt fortænkt.
Men der er også masse af det samme, og for dem, der ikke har set første film, er der faktisk nøjagtig det samme: fart, slåskamp i overdrive, sex, ludere, humor, sure kinesere, tatoverede smågangstere, L.A. set fra gadeplan, hvor byen alligevel syner bedst.
Og igen er timingen god. Jeg var i går aftes inde og se ‘Transformers 2’, der var cirka to en halv time lang. Det var en halv time for meget, og jeg faldt næsten i søvn i den afsluttende – alt for lange – kampscene.
Man falder ikke i søvn i ‘Crank: High Voltage’. Det er lidt som efterfølgeren til Sam Raimis’ ‘Evil Dead’. Den første er så god, at en efterfølger kun kan skuffe, uanset at den har mere af det samme.
Der bliver lagt op til en tre’er til sidst. I så fald vil jeg leje den på DVD og glæde mig til en fed søndag aften. Men næste gang Statham har en hovedrolle i noget andet end ‘Crank’ og ‘The Transporter 3’, går jeg i biffen. Og næste gang de to instruktører Mark Neveldine og Brian Taylor har et (andet) filmprojekt på storskærm, ja, så sidder jeg der også.
Andre skuffende toere:
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
