Computerspil kan gøre dig hjælpsom og medfølende
Computerspil, der belønner medfølelse, gør spilleren mere omsorgsfuld og hjælpsom, viser ny tysk/engelsk forskning.

Ligesom man kan blive aggressiv af voldsomme spil, kan man også blive medfølende af sympatiske spil. (Foto: Colourbox)

Ligesom man kan blive aggressiv af voldsomme spil, kan man også blive medfølende af sympatiske spil. (Foto: Colourbox)

Maskingeværssalver, blodige sværd og fjenders dødsral. En digital cocktail der nydes af mange børn og unge, når de spiller computerspil. Problemet er bare, at de aggressive spil kan smitte af på spillernes adfærd.

Det er bevist, at voldelige computerspil kan gøre spilleren aggressiv. Så en engelsk og en tysk psykolog satte sig for at finde ud af, om man også blev mere sympatisk af at spille spil, der belønnede sympatiske handlinger.

»Det er sandsynligvis en kortvarig effekt, at det empatiske spil har. Men hvis den unge jævnligt spiller spil, der belønner sympatisk adfærd, er det meget sandsynligt, at man vil kunne se en mere stabil effekt på adfærdsmønster,« mener Thomas Nielsen, lektor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og redaktør af 'Forskningsnyt for Psykologi'.

Du bliver det du spiller

Fakta

KODET TIL SAMARBEJDE

Eksperimentet viste, at når man spiller spil, der belønner sympatiske handlinger, er man mere åben over for andre mennesker. Forskerne fra undersøgelsen tror, det kan skyldes, at det sociale aspekt i spillet, udløser en tankegang i spilleren, der fokuserer på samarbejde.

Unge forsøgspersoner blev inddelt i to grupper: den første gruppe skulle spille et spil med fokus på empati. Valget faldt på 'Lemmings', hvor man gennem samarbejde skal hjælpe sin gruppe fra den ene ende af en bane til den modsatte.

Den anden gruppe skulle spille et spil, hvor man hverken skulle være voldelig eller hjælpsom. Valget faldt på 'Tetris', hvor målet er at stable klodser effektivt.

Forsøgspersonerne blev herefter spurgt om, hvordan de ville reagere i den tænkte situation, at en tjener spildte mad på dem, uden at sige undskyld.

Al nyere forskning viser, at man faktisk bare bliver mere aggressiv af at få afløb for vrede. (Foto: Colourbox)

De der havde spillet 'Lemmings' var mere forstående og tolerante over for tjenerens opførsel, end de der havde spillet 'Tetris'. Forsøget er tidligere gennemført, hvor deltagerne spillede voldelige spil. Konklusionen er, at ligesom du bliver, hvad du spiser, så bliver du også det, du spiller.

Underholdningsværdien er altafgørende for et spils holdbarhed. Men gider unge spille spil, der belønner hjælpsomhed og næstekærlighed? »Det der driver underholdningen, er hvor aktiveret man bliver. Aggression er klart mere ophidsende og belønnende end sympatiske handlinger. Derfor kan man godt tvivle på, om børn og unge overhovedet gider de empatiske spil,« siger Thomas Nielsen.

Angreb på selvbilledet

Restaurantbesøg og uhøflige tjenere er noget, som de færreste børn og unge har specielt meget erfaring med. Derfor kan det undre, at den tænkte situation som børnene blev sat i, handlede om hvordan de ville reagere på at blive spildt på af en tjener, der ikke ville sige undskyld.

Fakta

LÆS OGSÅ

TEMA: Computerspil

»For mange mennesker er det en dagligdags situation. Men det er derimod ikke relevant for børn og unge, derfor kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om de kan forholde sig til situationen. Så situationen er ikke helt velvalgt,« mener Thomas Nielsen. Angreb på spillerens selvbillede, altså hvordan de opfatter sig selv, ville være en langt mere realistisk situation, forklarer han. »Det kunne være, at forsøgspersonen blev hånet eller ydmyget. Det er nogle af de ting, der udløser aggression. Så hvis forsøgspersonen blev såret, snydt eller ydmyget, ville det være en mere realistisk situation, og dermed ville reaktionen også være mere troværdig.«

Født aggressiv eller sympatisk

Aggression er et grundtræk ved mennesker, men spørgsmålet er om medfølelse og sympati også er det. »Det, at man får lov til at være aggressiv i computerspil, kan løsne mentale remme og seler for en stund. Sympatiske spil er derimod mere speget. For har vi også en medfødt tendens til at være næstekærlige? Hvis vi har, kunne man forklare det med, at menneskeheden har udviklet sig i kraft at sin evne til sammenhold og samarbejde,« mener Thomas Nielsen.

Aggression avler aggression

Behovet for at afreagere har længe været brugt som argument for at spille voldelige computerspil eller høre aggressiv musik. Ifølge Thomas Nielsen viser al nyere forskning, at man faktisk kun bliver mere bister af at være vred.

»Det er et af de ældste argumenter. 'Er der en indre spænding, som skal udløses'. Ideen om, at man kun kan få fred i psyken ved at gøre noget aggressivt, er forkert. Forskningen har svækket forestillingen om, at det er sundt at få afløb. Man bliver mere aggressiv af at være aggressiv,« forklarer han. Det kan også være usundt altid at bide vreden i sig over længere tid. Derfor anbefaler Thomas Nielsen 'Den tredje vej'. Det handler om at tale konstruktivt, om det, der gjorde en aggressiv, så man kan blive fri for gentagelser. »Selv om voldelige spil ikke gør spillerne til monstre, kan man håbe, at de sympatiske spil vinder frem blandt spilfabrikanterne. Men det er nok ret fromt ønske,« slutter Thomas Nielsen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk