Computerspil kan gøre dig hjælpsom og medfølende
Computerspil, der belønner medfølelse, gør spilleren mere omsorgsfuld og hjælpsom, viser ny tysk/engelsk forskning.

Ligesom man kan blive aggressiv af voldsomme spil, kan man også blive medfølende af sympatiske spil. (Foto: Colourbox)

Maskingeværssalver, blodige sværd og fjenders dødsral. En digital cocktail der nydes af mange børn og unge, når de spiller computerspil. Problemet er bare, at de aggressive spil kan smitte af på spillernes adfærd.

Det er bevist, at voldelige computerspil kan gøre spilleren aggressiv. Så en engelsk og en tysk psykolog satte sig for at finde ud af, om man også blev mere sympatisk af at spille spil, der belønnede sympatiske handlinger.

»Det er sandsynligvis en kortvarig effekt, at det empatiske spil har. Men hvis den unge jævnligt spiller spil, der belønner sympatisk adfærd, er det meget sandsynligt, at man vil kunne se en mere stabil effekt på adfærdsmønster,« mener Thomas Nielsen, lektor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og redaktør af 'Forskningsnyt for Psykologi'.

Du bliver det du spiller

Fakta

KODET TIL SAMARBEJDE

Eksperimentet viste, at når man spiller spil, der belønner sympatiske handlinger, er man mere åben over for andre mennesker. Forskerne fra undersøgelsen tror, det kan skyldes, at det sociale aspekt i spillet, udløser en tankegang i spilleren, der fokuserer på samarbejde.

Unge forsøgspersoner blev inddelt i to grupper: den første gruppe skulle spille et spil med fokus på empati. Valget faldt på 'Lemmings', hvor man gennem samarbejde skal hjælpe sin gruppe fra den ene ende af en bane til den modsatte.

Den anden gruppe skulle spille et spil, hvor man hverken skulle være voldelig eller hjælpsom. Valget faldt på 'Tetris', hvor målet er at stable klodser effektivt.

Forsøgspersonerne blev herefter spurgt om, hvordan de ville reagere i den tænkte situation, at en tjener spildte mad på dem, uden at sige undskyld.

Al nyere forskning viser, at man faktisk bare bliver mere aggressiv af at få afløb for vrede. (Foto: Colourbox)

De der havde spillet 'Lemmings' var mere forstående og tolerante over for tjenerens opførsel, end de der havde spillet 'Tetris'. Forsøget er tidligere gennemført, hvor deltagerne spillede voldelige spil. Konklusionen er, at ligesom du bliver, hvad du spiser, så bliver du også det, du spiller.

Underholdningsværdien er altafgørende for et spils holdbarhed. Men gider unge spille spil, der belønner hjælpsomhed og næstekærlighed? »Det der driver underholdningen, er hvor aktiveret man bliver. Aggression er klart mere ophidsende og belønnende end sympatiske handlinger. Derfor kan man godt tvivle på, om børn og unge overhovedet gider de empatiske spil,« siger Thomas Nielsen.

Angreb på selvbilledet

Restaurantbesøg og uhøflige tjenere er noget, som de færreste børn og unge har specielt meget erfaring med. Derfor kan det undre, at den tænkte situation som børnene blev sat i, handlede om hvordan de ville reagere på at blive spildt på af en tjener, der ikke ville sige undskyld.

Fakta

LÆS OGSÅ

TEMA: Computerspil

»For mange mennesker er det en dagligdags situation. Men det er derimod ikke relevant for børn og unge, derfor kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om de kan forholde sig til situationen. Så situationen er ikke helt velvalgt,« mener Thomas Nielsen. Angreb på spillerens selvbillede, altså hvordan de opfatter sig selv, ville være en langt mere realistisk situation, forklarer han. »Det kunne være, at forsøgspersonen blev hånet eller ydmyget. Det er nogle af de ting, der udløser aggression. Så hvis forsøgspersonen blev såret, snydt eller ydmyget, ville det være en mere realistisk situation, og dermed ville reaktionen også være mere troværdig.«

Født aggressiv eller sympatisk

Aggression er et grundtræk ved mennesker, men spørgsmålet er om medfølelse og sympati også er det. »Det, at man får lov til at være aggressiv i computerspil, kan løsne mentale remme og seler for en stund. Sympatiske spil er derimod mere speget. For har vi også en medfødt tendens til at være næstekærlige? Hvis vi har, kunne man forklare det med, at menneskeheden har udviklet sig i kraft at sin evne til sammenhold og samarbejde,« mener Thomas Nielsen.

Aggression avler aggression

Behovet for at afreagere har længe været brugt som argument for at spille voldelige computerspil eller høre aggressiv musik. Ifølge Thomas Nielsen viser al nyere forskning, at man faktisk kun bliver mere bister af at være vred.

»Det er et af de ældste argumenter. 'Er der en indre spænding, som skal udløses'. Ideen om, at man kun kan få fred i psyken ved at gøre noget aggressivt, er forkert. Forskningen har svækket forestillingen om, at det er sundt at få afløb. Man bliver mere aggressiv af at være aggressiv,« forklarer han. Det kan også være usundt altid at bide vreden i sig over længere tid. Derfor anbefaler Thomas Nielsen 'Den tredje vej'. Det handler om at tale konstruktivt, om det, der gjorde en aggressiv, så man kan blive fri for gentagelser. »Selv om voldelige spil ikke gør spillerne til monstre, kan man håbe, at de sympatiske spil vinder frem blandt spilfabrikanterne. Men det er nok ret fromt ønske,« slutter Thomas Nielsen.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud