»Små børn er sultne efter information - de leder ivrigt efter generelle regler, som kan hjælpe dem med at kortlægge den sociale verden,« skriver Sonia Kang og Michael Inzlicht fra University of Toronto i Personality and Social Psychology Bulletin.
Tidligere forskning viser, at børn helt ned til treårsalderen forstår konceptet ’stereotyper’. De kan også genkende åbenbar diskrimination.
Fra de er seks år kan børnene også forstå, at andre mennesker kan have fordomme mod dem selv. Og når børnene er blevet ti år, er de i stand til at opdage selv subtile tegn på diskrimination.
Men hvordan lærer de dette?
De canadiske forskere mener, at børn i seksårsalderen bygger opfattelserne på instruktioner, de har fået af folk rundt om dem. Men når ungerne nærmer sig ti år, sker der en forandring. Så begynder de at stole mere på egne erfaringer.
Børns fordomme testet i rød og blå gruppe
For at lære mere om børns fordomme, tog forskerne fat i 300 første-, anden- og tredjeklasser fra en skole i Toronto. De fortalte børnene, at der var to grupper – den røde gruppe og den blå gruppe – og at deltagerne i forsøget tilhørte de røde.
Derefter kunne de begynde at eksperimentere med børnenes opfattelse af de blå.
I et forsøg gav forskerne nogle af børnene information om, at børn fra den blå gruppe opførte sig virkeligt skidt mod de røde. Andre oplevede et ubehageligt møde med de blå. Her kunne børn i den blå gruppe have givet 10 klistermærker eller slik til den røde deltager, men gjorde det ikke.
Resultaterne viste tydelige forskelle på de mindste og de største børn.
Små elever tænker mere negativt end større
Førsteklasser, som hørte om de slemme blå, havde et mere negativt indtryk af den blå gruppe, end de førsteklasser som reelt oplevede, at de blå børn ikke ville give slik og klistermærker.
Blandt tredjeklasserne var det omvendt. Her fik børnene, som havde den negative oplevelse med blå børn, et dårligere indtryk af gruppen, end dem der bare havde hørt, hvor slemme de blå var.
Børns forventninger former synet på verden
I et andet forsøg satte forskerne de to forløb om fordomme op mod hinanden for at se, hvilket forløb der havde mest at sige.
Her fik alle ungerne at vide, hvor slemme de i den blå gruppe plejede at være, men så oplevede deltagerne, at de blå børn var søde og gav mange klistermærker eller slik. Også i dette eksperiment var der forskel på de yngste og de ældste.
Førsteklasserne beholdt det negative indtryk af den blå gruppe, selv når oplevelsen ikke stemte med informationen, de havde fået. Tredjeklasserne lagde derimod mest vægt på egne erfaringer.
Forskerne mener, at dette er vigtig information. De forventninger, børn har fra den tidlige barndom, er sandsynligvis med til at forme måden, de opfatter verden rundt om sig på, også senere i livet, argumenterer de.
Voksne har et særligt ansvar
Dermed har de voksne et specielt ansvar for, hvilken information de formidler om folk og grupper. Selvom det kan være nyttigt at genkende tegn på diskrimination, er det også vigtigt at undgå, at børnene viger tilbage for mennesker fra andre grupper.
Og så må vi voksne huske, at det ikke er sikkert, at generelle prædikener om lighed og broderskab vil forhindre større børn i at opbygge fordomme mod andre grupper. Det er også nødvendigt at sørge for, at der findes mødesteder, hvor de unge kan få positive erfaringer med hinanden.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
