Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Australien var koloniseret af én gruppe for 50.000 år siden

Annonce:

Det er lidt af et mysterium, hvornår og hvordan mennesker koloniserede Australien. Men forskere er nu kommet svaret nærmere i et nyt studie, som overraskende viser, at Australien højst sandsynligt var koloniseret af kun én eneste befolkningsgruppe for 50.000 år siden.

Det på trods af, at mange forskere indtil nu har ment, at Australien blev koloniseret af flere befolkninggrupper over flere år. Det skriver Ars Technica.

Forskere fra University of Adelaide har studeret mitokondrie-DNA fra aboriginals fra hele Australien. På den måde har de sporet befolkningen tilbage til dens seneste stamfader, som var en kvinde som levede mellem 43.000 og 47.000 år siden.

Og her viser det sig altså, at alle i den originale befolkning stammer fra samme gruppe.

Det ser ud til, at den ene befolkningsgruppe, som beboede Australien for 50.000 år siden, koloniserede hele kontinentet - eller som minimums dets kyster - på 2.000 år.

Studiet peger på, at den originale gruppe delte sig i to.

  1. Én gruppe gik mod øst.
  2. Den anden gik mod vest.

De mødtes igen i det sydlige Australien et par tusind år senere.

Annonce:

Mens nogle vandrede, blev andre dog, hvor de var og startede samfund op. Menneskene i disse samfund udviklede sprog, kulturer og fysiske kendetegn, og på den måde blev samfundene meget forskellige.

Af netop denne grund har mange forskere indtil nu ment, at Australien blev koloniseret af flere forskellige urelaterede grupper med tiden. Men sådan hænger det altså ikke sammen, iføgle det nye studie.

»Utrolig nok ser det ud til, at fra omkring dette tidspunkt har de grundlæggende befolkningsmønstre holdt ved de næste 50.000 år. Det viser, at samfundene er blevet i seperate geografiske regioner. Dette skiller sig ud fra folk noget andet sted i verden og giver overbevisende støtte til aboriginals' bemærkelsesværdige kulturelle forbindelse til landet,« siger studiets hovedforfatter professor Alan Cooper fra University of Adelaide.

Studiet er udgivet i prestigefyldte tidsskrift Nature.

sbl