Aboriginer-genom kaster nyt lys over menneskets historie

Dybt inde i det knastørre sydvestlige Australien så den oprindelige australske befolkning ikke noget til europæere, før tre landmålere en dag i 1893 red forbi.

Den enes hest tabte tilfældigvis en sko, og da Paddy Hannan steg af hesten, opdagede han, at jorden var rig på mineraler og guld.

Det blev starten på en guldfeber, som lagde grunden til byen Kalgoorlie og en jernbane, hvor en af tidens mest anerkendte antropologer, dr. A.C. Haddon fra Cambridge University i England, i 1921 stod af toget på turen fra Perth til Sydney.

100 år gammel hårtot revolutionerer synet på vores historie

Haddon var oprindeligt biolog, og en af hans teser var, at slægtskaber mellem klodens folkeslag kunne bestemmes ud fra deres hårtype, og derfor endte en hårtot i det, der i dag hedder Leverhulme Centre for Human Evolutionary Studies i Cambridge.

Her er vedhæftet er en håndskrevet seddel med lokaliteten »Golden Ridge, nær Kalgoorlie, Vestaustralien« og en kort beskrivelse af donoren som en ung ca. 20-årig mand af den australske urbefolkning aboriginerne.

Denne hårtot er nu ca. 100 år senere grundlaget i et studie i det videnskabelige tidsskrift Science, som ikke bare kaster nyt lys på australierne, men på hele menneskets historie.

Aboriginere var hurtigst ude af de afrikanske starthuller

Med DNA bevaret i hårstråene kan et stort internationalt forskerhold ledet af professor Eske Willerslev fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet for første gang kortlægge aboriginernes arvemateriale - genomet - og vise, at moderne mennesker har koloniseret kloden i to udvandringsbølger.

De viser, at aboriginerne er direkte efterkommere af den første udvandring fra Afrika for ca. 70.000 år siden, mens europæere og asiater er efterkommere af den anden udvandringsbølge ca. 30.000 år senere.

»De her aboriginere er i virkeligheden efterkommere af de første menneskelige 'explorers' (opdagelsesrejsende, red.),« siger Eske Willerslev.

»Mens vores og asiaternes forfædre sidder og bider negle et eller andet sted i Afrika eller Mellemøsten og ikke tør begive sig ud i verden, så tager de her svende altså ud i den ukendte verden og når så Australien for i hvert fald 50.000 år siden.«

Aboriginere på imponerende rejse fra Afrika

Og det har været en virkelig imponerende rejse, som har krævet store overlevelsesevner og mandsmod, inkl. at navigere på åbent hav for at krydse den såkaldte Wallacea-skillelinje og nå frem til det forhistoriske kontinent Sahul bestående af Australien, Ny Guinea og Tasmanien.

Arkæologiske fund viser, at mennesket ankom til Australien for mindst 50.000 år siden, men genetiske studier har sået tvivl, om de australske aboriginere i virkeligheden er efterkommere af asiater og ankommet med en senere indvandring.

Spørgsmålet går direkte ind i aboriginernes identitet og ejerskab til kontinentet, og er politisk så ømtåleligt, at aboriginernes råd f.eks. har forbudt australske forskere at indsamle arvemateriale. Men hårtotten fra Cambridge går uden om de forbud, da den allerede var doneret for 100 år siden, og dertil kommer, at den forskningsmæssigt er ekstremt attraktiv, fordi den stammer fra en person, som med stor sandsynlighed ikke har nutidig europæisk eller asiatisk blod i sig.

Blåt stempel fra lokale aboriginere

Ikke desto mindre rejste Willerslev af etiske hensyn hele vejen til Kalgoorlie for at fremlægge de færdige resultater for aboriginernes regionale råd, Goldfields Land and Sea Council, der repræsenterer de kulturelle og muligvis biologiske efterkommere til den person, som donerede håret.

»Til alles overraskelse var de superpositive og syntes, det var vildt interessant, så de gav mig en skriftlig ’endorsement’,« siger Eske Willerslev, uden dog at ville spå om, hvordan reaktionen havde været, hvis resultatet havde været anderledes.

»Men man kan jo gætte,« griner han. »Jeg tror, at det, at jeg kunne præsentere resultaterne, havde en ret stor betydning.«

Ældste befolkning uden for Afrika

Han kunne vise dem en sammenligning af det nye genom med genomer fra 1.220 individer fra 79 andre befolkninger i Asien, Europa og Afrika, som afslører, at europæere, østasiater og australiere alle stammer fra den samme gruppe for ca. 70.000 år siden.

Men europæere og østasiater ligner hinanden mere, end de ligner australiere, og forskerne viser, at østasiaterne og europæerne først splitter op for 25-38.000 år siden. Det må betyde, at aboriginerne er efterkommere af en meget tidlig udvandringsbølge, der med ekspresfart når hele vejen til Australien, hvor deres kultur har eksisteret i imponerende 50.000 år og dermed er den ældste kontinuerlige befolkning uden for Afrika.

Tilbage i Mellemøsten eller Afrika bliver europæernes og asiaternes forfædre hængende i yderligere 30.000 år, inden en ny udvandringsbølge begynder hhv. mod Europa og Asien. Den asiatiske del af bølgen skyller så at sige hen over den hale af efterkommere, som den første udvandringsbølge har trukket hele vejen til Australien.

Det ses ifølge Willerslev på de såkaldte negritos i Asien, der ligner afrikanere med mørk hud og kruset hår, mere end de ligner asiater, og han peger f.eks. på en gruppe negritos kaldet Aeta på Filippinere, som studiet nu viser er tæt beslægtet med aboriginerne. Det mener forskerne skyldes, at de har levet isoleret nok til ikke at blive helt opslugt og integreret i den anden udvandringsbølge.

Udvandring i to bølger giver nyt billede af evolutionen

Scenariet med de to bølger forklarer også, hvorfor tidligere studier har peget på aboriginerne som indvandrende asiater - det er bare ikke australierne, som er asiatere, men omvendt asiaterne, der er aboriginer-lignende, fordi de er blandet med aboriginernes efterkommere uden for Australien.

Men det måske vigtigste med studiet er, at opdagelsen af to udvandringsbølger kaster et helt nyt lys på menneskets historie.

»Vores billede af menneskets evolution er ved ændre sig,« siger medforfatteren Rasmus Nielsen fra University of California, Berkeley i USA og Københavns Universitet, som bl.a. har stået for de statistiske analyser.

»Da man fik det første DNA-evidens, var der en klar opfattelse af, at mennesker udviklede sig i Østafrika og herfra har migreret ud og fortrængt alle andre menneskeagtige grupper uden for Afrika.«

Mennesket måske udviklet i forskellige egne på samme tid

De fleste forskere har de seneste 10 år været overbeviste om en udvandringsbølge af nærmest bibelske dimensioner, døbt »Out of Africa-teorien«, hvor en ny mutation føder en hidtil uset kreativ intelligens, der med overlegen teknologi tillader vores forfædre at indtage hver en afkrog af kloden.

Out of Africa-modellen har helt fortrængt den tidligere multiregionale teori om, at mennesket var udviklet samtidig i mange regioner i verden og så havde udvekslet gener med hinanden i forskellige dele af verden.

Men med den nye opdagelse af to udvandringsbølger og sidste års meget omtalte fund af, at mange mennesker i dag bærer på DNA fra et intimt møde mellem vores forfædre og neandertalerne, tegner der sig nu et langt mere komplekst billede af vores udviklingshistorie.

»Vi tror stadigvæk, at det moderne menneske udviklede sig i Afrika, men det ligner mere en multiregional model, end det gjorde for 10-15 år siden,« siger Rasmus Nielsen.

Endnu flere overraskelser er på vej

Og Eske Willerslev tør godt spå, at vi blot er ved begyndelsen af en større revision.

»Det her er bare det første studie, som kommer til at revurdere den opfattelse,« mener Willerslev.

»Det andet, vi kommer til at revurdere, er, at alle mennesker uden for Afrika er utroligt ens, det vil vise sig, at der er større variation end man bare gik rundt og troede.«

Både Eske Willerslev og Rasmus Nielsen beretter, at mange flere genom-kortlæggelser af oprindelige folk er på vej i de nærmeste år. De vil give os større indblik i dels menneskers forskellighed og dels i vores forhistorie, som f.eks. præcis hvor afrikanerne udvandrede fra: Var det fra Østafrika eller måske snarere det sydlige Afrika, som nogle forskere har foreslået.