Bandemedlemmer tager fejl, hvis de tror, at de opnår beskyttelse ved at være med i en bande som AK81, Hells Angels eller Black Cobra.
Det viser et amerikansk studie, som bakkes op af dansk forsker.
Amerikanske kriminologer har interviewet 217 indsatte i et fængsel i Texas.
Af dem var 84 indsatte bandemedlemmer, mens 133 ikke var bandemedlemmer. Hele tre ud af fire bandemedlemmer havde oplevet at være offer i et voldeligt overfald, mens kun hver tredje af ikke-bandemedlemmerne havde været udsat for vold.
Voldsspiral
Professor på institut for Sociologi på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen er netop ved at lægge sidste hånd på antologien Skyggelandet om den danske bandekonflikt, som skal udkomme sidst på sommeren.
Han fortæller, at der er meget lidt forskning på området i Danmark, så det han siger, kan kun være en hypotese, som delvis underbygges af det, vi ved.
»Når der er en bandekonflikt og rivalisering, er det klart, at når der er skyderi og vold, så fører det til hævnaktioner, som igen fører til hævn. Dermed ender banderne i en voldsspiral. Volden er meget målrettet mod rivaliserende bander. Almindelige kriminelle og almindelige danskere bliver sjældent ramt, og det forklarer, hvorfor bandemedlemmer er mere udsat for vold end andre,« siger han.
De texanske bandemedlemmer havde især en høj overrepræsentation i forhold til ”drive-by-shootings”, som vi også ser i den danske bandekonflikt.
Over halvdelen af bandemedlemmerne havde været udsat for en drive-by-shooting, mens kun 4,5 procent af ikke-bandemedlemmerne var blevet beskudt fra en bil.
Ligeledes var over halvdelen af bandemedlemmer blevet angrebet med våben, mens tallet for de øvrige var færre end hver tredje. Langt flere bandemedlemmer havde også været udsat for almindelig vold.
Dermed er der ikke belæg for at tro, at man skulle være bedre beskyttet af at være medlem af en bande, end hvis man blot er en helt almindelig enspænder kriminel, skriver forskerne fra Crime Victims Institute på Sam Houston State University.
Beskyttelse, arbejde, fællesskab og identitet
I Danmark har man ikke spurgt bandemedlemmer, hvorfor de er medlem af en bande, men Michael Hviid Jacobsen tror, at netop beskyttelse er en af årsagerne.
»Der er ikke målrettede undersøgelser af, hvorfor folk går ind i bander i Danmark. Men én af årsagerne er ønsket om beskyttelse. Andre grunde er let adgang til en indtægt, fællesskab og identitet. Så ønsket om beskyttelse er en del af grunden,« siger Michael Hviid Jacobsen.
Han mener dog, at livet som AK81, Hells Angels-rocker eller Black Cobra-medlem kan være fredeligt i perioder uden bandekonflikt.
Den nuværende konflikt begyndte i 2008, men fra midt 90’erne, hvor konflikten mellem Bandidos og Hells Angels sluttede, har der været relativt roligt i de danske bandemiljøer.
»Argumentet om at gå ind i en bande for at opnå bedre beskyttelse holder ikke i en situation, hvor der er en bandekonflikt. Men i perioder, hvor der er ro på, som der var fra midt 90’erne og frem til slutningen af 00’erne, har bandemedlemmerne formentlig nydt godt af den kollektive beskyttelse,« siger Michael Hviid Jacobsen.
Hvis man ser på de statistiske årsager til, at folk går ind i bandemiljøet i Danmark, så skyldes det ifølge Justitsministeriets rapport fra 2010 ”Rockere, bander og risikofaktorer” i høj grad moderens alder ved fødslen af det senere bandemedlem.
Rapporten fastslår, at der er ganske få forskelle mellem ikke-organiserede kriminelle og organiserede kriminelle. Men at en af forskellene er, at hvis en kriminel er barn af en ung mor, så er der forhøjet sandsynlighed for, at han bliver medlem af en bande - frem for blot at være almindelig kriminel.
Det skyldes blandt andet, at unge mødre har mindre styr på, hvad deres børn laver, og børnene derfor i højere grad kan organisere sig i ”småbander”, som de mere organiserede bander kan rekruttere fra, hvis de er i nabolaget.
