Vellykket eksperiment på én patient: Brystkræft fjernet helt af immunforsvaret
Dansk forsker jubler, men en anden understreger, at det langt fra er sikkert, at behandlingen virker på andre patienter.
brystkræft, immunterapi, ny metode, immunforsvar, kræft

Før patienter med brystkræft får forhåbningerne op, skal det pointeres, at der er tale om en eksperimentel behandling på én enkelt kvinde, så det er ikke sikkert, at behandlingen virker på andre. (Foto: Colourbox)

I USA har en kvinde deltaget i et succesfuldt eksperiment, som har kureret hende for den brystkræft, der var tæt på at tage hendes liv. 

Forskerne bag eksperimentet lykkedes med at bruge kvindens eget immunforsvar, såkaldt immunterapi, til at bekæmpe den brystkræft, der havde spredt sig fra brystet og ud i kroppen. 

22 måneder efter første behandling var hun erklæret helt uden sygdomstegn. Det viser en ny forskningsartikel udgivet i tidsskriftet Nature Medicine. 

Historien kort
  • Immunterapi har ikke tidligere været anvendt på brystkræft med stor succes, men det har det nu. 
  • Det er dog kun på én enkelt patient, og man skal ikke forvente, at alle patienter vil have lige stor gavn af terapien, understreger professor. 
  • Der skal laves flere undersøgelser på en større gruppe mennesker, før vi kan komme videre, konkluderer forskere. 

Det er samtidig første gang nogensinde, at forskere er lykkedes med at opnå så gode resultater med immunterapi til behandling af brystkræft. 

»Det er et stort gennembrud, at man overhovedet er lykkedes med at få effekt på brystkræft med immunterapi. Og så er det endda med en overordentlig stor effekt,« siger Inge Marie Svane, leder af Center for Cancer Immunterapi-CCIT og overlæge på Kræftafdelingen på Herlev Hospital. 

Hun har ikke selv bidraget til undersøgelsen, men behandler selv modermærkekræft-patienter med immunterapi.

Forskere klædte immunforsvaret på til at bekæmpe kræft

Inden eksperimentet havde den kvindelige patient fået en række andre standardbehandlinger, heriblandt kemoterapi, som ikke havde slået den aggressive kræft ned.

Kræftcellerne blev derfor ved med at sprede sig i hendes krop, og udsigten til, at hun ville overleve, var dårlig.

Forskerholdet fra det amerikanske kræftforskningsinstitut, National Cancer Institute, tilbød den kvindelige patient at deltage i et eksperiment med en ny form for immunterapi, hvor de ville lære hendes eget immunforsvar at bekæmpe kræftcellerne på en helt ny måde: 

  • Forskerne gensekvenserede kvindens kræftceller og raske celler for at finde genmutationer, der var unikke for kræftcellerne.
  • Dernæst isolerede forskerne T-celler fra kvindens kræftsvulst. T-cellerne er immunforsvarets 'militær'. De angriber organismer i kroppen, de opfatter som skadelige, og så er de i stand til at ’huske’ fra tidligere angreb. 
  • Forskerne udsatte derefter T-cellerne i laboratoriet for kunstigt skabte varianter af kræftcellernes unikke gener sat på såkaldte dendritceller. Det er en måde at udvælge de T-celler, der kan genkende og angribe kræftcellerne på deres unikke genetik og skelne dem fra raske celler.
  • Til sidst opformerede de udvalgte T-celler, så der var flere af dem, og sprøjtede dem ind i kroppen på kvinden igen.
  • Forud for dette blev patienten ’forberedt’ ved behandling med højdosis kemoterapi, og efterfølgende blev de indsprøjtede T-celler understøttet med et immun-stimulerende signalstof og et immunregulerende antistof.  
Bagom immunterapi

Immunterapi er en ny type kræftbehandling, der aktiverer immunsystemet til på forskellige måder at gå til angreb på kræftcellerne.

Læs mere i boksen under artiklen.

Kvindens kræftceller forsvandt

I løbet af seks uger kunne forskerne se, at kræften blev mindre hos kvinden. Samlet fik hun behandling i 2 måneder, og det fjernede alle kræftceller i kroppen på hende over en periode på 22 måneder. 

Immunterapi kan noget helt særligt, og det viser denne patient også, siger Inge Marie Svane. 

»Behandlingsformen har et potentiale til en langvarig effekt, da kroppen lærer at bekæmpe kræften selv, og kan til tider helbrede patienter helt. Den slags succeshistorier ser man ellers ikke med metastatiske kræftpatienter (med kræftknuder, red.),« siger Inge Marie Svane. 

»Det gør også, at resultatet her er særlig interessant.«

Vigtigt forbehold: Metoden skal afprøves på mange patienter

Inden vi sætter forhåbningerne alt for højt, er det vigtigt at huske, at dette er én enkelt patient, hvor behandlingen har været en succes. 

Det har tidligere vist sig, at nogle patienter reagerer særligt godt på lignende behandling af kræft, hvor andre ikke har specielt stor effekt, siger professor Nils Brünner. 

»Det er et spændende studie, som giver mulighed for at opstille hypoteser, som man kan afprøve i et større studie. Men som det er nu, kan man ikke afgøre, om dette bare en enlig svale,« understreger Nils Brünner.

Han er leder af Enhed for Anvendt Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse og professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Brystkræft i Danmark

Brystkræft er en af de mest udbredte kræftformer, som over 1.000 danske kvinder dør af årligt, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.  

Modermærkekræft er den kræftform, som immunterapibehandling indtil videre har vist de bedste resultater for.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Vil tage tid at bekræfte, om der er en effekt

Inge Marie Svane er noget mere optimistisk overfor, om resultatet fra eksperimentet kan bruges på andre brystkræftpatienter.  

»Jeg tror, at de har fået hul på noget helt nyt i behandling af brystkræft, hvor man ellers ikke har kunnet bruge den klassiske immunterapi.«

»Det skal selvfølgelig efterprøves på mange flere brystkræftpatienter i et større, klinisk studie. Det vil tage et godt stykke tid for at bekræfte virkningen, når behandlingen er så kompleks, som den er her,« siger Inge Marie Svane og pointerer, at hun ville ønske selv at have mulighed for at afprøve behandlingen i et større studie. 

Immunterapi og brystkræft

Forskerne bag det nye studie vidste på forhånd, at det, der kendetegner brystkræft, er, at kræftcellerne har færre spontane genetiske mutationer end andre kræftformer. Kræften er mere stabil i dens genetik end andre kræftformer. 

Det lyder måske som en god ting, men det er lige præcis de spontane mutationer, man tidligere har haft som angrebsmål i immunterapi.

Derfor har man heller ikke kunnet bruge immunterapi på brystkræft – før nu. 

Patienter må have tålmodighed 

Hvis alt går vel, og forskerne får penge til at lave et større studie, kan behandlingen potentielt finde vej hurtigt ind i sygehusvæsenet, vurderer Inge Marie Svane.  

» Vi kan ikke gennemføre de store forsøg uden midlerne, og det er medicinalfirmaerne, der har dem. Hvis medicinalfirmaerne griber bolden, kan det gå stærkt, men det er umiddelbart svært at gøre behandlingen kommerciel og salgsbar. Derfor vil det være svært at finde den finansiering til forskningen, der er brug for,« mener Inge Marie Svane.

Derfor er hun skeptisk overfor, om dette på sigt kan blive en standardbehandling på alle hospitaler, hvor der kan behandles et stort antal brystkræftpatienter, fordi processen er så kompleks. 

På det punkt er Nils Brünner dog mere optimistisk. 

»Vores teknologiske redskaber udvikler sig hurtigt, så de tekniske og økonomiske udfordringer skal man nok løse med tiden. Det kræver dog, at man først får undersøgt og afprøvet behandlingen grundigt,« slutter Nils Brünner. 

Sådan virker immunterapi

Immunterapi virker blandt andet ved, at det får immunforsvarets T-celler til at genkende overfladeproteiner på forskellige uvelkomne celler eller virus, for eksempel kræftceller.

Når T-cellerne genkender et overfladeprotein, sætter de sig fast på celleoverfladen og frigiver forskellige stoffer, der laver huller i cellerne, så vand og ioner kan trænge ind. Resultatet er, at de angrebne celler svulmer op og eksploderer.

I de seneste år har der været et gennembrud i udviklingen af immunterapi, og det forventes, at det bliver en lige så vigtig behandlingsform som kemoterapi inden for den nærmeste fremtid.

Læs om et af gennembruddene i artiklen 'Bør føre til Nobelpris': Immunforsvar æder kæmpe kræftsvulst 

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.