Ukendt immuncelle giver håb om revolutionerende kræftvaccine
Kræftlæger fra Herlev Hospital har opdaget en ukendt type immuncelle i kroppen, der går i kødet på kræften. Den celle er nu udgangspunktet for en ny slags kræftvaccine.

Den nye kræftvaccine bliver lige nu testet på lungekræftpatienter, men håbet er, at den på sigt kan bruges mod alle former for kræft. (Foto: Colourbox)

Den nye kræftvaccine bliver lige nu testet på lungekræftpatienter, men håbet er, at den på sigt kan bruges mod alle former for kræft. (Foto: Colourbox)

Forskergrupper overalt i verden har i årtier knoklet for at kunne udvikle kræftvacciner, der kan behandle kræft ved at styrke kroppens eget forsvar mod sygdommen.

Drømmen er at skabe kræftvacciner, der gør immunforsvarets dræberceller i stand til bedre at genkende kræftcellerne og slå dem ihjel.

Resultaterne med kræftvaccinerne har desværre været skuffende. Immunforsvaret har nemlig nogle hæmmende celler, der lægger en dæmper på dræbercellerne, så de ikke er tilstrækkeligt aggressive over for kræften. Dertil kommer, at kræftcellerne også selv er i stand til at spænde ben for dræbercellerne.

De immunhæmmende celler og kræftcellerne holder immunsystemets dræberceller nede ved bl.a. at producere enzymet IDO. Enzymet kvæler immunforsvarets dræberceller, der ellers skulle bekæmpe kræftcellerne.

Forskere afslører ny slags immuncelle

IDO har gjort det svært for forskerne at producere effektive kræftvacciner, men nu ser det ud til, at der er gennembrud i sagen.

Fakta

VIDSTE DU

Lige nu er der omkring 50 cancervacciner i fase 3-forsøg på verdensplan. Langt størstedelen af dem er terapeutiske kræftvacciner, dvs. vacciner, der gives til mennesker, der allerede er ramt af kræft.

Professor Mads Hald Andersen og hans kolleger fra Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital har nemlig fundet en hidtil ukendt celle i kroppens immunforsvar, der tilsyneladende er designet til at dræbe alle de celler, som producerer IDO.

Disse såkaldte supporterceller kan altså ramme kræften dobbelt hårdt ved både at fjerne hæmningen af immunforsvarets dræberceller og samtidigt gå direkte til angreb på kræftcellerne.

»Vi håber, at vi kan udvikle en helt ny kræftvaccine, der kan styrke denne proces ved at øge antallet af supporterceller. Når disse supporterceller er til stede i stort omfang, får du nemlig en kæmpe boostreaktion mod cancer,« siger Mads Hald Andersen, der er professor ved DTU og tilknyttet CCIT.

Ny vaccine afprøves på patienter

Perspektiverne for den nye kræftvaccine er store, for hvis det viser sig, at den har en effekt, kan den i princippet bruges generelt mod kræft.

Kræftvaccinen udnytter noget, som gælder for samtlige kræftpatienter, nemlig at kræftcellerne såvel som de immunhæmmende celler producerer enzymet IDO.

Mads Hald Andersen og hans team har skabt en kræftvaccine efter den nye opskrift i laboratoriet ud fra en komponent, et såkaldt antigen, fra IDO, som forskerne ved, at supportercellen kan genkende.

Vaccinen er allerede blevet frikendt for giftighed i dyr og bliver lige nu afprøvet på en lille gruppe lungekræftpatienter på Herlev Hospital, der har fået behandlingen tilbudt ud over de konventionelle behandlinger.

Afprøvningen af vaccinen sker under ledelse af overlæge Inge Marie Svane, der er professor ved Københavns Universitet og centerleder for CCIT. Hun og hendes kolleger er ved at indsamle blodprøver fra patienterne for at se, om det er lykkedes os at booste supporter-cellernes evne til at hæmme IDO. I så fald er det et bevis for, at forskerne kan øge immunforsvarets evne til at angribe kræften helt generelt.

»Det er første gang, at vaccinen testes på mennesker. Vi behandler ialt 14 patienter, der lider af ikke-småcellet lungekræft, som er i en kontrolfase efter kemoterapi. Vi er halvvejs i og med at vi lige nu har syv patienter i behandling og det ser ud til, at patienterne tåler behandlingen godt. Indtil nu har der ikke været bivirkninger af betydning. Vi regner med at studiet er gennemført medio 2011 og vi påbegynder analyserne af immunreaktion på behandlingen efter nytår,« siger hun.

Usikkert om vaccinen kan stå alene

Det er endnu for tidligt at sige, om den nye vaccine er effektiv nok i sig selv, eller om den skal gives sammen med andre kræftbehandlinger.

Fakta

VIDSTE DU

Der findes grundlæggende to slags kræftvacciner: den ene er forebyggende og gives før en person udvikler kræft, den anden er behandlende og gives til patienter, der allerede har udviklet en kræftsygdom. Den nye kræftvaccine er af den sidste slags.

»Man kan sagtens forestille sig, at man kan vaccinere mod IDO i forbindelse med andre standardbehandlinger. Vaccinen kan sammen med f.eks. kemoterapi eller strålebehandling vise sig at være et særdeles effektivt våben mod kræft,« slutter Mads Hald Andersen.

Opdagelsen af den nye immuncelle og den nye kræftvaccine er netop blevet offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift på området, BLOOD.

Lille risiko for autoimmune sygdomme  

En styrke ved kræftvacciner er, at den har meget få bivirkninger, netop fordi de støtter op om kroppens eget forsvar mod kræft. Der kan dog stadig være uønskede effekter, specielt i dette tilfælde.

Grunden til, at immunforsvaret overhovedet har hæmmeceller, er, at dræbercellerne i deres iver efter at nedkæmpe alt ondt kan komme til at gå til angreb på kroppen. Det er netop opskriften på en autoimmun sygdom, hvor kroppen så at sige angriber sig selv.

Immunforsvarets hæmmende immunceller lægger en dæmper på dræbercellerne, så de kun lige akkurat slår det ihjel, som de er sat i verden til. Ved at hæmme den mekanisme, forhindrer man immunforsvaret i at regulere sig selv, og det øger risiko for at det går galt.

»Det, man er bange for, er at fremprovokere en kraftig autoimmun reaktion - altså en reaktion imod sig selv. Jeg mener dog ikke, det er særligt sandsynligt, fordi de hæmmende immunceller ikke bliver slukket helt. Vaccinen tillader stadig, at immunforsvaret laver en vis regulering af sine celler,« siger Mads Hald Andersen.

Ukendt immuncelle afslører nye sider af immunforsvaret 

Opdagelsen af den nye immuncelle tyder på, at kroppens immunforsvar er langt mere komplekst, end hidtil antaget.

Den gængse opfattelse er, at immunforsvaret helt overordnet havde nogle dræberceller, der gik til angreb på virus, bakterier eller kræftceller. Dertil kom en indbygget reguleringsmekanisme i form af hæmmeceller, der lagde en dæmper på dræbercellerne, så de ikke gik til angreb på kroppen og fremprovokerede autoimmune sygdomme.

Opdagelsen af de nye supporterceller viser, at immunforsvaret har endnu et lag, der så at sige regulerer reguleringsmekanismen og sørger for, at hæmmecellerne ikke sætter dræbercellerne helt ud af kraft.

Supportcellerne giver altså immunforsvaret en streng mere at spille på. Det er et sindrigt system af hæmmende og støttende celler, der regulerer hinanden, så systemet bliver ved med at være i balance.

»Opdagelsen af supportercellen giver os en helt ny forståelse af den måde, immunforsvaret reguleres på. Jeg tror, at immunforsvaret har mange forskellige former for supporterceller, hvoraf vi indtil videre kun har fundet én af dem. Disse celler kan have en stor betydning for udviklingen af nye behandlingsformer mod mange forskellige sygdomme, hvoraf kræft blot er én af dem,« slutter Mads Hald Andersen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.