»Dårligt hjerte? Jamen, så skriver vi fysisk træning på recepten.«
Sådan kan det i stigende grad lyde fremover, når læger ordinerer behandling til patienter. Fysisk træning har en god effekt på en lang række sygdomme – og ikke bare i bevægeapparatet. Patienter med lidelser som diabetes, hjerteproblemer, depressioner og lungesygdomme som KOL kan også have stor gavn af træne aktivt.
Det viser et stort oversigtsstudie foretaget af professor Bente Klarlund Pedersen og nu afdøde professor Bengt Saltin. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports.
»Der er stor forskel på, hvilken slags træning, det skal være. Det afhænger af den enkelte sygdom. Nogle sygdomme afhjælpes bedst med konditionstræning, andre med styrketræning og andre igen i et mix mellem de to,« siger Bente Klarlund, der er leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.
Et eksempel er patienter med type 2 diabetes, som har stor gavn af styrke- og konditionstræning.
»Hvis man bruger sine muskler, øger man sin insulinfølsomhed, ligesom en trænet muskel bedre kan optage sukker. Patienten sparer på insulinet, skåner sin bugspytkirtlen og træner sig til et bedre blodsukker,« siger Bente Klarlund, der også er professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.
Lungepatienter skal blive forpustede
Diabetikere har dog også godt af konditionstræning, men da mange af patienterne har meget dårlig kondition, så er der ikke tale om klassisk cykel- eller løbetræning.
»Her på centret har vi indført intervalgang med henholdsvis tre minutters hurtig og langsom gang. Intervalgang har en massiv positiv effekt på diabetespatienter. Det stabiliserer blodsukkeret, patienterne taber mere fedt om maven og opbygger muskelmasse,« fortæller Bente Klarlund.
»Nogle sygdomme afhjælpes bedst med konditionstræning, andre med styrketræning og andre igen i et mix mellem de to.«
Bente Klarlund, leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.
Patienter med lungesygdomme som KOL er en anden gruppe, der har gavn af både konditions- og styrketræning.
»Noget af det der begrænser en KOL-patients liv mest, er svindende muskelmasse og manglende fysisk formåen, fordi de hurtigt bliver forpustede. Ved hjælp af træning kan de øge deres gangdistance, deres livskvalitet og i sidste ende deres overlevelseschancer,« siger Bente Klarlund.
En gruppe, hvor man tidligere har været meget forsigtig med at anbefale træning som medicin, er hjertepatienter. På grund af deres skrøbelige helbredstilstand har man ikke villet belaste hjertet for meget. Men træning i små doser kan have en god effekt, fastslår Bente Klarlund.
»Hjertepatienter kan ikke tåle at træne hele kroppen i længere tid. Men ved at træne et område af gangen – for eksempel ved at cykle på en kondicykel med kun et ben – kan de øge deres musklers evne til bedre at optage ilt. Det giver dem en bedre dagligdag. Samtidig nedsætter de deres kolesteroltal og sænker risikoen for åreforkalkning,« siger Bente Klarlund.
Fra angst til cancer
Oversigtsartiklen gennemgår i alt 26 sygdomme, hvor patienter kan have gavn af træning, og listen omfatter sygdomme som angst, demens, knogleskørhed og slår også fast, at cancerpatienter, der træner aktivt før og efter deres kræftforløb har mindre risiko for, at kræften vender tilbage.
Forskningslektor og ph.d. Per Bendix Jeppesen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har tidligere selv har forsket i fysisk træningseffekt på diabetes og har ikke bidraget til oversigtstudiet, er imponeret over resultaterne.
»Jeg synes, at det er en grundig gennemgang og en velbearbejdet artikel. Det er meget spændende, at de kommer med direkte anbefalinger af typen af træning for den enkelte sygdom. Sådan en tilgang har jeg aldrig set før, men det giver rigtig god mening.« siger Per Bendix Jeppesen.
Han har selv arbejdet med studier, der viser at motion er godt for diabetikere.
»Jeg synes, at det er en grundig gennemgang og en velbearbejdet artikel. Det er meget spændende, at de kommer med direkte anbefalinger af typen af træning for den enkelte sygdom. Sådan en tilgang har jeg aldrig set før, men det giver rigtig god mening.«
Per Bendix Jeppesen, forskningslektor, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet
»Der er en klar evidens for, at træning er godt for dem, og derfor er det ekstra trist, at undersøgelser viser, at op mod 80 procent af type 2 diabetikerne slet ikke træner. Men det kan virkelig betale sig at gøre en indsats. Deres oversigt slår igen fast, at det er vigtigt at få motion. Som overvægtig har du en overdødelighed i forhold til normalvægtige, men den overdødelighed mindskes betydeligt, hvis du får regelmæssig motion,« siger Per Bendix Jeppesen.
Gigtpatienter skal blive forpustede
At udskrive træning som medicin er et stort skifte fra tidligere, hvor man ofte troede, at man skulle skåne patienter mest muligt.
»Før i tiden sagde man, at blev lungesyge patienter forpustede, skulle de have hjemmehjælp. I dag ved vi, at det er godt, at de bliver forpustede. Gigtpatienter blev båret rundt og skulle bevæge sig mindst muligt. I dag ved vi, at de skal bevæge sig mest muligt,« siger Bente Klarlund.
Per Bendix Jeppesen mener, at træningsrådene bør videregives, så flest muligt kan få glæde af dem.
»Det er oplagt for fysioterapeuterne ude i kommunerne og på hospitaler, der arbejder med mange forskellige slags patienter at få en guide med de forskellige træningsformer,« siger Per Bendix Jeppesen.
Og det er netop planen. Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet samarbejder med tre kommuner om at udvikle og afprøve forskellige træningsmetoder.
»Vi har foreløbig fået 30.000 danskere til at hente en app med øvelser, og sigtet er at lave et øvelseskatalog med retningslinjer, som vi kan dele med hele Danmark,« siger Bente Klarlund.
