Svangerskabsforgiftning giver øget risiko for hjerteproblemer

Graviditet er livets stress-test af hjertet. I 3-8 procent af graviditeter opstår der svangerskabsforgiftning. Så får kvinderne højt blodtryk og æggehvidestoffer i urinen, og sygdommen kan føre til alvorlige konsekvenser for mor og barn.

Tidligere har man troet, at det høje blodtryk, som kommer ved svangerskabsforgiftning, var knyttet til graviditeten. Nyere forskning tyder på, at dette ikke er rigtigt.

For få år siden begyndte der at komme forskning, som antyder, at kvinder, som har svangerskabsforgiftning, får en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdom senere i livet.

Cand. med fra Institutt for klinisk medisin ved Universitetet i Oslo Mette-Elise Estensens forskning og ph.d.-afhandling går ud ad samme spor.

»Man har hele tiden tænkt, at det var stoffer frigjort fra livmoderen, som gav det høje blodtryk. Det er måske en lille del af det, men vores fund og nyere forskning tyder på, at svangerskabsforgiftning er en del af et større sygdomsforløb,« siger hun.

Højt blodtryk tre år efter graviditet

Mette-Elise Estensen har først set på, hvad der sker med hjertet og de store kar under en graviditet. Kvinder med normale graviditeter og kvinder med svangerskabsforgiftning blev fulgt under graviditeten og seks måneder efter fødslen.

Hos begge grupper blev hjertets pumpefunktion reduceret noget, for så at normaliseres efter fødslen. Men kvinderne med svangerskabsforgiftning havde stive blodkar under graviditeten seks måneder senere og ved kontrol efter tre år.

»Stive blodkar giver højere blodtryk, fordi de ikke er så eftergivende som normale kar. De er for eksempel almindelige ved åreforkalkninger. Dette kan være en forklaring på, at det høje blodtryk bliver ved hos dem, der har været igennem en svangerskabsforgiftning,« forklarer Mette-Elise Estensen.

Bør være retningslinjer

For kvinderne, som var til kontrol hos Mette-Elise Estensen efter fødslen, var det vedvarende høje blodtryk påfaldende.

Efter tre og et halvt år havde 70 procent så højt blodtryk, at de efter almindelige definitioner burde behandles – hvad de dog ikke blev.

»I dag følges der ikke op på disse kvinder udover almindelig rutinemæssig seks-ugers kontrol efter fødslen. Der bør være bedre kontrolrutiner for disse kvinder,« opfordrer Mette-Elise Estensen.

Hun påpeger, at man i en del lande nu betragter svangerskabsforgiftning som en risikofaktor for hjertekarsygdomme på lige linje med rygning, overvægt og diabetes. I USA har de lavet retningslinjer for kvinder, som udvikler svangerskabsforgiftning.

Vigtigt, at kvinder er informeret

At svangerskabsforgiftning ikke bør ses på som en isoleret hændelse i graviditeten bliver også stadig mere relevant i vor tid. Stadig flere er overvægtige og får diabetes, faktorer som man ved øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Vi lever længere og overlever hjertekarsygdom oftere end før, men der er en større midaldrende gruppe med en øget forekomst af hjertekarsygdom.

»Det er vigtigt, at kvinder selv også er klar over, at svangerskabsforgiftning ikke bare er en isoleret hændelse i graviditeten, så man kan gøre sit for at reducere risikoen for hjertekarsygdom senere i livet. Har man haft svangerskabsforgiftning, er det for eksempel endnu vigtigere, at man ikke ryger eller bliver overvægtig,« mener Mette-Elise Estensen.

Ubesvarede spørgsmål

Der er et stort spørgsmål, som foreløbig står ubesvaret: Er det svangerskabsforgiftningen, som sætter en senere hjertekarsygdom i gang, eller har kvinderne allerede forandringerne, før de bliver gravide?

»Dette må der forskes videre på,« afslutter Mette-Elise Estensen.

Sammen med kolleger skal hun i første omgang se på blodprøvematerialet for alle de 150 kvinder, som har været til kontrol de sidste fire år. Her skal de se, om de finder en markør, som har en sammenhæng med fundet af de stive kar.

Mette-Elise Estensen disputerede for nylig med afhandlingen 'Left ventricular function and systemic arterial properties in normal and preeclamptic pregnancy' ved Nasjonal kompetansetjeneste for kvinnehelse og Kardiologisk afdeling, Rikshospitalet, Norge.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson