Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt
Det hjælper ikke at undgå kulhydrater, hvis du gerne vil tabe dig, peger ny forskningsgennemgang på.
low carb ingen kulhydrater tabe sig kur vægt brød pasta ris

Mange mennesker tror, at hvis man skal tabe sig, skal man undgå kulhydrater - især brød, men det er en myte, siger forsker. (Foto: Shutterstock)

Mange mennesker tror, at hvis man skal tabe sig, skal man undgå kulhydrater - især brød, men det er en myte, siger forsker. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Studiet giver stærk evidens

Læs mere

Ønsker du at tabe dig?

Eller vil du gerne ved at undgå overvægt reducere din risiko for at blive syg - for eksempel med en hjerte-kar-sygdom?

Hvad er så egentlig bedst at spise? En diæt med få kulhydrater? Eller blot en balanceret diæt?

Det har et Cochrane-review - en stor gennemgang af den eksisterende forskning - netop undersøgt.

Om Cochrane
  • Cochrane startede i 1993. Det er opkaldt efter den britiske læge og forsker Archibald Cochrane (1909-1988).
  • Informationer om virkninger af behandlinger og forebyggelse i sundhedsvæsenet er af varierende lødighed. For at patienter, læger og andre beslutningstagere kan tage kvalificeret stilling til fordele og ulemper ved en behandling, kræves et overblik over den bedste forskning. Archibald Cochrane efterlyste en sådan systematisk opsummering af alle velgennemførte kliniske forsøg.
  • Cochrane er et uafhængigt, videnskabeligt netværk. Forskere i Cochrane udarbejder systematiske oversigter - såkaldte Cochrane-oversigter (på engelsk ’Cochrane Reviews’).

Kilde: Cochrane Danmark

Og det viser sig, at der tilsyneladende ikke er nogen grund til at tro, at diæter med få kulhydrater resulterer i større vægttab.

»Det er jo det, vi har prøvet at sige i lang tid, så det er fint, der kommer et Cochrane-review, der går standardiserede studier igennem og støtter tidligere undersøgelser og giver et overblik,« siger Anne Tjønneland.

Hun er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Kost, Kræft og Helbred og har skrevet bogen 'Det gode helbred – spis sundt og forebyg kræft'.

»Det er rigtig godt at få det her frem. Mange mennesker har jo fået en opfattelse af, at hvis man skal tabe sig, skal man undgå kulhydrater - især brød. Mange undgår fuldkornprodukter, som, vi ellers ved, er meget vigtige for at holde vægten,« tilføjer hun.

Studiets resultater

Forskerne har analyseret 61 studier med 6.925 mennesker, som var overvægtige, og fandt frem til følgende:

  • Følger du en diæt med få kulhydrater sammenlignet med en diæt med kulhydrater i op til to år fører det ikke umiddelbart til nogen forskel i forhold til vægttab.
  • Følger du en diæt med få kulhydrater, er der formentlig ingen forskel i forhold til risiko for hjertesygdomme - som for eksempel 'usundt' kolesterol.
  • Det længste studie varede to år - så forskerne ved ikke, om der er forskelle i effekterne af diæterne efter to år.
  • Forskerne er usikre på mulige bivirkninger af de to diæter, fordi få studier undersøgte det.

Cochrane-reviews er typisk noget af den fineste evidens, da de har solide standardiserede metoder til at samle viden fra andre studier i såkaldte systematiske reviews.

»Det gør, at det er noget, som vejer tungt i vores evidens,« siger Anne Tjønneland.

Om studiet

Forskerne sammenlignede studier af vægtreducerende diæter med lavt kulhydratindhold med vægtreducerende diæter med balanceret kulhydratindhold hos 6.925 voksne overvægtige mennesker.

De kiggede på vægttab inden for kort tid, men også i op til to år.

Det største forsøg var på 419 personer. Det mindste var på 20 personer. Alle på nær et af forsøgene blev udført i højindkomstlande. Næsten halvdelen i USA (26).

De fleste forsøg (36) blev udført på personer, der ikke havde hjertesygdomme. De fleste mennesker (5.118 personer) havde ikke type 2-diabetes.

Den gennemsnitlige startvægt for deltagerne på tværs af forsøgene var 95 kilo. De fleste undersøgelser (37) varede i seks måneder eller mindre. De længste studier (6) varede i to år.

Kilde: Studiet: "Low‐carbohydrate versus balanced‐carbohydrate diets for reducing weight and cardiovascular risk"

Metaanalyser giver overblik, men kan ikke vise alt

Men Per Bendix Jeppesen, lektor og forsker i fedme ved Aarhus Universitet, er dog lidt mere kritisk over for sådan en metaanalyse.

»Vi skal huske, at metaanalyser kan være fine til at skabe et overblik, men vi skal være meget forsigtige med at konkludere noget ud fra metaanalyser,« mener Per Bendix Jeppesen.

»I det her tilfælde er der mange studier med - 61. Det er rimelig mange, og måske fejlmanglen bliver mindre, og gør det mere validt. Men vi skal stadigvæk se på de præcise udvælgelseskriterier. Nogle studier varer to uger. Andre to år. Og dem sammenligner de? Det er lidt svært,« tilføjer han.

Low-carb-diæt gjorde ikke en forskel for væggtab

I Cochrane-reviewet viste det sig, at diæter med få kulhydrater resulterer i ringe eller ingen forskel i vægttab sammenlignet med en balanceret diæt - også med kulhydrater. 

Dette gælder både i de forsøg, der varede 3 til 8,5 måneder, og i de langsigtede forsøg, der varede et til to år, .

Det gælder desuden både hos personer med og uden type 2-diabetes.

Deltagerne tabte sig på begge diæter i nogle forsøg. Men mængden af vægttab varierede meget med begge diæter på tværs af forsøgene. Fra mindre end 1 kilo til omkring 12 kilo.

»Der er tale om 'hypokaloriske diæter', hvor man beder folk om at spise en bestemt mængde kalorier hver dag, en mængde under deres energibehov, hvorved de vil tabe sig. Uanset om kosten består af fedt, protein eller kulhydrat, vil man tabe sig, hvis man skærer ned på kalorierne. Det har man vist i flere studier inden,« forklarer Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring ved Købehavns Universitet.

»Man har i studierne sat appetitkontrollen ud af funktion hos deltagerne. Hvis kosten havde været ad libitum (spis, til du er mæt), så ville billedet se anderledes ud,« tilføjer hun.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i et tema fokus på forskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Studiet har undersøgt effekterne i op til to år

Forskerne kom også frem til, at de deltagere, der var på diæter med få kulhydrater, ikke viste tegn på hjertekarsygdomme i op til to år.

»På lang sigt kan der måske opstå hjertekarsygdomme, men det har de ikke kunnet måle. Deres studie går kun til to år, så de har ikke kunnet måle en forværring på dem, der får en lav-kulhydrat-diæt,« påpeger Per Bendix Jeppesen.

»Det er måske overraskende, at der ingen stigning er, hvis de øger fedtindtagelse. Man kan forvente en stigning i kolesterol, men det er der ikke,« tilføjer han.

I hvert fald ikke i op til to år efter deltagerne har været på diæt.

»Men det kan ske. Måske ikke om to år, men så om fem år,« påpeger Per Bendix Jeppesen.

Mangler langsigtet viden om konsekvenser af kulhydratfattig kost

Per Bendix Jeppesen sidder med i en bestyrelse, der er ved at udfærdige kostanbefalinger, der kommer ud inden for cirka et halvt års tid, for diabetespatienter. Bestyrelsen diskuterer også, hvordan de skal forholde sig til en diæt med få kulhydrater.

»Vi diskuterer, om den er effektiv nok til at tabe sig. Og om der er senfølger. Det mangler vi at afklare,« siger Per Bendix Jeppesen.

Når han taler om senfølger, hentyder han til, hvad der indgår i diæten i stedet for kulhydrater. Mere mættet fedt? Eller umættet fedt? Det spiller nemlig en afgørende rolle for diabetespatienters helbred, hvad der ryger indenbords frem for brød og pasta.

»Det kan udløse hjertekarsygdomme,« understreger han.

Myte, at det er sundere at undgå kulhydrater

Ifølge forskerne bag Cochrane-reviewet bliver diæter med få kulhydrater ofte promoveret som de mest effektive til vægttab - og sundere end balancerede diæter, hvor kulhydrater indgår.

Er du på en diæt med få kulhydrater, reducerer du indtaget af korn, bælgfrugter, men også mejeriprodukter, frugt og visse grøntsager. I stedet spiser du fødevarer med et højt indhold af fedt og protein; som kød, æg, ost, smør, fløde og olier.

Men det er ikke de mest effektive diæter til vægttab, ifølge det nye studie. Og derfor er det vigtigt, mener Anne Tjønneland.

»Det er meget bedre med en balanceret diæt, hvor du får grøntsager, fuldkornsprodukter og ikke har en skæv energifordeling, som vi ser i lav-kulhydrat-diæten,« siger hun og tilføjer:

»Når du spiser en diæt med få kulhydrater, erstatter du mange fødevarer - for eksempel fuldkorn - med mere kød og æg. De ting, der ikke er sunde at spise i store mængder.«

De officielle kostråd

I januar 2021 lancerede Fødevarestyrelsen de nye officielle kostråd med fokus på klima. De officielle kostråd består af syv kostråd samt to supplerende tips:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand
  • Tips: Begræns madspild og gå efter Nøglehullet

Kilde: Fødevarestyrelsen

Hold dig til en balanceret kost

Og selvom Per Bendix Jeppesen er lidt mere kritisk over for metoden bag det nye studie, er han enig i, at en balanceret kost - også med kulhydrater - er bedst.

»Fuldstændig. Og så selvfølgelig at begrænse mængden af det, vi indtager. Det er den måde, vi taber os bedst på. Og så motion. Det ved vi alle sammen,« siger han.

»Derfor er min anbefaling helt klart: Hold dig til et balanceret kulhydrat-indtag (balanceret kost efter anbefalingerne, red.). Det andet (lav-kulhydrat-diæt, red.) er meget eksperimentelt,« siger han.

Det er Anne Tjønneland enig i.

»Vi kan se i undersøgelser, at spiser du mange grøntsager og fuldkornsprodukter, så har du nemmere ved at tabe dig og holde vægten - end ved at spise usund kost (raffineret sukker og mættet fedt, red.),« siger hun.

Altså: masser af grøntsager og fuldkornsprodukter, bælgfrugter en smule fisk og kød. Præcis, som anbefalingerne råder os til.

»Det er egentlig ret enkelt,« siger hun.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk