Sollys modvirker astma
Vi skal alle bruge sollys for at producere D-vitamin. Men for børn med astma er behovet endnu større, viser ny forskning.

Sollys er godt mod astma, mener spanske forskere. (Foto: Colourbox)

Sollys er godt mod astma, mener spanske forskere. (Foto: Colourbox)

Børn, som lever i områder med en begrænset mængde solskin, har større risiko for at få astma.

Årsagen er mangel på D-vitamin, mener en gruppe spanske forskere.

De ultraviolette stråler i sollyset giver ikke kun øget risiko for hudkræft. De får også huden til at producere D-vitamin. Dette fedtopløselige vitamin modvirker blandt andet knogleskørhed, men har også andre virkninger.

Et studie fra 2007 har vist, at hvis gravide kvinder fik tilstrækkeligt med D-vitamin, faldt risikoen for astma med helt op til 40 procent hos deres børn, når disse var blevet 3 til 5 år gamle.

I 2010 kom der så et andet studie, som viste, at astmatiske børn med D-vitaminmangel var 50 procent mere udsatte for alvorlige anfald.

Forfatterne bag artiklen mente ikke, at der var bevist nogen sikker årsagssammenhæng mellem D-vitamin og astma.

Alligevel antyder de, at vitaminet kan forstærke effekten af kroppens eget forsvar mod astma: de såkaldte antiinflammatoriske steroider. Disse hormoner modvirker betændelsesreaktioner som for eksempel astma.

Denne teori forstærkes af, at de astmapatienter, som brugte en særlig type corticosteroider i behandlingen, blev bedst beskyttet af D-vitaminet.

Studiet fra 2007 peger desuden på, at udviklingen af immunsystemet og lungerne hos fostret er koblet til indtagelsen af D-vitamin.

Mere astma i kolde og våde byer

Det nye spanske studie viser, at børn, som lever i koldere og vådere byer, har større risiko for astma, fordi de steder har færre solskinstimer.

Men D-vitamin alene er ikke nødvendigvis hele forklaringen på, hvorfor solskin er godt mod astma. Mere sol giver også højere lufttemperaturer, og i nogle tilfælde mindre luftfugtighed.

Det kan således også bidrage til mindre astma, viser visse undersøgelser. Andre undersøgelser viser dog det modsatte. Resultaterne går altså i forskellige retninger, skriver de spanske forskere.

»Der er mange ukendte aspekter ved astma, og forskningen fortsætter,« siger hovedforfatter på studiet, Alberto Arnedo.

Mere end 45.000 børn og teenagere fra ni spanske byer har deltaget i undersøgelsen, som er en del af det internationale forskningsprogram International Study of Asthma and Allergies in Childhood (ISAAC).

20-30 minutters solskin

Forskerne bag studiet anbefaler 20-30 minutter i solen hver dag for folk på vore nordlige breddegrader, selv om den mest intense periode med solskin, mellem middag og klokken 16, bør undgås.

Folk med en naturligt mørk hudfarve skal have endnu mere sol, for at huden kan producere samme mængde D-vitamin. Farvestoffet i huden virker nemlig som en naturlig beskyttelse mod solens ultraviolette stråler.

Overvægtige vil også lettere kunne komme i D-vitaminmangel, da fedtvævet binder D-vitamin.

I vinterhalvåret vil den lave solfrekvens gøre det umuligt at få nok D-vitamin fra sollyset. Forskerne anbefaler derfor vitaminpiller i de mørke perioder, ligesom fisk og anden mad, som er rig på D-vitamin, kan give det nødvendige supplement til solstrålerne.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker