Hjernen har desværre ikke en slanke-superkraft, der gør dig tynd for evigt efter seks uger med blomkålssuppe.
For mange mennesker er det skønne spildte kræfter at gå på slankekur, for det er sjældent, at vægttabet holder i lang tid. Det kan nemlig være meget svært og måske heller ikke særlig sjovt at overholde ambitiøse kostplaner over længere tid.
Derfor udnytter vi vores ressourcer bedre, hvis vi glemmer vægten og i stedet fokuserer på at indføre sunde vaner, som, vi ved, vi kan overholde på den lange bane, fortæller Christoffer Clemmensen, der netop forsker i appetit-regulering, i hjernepodcasten Brainstorm.
»I virkeligheden bør vi slet ikke fokusere så meget på vores vægt, men i stedet på vores sundhed. Mit råd lyder, at vi bør smide vægten ud og i stedet indkorporere nogle sunde vaner såsom at spise varieret og dyrke motion,« siger Christoffer Clemmensen, der er lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
Christoffer Clemmensen henviser blandt andet til de nye kostråd, der kom i starten af 2021. Her lyder anbefalingerne:
- Spis flere frugter og grøntsager
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Du kan læse nærmere om de officielle kostråd på ministeriets hjemmeside.
\ Brainstorm giver dig hjernetips til weekenden
Tredje sæson af Brainstorm - Videnskab.dk's podcast- og artikelprojekt om hjernen - er lige gået i gang.
I den anledning får du miniserien 'Slip din hjernes superkræfter løs'. Seks artikler, der forsyner dig med tips til at udnytte din hjernes utrolige kræfter i dagligdagen.
Du kan glæde dig til en ny artikel hver søndag mellem den 26. september og den 31. oktober.
Hvis du bare ikke kan få nok af hjernen, så følg Brainstorm på Instagram for endnu mere ny, fascinerende og brugbar hjerneviden.
Hvorfor er det så nemt for andre at tabe sig?
Der er mennesker, som lykkes med at gå på slankekur og holde linjen, men det er langt fra størstedelen, der kan det.
Svaret er, at vores kropsvægt i høj grad er styret af vores genetik. Faktisk helt op til 70 procent af vores voksne vægt kan forklares ud fra vores genetiske ophav, fortæller Christoffer Clemmensen, der netop forsker i vores appetit-regulering, i hjernepodcasten Brainstorm.
»Vores hjerner kan ikke lide, at vi taber os. Når den registrerer, at vi mister kropsfedt, så sørger den for, at vi bliver sultne, og den motiverer os til at spise energirige fødevarer. Hvor stærkt den reagerer afhænger i høj grad af vores genetik,« fortæller Christoffer Clemmensen.
Det handler om genetik, ikke viljestyrke
Hvis man spiser færre kalorier, end man forbrænder, så taber man sig. Det lyder ganske simpelt, men langt de fleste mennesker holder ikke deres vægttab på den lange bane.
Det skyldes til dels vores nedarvede genetik, som stammer fra en tid, hvor det for langt de fleste var svært at skaffe mad nok, og hvor slankekure ikke var i høj kurs.
Vores nedarvede genetik kan vi desværre ikke gøre så meget ved, og i det moderne samfund, hvor der er masser af energirig mad på hylderne i supermarkedet, er det derfor også helt forkert, når vi tror, at en fejlslagen slankekur er udtryk for mangel på viljestyrke.
»Det er direkte forkert, og faktisk også stigmatiserende for de personer, der nu engang har svært ved at tabe sig,« siger Christoffer Clemmensen.
Hør mere om, hvorfor vores hjerner ikke kan lide at gå på slankekur i Brainstorm i afspilleren herunder eller på din podcast-app.
