’Tømmermændshormon’ beskytter dig mod for meget alkohol, antyder studier
Hormonet FGF-21 bliver frigivet, efter vi drikker alkohol eller spiser sukker, for at fortælle os, at vi skal holde inde.
tømmermændshormon beskytte mod alkohol

Når du har drukket nok, reagerer din lever ved a producere et hormon, som ifølge studier mindsker lysten til alkohol. (Foto: Shutterstock.)

To timer efter, du har drukket alkohol, sker der noget.

Og vi hentyder hverken til robotdans på bordene eller kærlighedserklæringer til gamle flammer på telefonen.

Nej, det er din lever, der begynder at producere store mængder af et hormon.

Nogle forskere kalder hormonet for et ‘tømmermændshormon’. Andre kalder det FGF-21.

»Hormonet bliver dannet i leveren og kommer via blodbanerne op til hjernen, hvor det rammer nogle receptorer, som giver dig besked om at holde op med at drikke,« forklarer Susanna Søberg, der er ph.d.-studerende ved Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet i København, og en af flere forskere, der er blevet meget interesserede i hormonet.

Hun er førsteforfatter på et studie, hvor forskerne ikke bare har givet 10 forsøgspersoner en stærk drink, de har også testet 3 frivillige mænd i fyrrerne, der tog til oktoberfest i München i Tyskland og drak (igen, helt frivilligt) over 22 genstande per dag i 3 dage.

Har vi et ‘tømmermændshormon’?

Studiet af Susanna Søberg og hendes kollegaer viste, at to timer efter indtagelse af den mængde alkohol, der er i en flaske vin, stiger niveauet af hormonet FGF-21 dramatisk. Og det er en effekt, der varer ved dagen efter.

»Vores data fra oktoberfesten viser, at mændenes niveau af FGF-21 steg markant under festdagene, mens det langsomt faldt til sit normale niveau i dagene efter. Det samme viser forsøg, vi har lavet på Roskilde Festival. Derfor har jeg kaldt det et tømmermændshormon,« fortæller Filip Krag Knop, der er professor på Københavns Universitet samt overlæge og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen, og endnu en af forskerne bag studiet fra oktoberfesten, som udkom i tidsskriftet Molecular Metabolism tidligere i år.

»Hvis det virker på samme måde hos mennesker, som det er vist i mus, så beskytter det os ved at fortælle, at vi skal skrue ned for alkoholforbruget, og man ved faktisk også fra dyrestudier, at det beskytter mod alkoholinducerede leverskader,« siger han.

tømmermændshormon beskytte mod alkohol

På øen St. Kitts i atlanterhavet findes en gruppe aber, der kan blive afhængige af alkohol. Forskerne vil gerne teste, hvordan 'tømmermændshormonet' virker hos dem. (Foto: Wikimedica Commons / Bernard Dupont)

Dyrestudier antyder, at hormonet påvirker sukker- og alkoholtrang

Der er endnu ikke noget stående klinisk bevis for, at FGF-21 får mennesker til at drikke mindre, men ifølge forskerne er der stærke indikationer.

»Blandt andet viser vores studie, at mus drikker mellem 30-40 procent mindre alkohol, når de har fået en indsprøjtning med FGF-21,« siger Matthew Gillum, der er en del af holdet, som forsker i hormonets sammenhæng med sukkertrang og alkohol. Han er lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

Derudover er der også studier, der viser, at aber har en lavere præference for sukker, når de har fået hormonet.

Er du til sødt eller salt?

Ifølge et studie udgivet i april 2018, kan du have en særlig genvariant, som har betydning for de receptorer, der modtager hormonet FGF-21 i hjernen.

Mennesker, der har varianten, spiser både mere sukker og drikker mere alkohol, end dem uden.

Susanna Søberg fortæller, at en stærk trang til søde sager kan være et tegn på, man har varianten.

»De fleste ved godt selv, om de har en sød tand. Og det kan altså være et tegn på, at man har den her variant. Hvis man er mere til salt, ligger man sandsynligvis i den anden gruppe,« siger hun.

Trang til sukker og alkohol hænger sammen

Når det gælder mennesker viste Susanna Søberg og Matthew Gillum i et dansk studie en væsentlig sammenhæng blandt knap 7000 mennesker i 2017, som siden er blevet bekræftet i et studie fra en stor britisk biobank med data fra næsten 500.000 mennesker, der udkom i april 2018.

Begge studier fandt frem til at mennesker, med en bestemt genvariant, reagerer anderledes på FGF-21 og drikker mere alkohol og spiser flere søde sager.

»Man kan se, at de personer, der har en sød tand og dermed en tilbøjelighed til at spise mere sukker, også har en tilbøjelighed til at drikke mere alkohol,« fortæller Susanna Søberg.

Samtidig viser det danske studie, at personer, der ikke bryder sig om søde sager, generelt har højere niveauer af FGF-21.

»Det tyder på, at FGF-21 påvirker hvor meget sukker vi spiser, samt at vores trang til alkohol og sukker hænger sammen,« fortæller Susanna Søberg.

»Vi har ikke det endelige bevis, men det er meget sandsynligt, at hormonets funktion er at beskytte mod at spise for meget og drikke for meget alkohol,« tilføjer Matthew Gillum.

tømmermændshormon beskytte mod alkohol

Tømmermændshormonet er et par timer forsinket, så du kan godt nå ikke at opleve det, men når det kommer virker det sandsynligvis ved at gøre det mindre tillokkende at drikke, siger forskerne (Foto: Shutterstock.)

‘Gå hjem, du er fuld’

Det lyder umiddelbart meget smart, at kroppen er i stand til at stoppe os i at indtage for meget sukker og for meget alkohol.

Men spørgsmålet er, hvorfor hormonet først har effekt to timer efter, vi har nået en høj promille.

»Det er et godt spørgsmål. Det tager jo ikke to timer, før vi mærker alkoholen. Vi ved ikke præcist hvorfor (effekten er forsinket red.), men det kan muligvis hænge sammen med, at man skal overtræde en form for grænseværdi, før kroppen reagerer,« siger Matthew Gillum og tilføjer, at det kræver mere forskning at finde ud af.

»På den måde er det en slags ‘gå hjem, du er fuld,’-hormon. Det kommer sent, og det gør det på en eller anden måde mindre tillokkende at drikke. Vi ved ikke hvordan endnu,« siger han.

Hvorfor bliver mennesker ved med at drikke?

Hos både mus og aber ser man, at de holder igen med at drikke, efter tømmermændshormonet frigives.

Men hos mennesker er forskerne ikke helt så skråsikre på, at vi altid vil holde igen, selv efter hormonet er steget.

»Mennesker indgår i mange sociale sammenhænge, som kan få os til at drikke, selvom kroppen forsøger at sige fra,« siger Susanna Søberg.

Filip Krag Knop er enig.

»For eksempel under en oktoberfest kan der være mange konkurrerende mekanismer på spil. På trods af relativt høje niveauer af FGF-21 kan man tilsyneladende godt underkende dem med godt humør og musik,« siger han.

Forskere håber på revolutionerende medicin

Hvis det viser sig, af FGF-21 kan få mennesker til at miste lysten til at drikke - eller spise sukker, ser forskerne store muligheder for at udvikle ny medicin.

Susanna Søberg er især interesseret i, hvordan hormonet potentielt kan hjælpe alkoholikere.

»Det er både et stort problem på verdensplan, men også i Danmark, hvor vi drikker meget.«

»Vil man kunne finde et lægemiddel, der kan nedsætte lysten til at drikke alkohol, er det virkelig godt nyt til alkoholikere, der kæmper mod trangen. I dag har vi antabus og metadon, som gør patienterne dårlige, når de drikker, men de fjerner ikke lysten,« siger hun.

Matthew Gillum fortæller også, at hormonet generelt beskytter mod overforbrug, der stresser leveren.

»Der er en masse interesse i hormonet. Det ser ud til at kunne beskytte mod ikke-alkoholisk hepatitis (en ophobning af fedt i leveren, der ikke skyldes alkohol red.), men også overspisning og alkoholisme. Alkohol er det, der fremprovokerer hormonet i størst grad,« siger han.

Skal testes på mennesker...

Før der kan udvikles ny medicin, skal forskerne dog være sikre på, at hormonet kan virke.

Susanna Søberg vil gerne sikre sig, at det overhovedet har en effekt på alkoholikere.

»Det kan måske tænkes, at alkoholikere generelt har et højt niveau af FGF-21, men vi ved det ikke. Vi er nødt til at finde ud af, hvad deres basale niveau er, før vi ved, om det kan have en effekt,« siger hun.

Filip Krag Knop fortæller også, at han i samarbejde med læge og ph.d.-studerende Amalie Rasmussen Lanng, er i gang med at kigge nærmere på, hvad de fysiologiske effekter af FGF-21 er i mennesker.

»Amalies ph.d.-studie skal dels vurdere, om FGF-21 kan tænkes at spille en rolle i alkolholafhængighed, og dels se på, hvilke effekter hormonet har hos raske unge mennesker,« siger han.

...Og tørstige aber

Matthew Gillum vil til gengæld gerne undersøge, hvordan FGF-21 virker på alkohol hos en særlig gruppe aber, der bor på en ø ud for den Dominikanske Republik, og som har en naturlig tendens til at blive alkoholikere.

»På St. Kitts er der en gruppe grønne marekatte, som har en fordeling, der minder om menneskelige populationer. Nogle er afholdsaber, mens andre er disponeret for at drikke rigtig meget, og andre igen for at drikke moderat,« siger han.

Aberne udviklede angiveligt deres smag for alkohol ved at spise fermenterede frugter, og er siden begyndt at stjæle drinks fra uopmærksomme gæster på øens barer.

»Det kunne være spændende at se, om FGF-21 kan begrænse lysten til alkohol hos dem,« siger Matthew Gillum.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.