Sen overgangsalder øger risiko for brystkræft markant
En ny undersøgelse viser, at jo senere kvinder går i overgangsalderen, des højere er deres risiko for at udvikle brystkræft. Samtidig finder undersøgelsen en række gener, som er med til at bestemme, hvornår overgangsalderen begynder.

Kommer man sent i overgangsalderen forhøjes risikoen for at udvikle brystkræft, viser ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

Kommer man sent i overgangsalderen forhøjes risikoen for at udvikle brystkræft, viser ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

For hvert ekstra år der går, før en kvindes overgangsalder begynder, stiger hendes risiko for at udvikle brystkræft med seks procent.

Sådan lyder resultatet af en ny undersøgelse, som kortlægger sammenhængen mellem kvinders overgangsalder, deres gener og risikoen for brystkræft.

»Vi kan se i undersøgelsen, at en sen overgangsalder øger risikoen for brystkræft markant. Og vi kan se, at der er en kausal sammenhæng – den sene overgangsalder er altså årsagen til, at risikoen for brystkræft stiger,« fortæller Stig Bojesen, som er klinisk professor og overlæge på Herlev Hospital.

Han er en af forskerne bag det nye studie, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

Menstruation øger risikoen

Studiet bygger på undersøgelser af ikke mindre end 70.000 kvinder fra Danmark og andre europæiske lande. Ud over at vise en klar sammenhæng mellem kvinders overgangsalder og deres risiko for brystkræft, har forskerne også opdaget en lang række gener, som er med til at bestemme, hvornår kvindernes overgangsalder sætter ind.

Forskerne mener, at kvinder, som går sent i overgangsalderen, får forhøjet deres risiko for brystkræft, fordi deres krop bliver udsat for menstruation igennem længere tid, end kvinder som går tidligt i overgangsalderen.

Fakta

I 2014 kortlagde forskere i et stort studie, hvilke gener der bestemmer, hvornår kvinder får deres første menstruation – menarken.

Her viste det sig lidt overraskende, at det i høj grad var gener, som blev videregivet af faderen, der bestemte, hvornår en pige skal begynde at bruge bind og tamponer.

I en ny undersøgelse har forskere set på, hvilke gener der bestemmer, hvornår kvinder kommer i overgangsalderen.

Undersøgelsen viser, at de genvarianter, som er med til at bestemme, hvornår kvinder får deres sidste menstruation, er nogle helt andre end generne for den første.

I Danmark og resten af Europa kommer kvinder i overgangsalderen, når de er gennemsnitligt 51 år.

Kort fortalt er teorien altså, at jo flere gange kvindekroppen gennemgår en menstruationscyklus – og alle de hormonelle ændringer der følger med - desto større er risikoen for, at hun udvikler brystkræft.

»Menstruation er en belastning af kroppen. Hormonerne farer op og ned, og vi ved for eksempel, at østrogener kan være involverede i udviklingen af brystkræft,« fortæller Stig Bojesen.

Hver menstruation er en risiko

Samme melding kommer fra Anne Tjønneland, som er forskningsleder på Kræftens Bekæmpelse. Hun påpeger, at de hormonelle ændringer kvinden gennemgår i menstruationen, netop er indrettet til at få brysterne til at vokse – det oplever nogle kvinder som spændte eller ømme bryster under menstruationen.

»Under hver menstruationscyklus påvirker hormonerne kvindens bryster, så brystcellerne deler sig, for at de kan gøres klar til at amme. Men hvis man ikke bliver gravid, bliver væksten i brysterne stoppet, og en ny menstruationscyklus kan gå i gang. Groft sagt kan man sige, at hver eneste gang denne her vækst i brysterne sker, er der en lille risiko for, at noget kan gå galt. Så jo flere gange man har menstruation, desto større er risikoen for at få brystkræft,« siger Anne Tjønneland, som er leder af forskningsgruppen 'Kost, gener og miljø' ved Kræftens Bekæmpelse og ikke har været med i den nye undersøgelse.

Anne Tjønneland påpeger, at en række andre undersøgelser også tidligere har fundet en sammenhæng mellem tidspunktet for overgangsalderen og kvinders risiko for brystkræft.

Gener bestemmer overgangsalder

I den nye undersøgelse har forskerne samtidig fundet frem til en række genvarianter, som er med til at bestemme, hvornår en kvinde får sin sidste menstruation.

Fakta

Den nye undersøgelse viser, at for hvert ekstra år der går, før en kvindes overgangsalder begynder, stiger hendes risiko for at udvikle brystkræft med seks procent.

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad det betyder i absolutte tal, men professor Stig Bojesen har udregnet følgende eksempel:

I 2013 fik 473 ud af 100.000 danske kvinder (i alderen 65-69 år) brystkræft.

Hvis alle 100.000 kvinder var gået i overgangsalderen et år senere, ville det teoretisk set betyde, at 501 (frem for 473) af dem ville have fået brystkræft.

»Undersøgelsen betyder, at vi er kommet tættere på at kunne sige, hvad der bestemmer, hvornår kvinder kommer i overgangsalderen. Man kendte i forvejen nogle få gener, som har indflydelse på overgangsalderen, men de har fundet en række nye. Så nu har vi fået tredoblet vores kendskab til gener, som ser ud til at have en betydning for overgangsalderen,« fortæller Anne Tjønneland.

Som noget helt nyt opdagede forskerne også, at flere af de gener, som spiller en rolle for kvinders overgangsalder, samtidig er kendt for at have indflydelse på reparation af skader på kroppens arvemateriale – DNA.

»Det var lidt uventet for os. Det kunne godt tyde på, at denne her reparationsmekanisme også er med til at afgøre, hvor sent kvinden holder op med at menstruere,« fortæller Stig Bojesen.

Børn mindsker risiko for brystkræft

Uanset, hvordan det hænger sammen med generne, peger alt på, at jo færre menstruationer kvindekroppen gennemgår, desto lavere er risikoen for udvikling af brystkræft.

»Børnefødsler spiller for eksempel også en rolle, for hvis du er gravid og ammer, har du måske ikke menstruation i op til et par år. På den måde kan det sænke din risiko for brystkræft ved at få børn. Vi ved også, at en tidlig første menstruation kan være med til at øge risikoen for brystkræft,« fortæller Anne Tjønneland.

Skulle du være en barnløs kvinde, som er gået sent i overgangsalderen, er der imidlertid trøst at hente. For selvom din risiko for at udvikle brystkræft kan være forhøjet, har tidligere undersøgelser vist, at en sen overgangsalder mindsker risikoen for hjertekarsygdomme og knogleskørhed.

»Østrogen beskytter mod hjertekarsygdomme. Så indtil man kommer i overgangsalderen, er man beskyttet mod hjertekarsygdomme af et højt østrogenniveau,« forklarer Anne Tjønneland.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk