Salt i julemaden kan dræbe
500.000 danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. For dem kan den saltholdige julemad få alvorlige konsekvenser.

Mange vil nok synes, at det eneste forkerte ved billedet her er alt det grønne. Men tænk dig om en ekstra gang, før du æder løs af det gode julepålæg: Saltet kan sætte dit blodtryk i vejret og være farligt, hvis du allerede har forhøjet blodtryk. (Foto: Colourbox)

Mange vil nok synes, at det eneste forkerte ved billedet her er alt det grønne. Men tænk dig om en ekstra gang, før du æder løs af det gode julepålæg: Saltet kan sætte dit blodtryk i vejret og være farligt, hvis du allerede har forhøjet blodtryk. (Foto: Colourbox)

Så blev det jul, og vi kaster os alle sammen lystigt over julemaden.

Mange danskere ved af erfaring, at december måned kan koste et par kilo ekstra fedt på sidebenene. Derfor vælger nogle af os en julebuffet eller to fra for at holde på formerne.

Men der er et andet indhold i julemaden, vi også bør være opmærksomme på - og måske vælge fra.

Den traditionelle danske julefrokost indeholder store mængder salt. Salt er nødvendigt for, at vi kan opretholde kredsløbet i kroppen, men for store mængder kan være livstruende på den snigende måde.  

»Undersøgelser har vist, at høj saltbelastning forøger blodtrykket måleligt. De fleste mennesker vil givetvis komme fint over det i julen, men over tid kan det være en trussel for vores sundhed som helhed,« forklarer professor Boye L. Jensen fra Syddansk Universitet.

Boye L. Jensen forsker i nyrenes funktion for at få en større forståelse af, hvorfor mange danskere har forhøjet blodtryk. Her undersøger han blandt andet hormoner, der er med til at regulere kroppens saltbalance.

En pizza giver dig 12 gange mere salt, end du har brug for

Fakta

Blodtryk måles traditionelt i millimeter kviksølv (mmHG). Et normalt blodtryk i hvile kan f.eks. være 120 mmHg systolisk, 80 mmHg diastolisk. Det skrives 120/80, og hedder i talesprog "120 over 80". Det normale blodtryk svinger meget i løbet af døgnet.
Rygning, overvægt, højt alkoholforbrug, meget salt i kosten, for fed kost, for lidt motion, type 2-diabetes og nyresygdom er alle faktorer, der kan hæve blodtrykket.

I vores klima taber vi meget lidt salt (undtagen hvis julefrokosten bliver for vild, og vi kaster op), og vi har derfor kun brug for under ét gram salt om dagen.

Men gennem vores madvarer får vi gennemsnitligt 5-6 gram dagligt. F.eks. er saltindholdet i en menu fra McDonald’s, en pose chips eller en købepizza alene på 10-12 gram.

Overskudssalt udskilles via nyrerne, men vedvarende højt saltindtag øger på sigt blodtrykket, og bare en uge med ekstra stort saltindtag kan måles i kroppen. 

Overforbruget af salt medvirker til, at ca. 1.000.000 danskere har forhøjet blodtryk i øjeblikket. Halvdelen ved det bare ikke.

Folk med forhøjet blodtryk skal holde sig fra kødpålæg

Ved juletid skal vi være opmærksomme på specielt det ’ekstra store’ saltindtag, når vi trækker stolen hen til julebordet. Det traditionelle julebord består nemlig af mange fødevarer, der potentielt kan true helbredet.

Forproduceret, industrielt forarbejdet mad er ofte pumpet med salt. Specielt kødpålæg, dåsevarer, færdigretter, ja selv rugbrød indeholder meget salt, da det er en billig smagsforstærker.

Faktisk skal vi kun have en enkelt gram salt om dagen, for at kroppen kan fungere. Så måske er det en idé at overveje, om der er situationer, hvor man kan spare saltet væk? (Foto: Colourbox)

Faktisk får vi 80 procent af vores daglige saltindtag fra de forproducerede fødevarer.

»I England og Finland har man sænket mængden af salt i industrielt fremstillede fødevarer. Det har resulteret i et fald i blodtryksrelaterede sygdomme,« fortæller Boye L. Jensen, der anbefaler, at vi gør det samme herhjemme.

Højt blodtryk giver blodpropper

Forhøjet blodtryk er bestemt ikke noget, man skal spøge med. Størrelsen på blodtrykket er en af de vigtigste faktorer for antallet af blodpropper i befolkningen. 12.000 personer får blodpropper i hjernen om året, og dertil kommer 15.000 personer med blodpropper i hjertet.

Antallet af blodpropper kan reduceres ved at kigge på de faktorer, der har indflydelse på blodtrykket, herunder salt.

»Hvis man sænker befolkningens gennemsnitlige blodtryk med tre millimeter kviksølv, vil der forekomme 1.000 færre blodpropper om året. Tilsvarende vil en stigning i det gennemsnitlige blodtryk betyde yderligere blodpropper med dødelige følger,« siger Boye L. Jensen.

Højt saltindhold går 1000 år tilbage

Det er nærliggende at spørge sig selv, hvorfor vi putter så meget salt i maden, når det nu har så store omkostninger for helbredet.

Fakta

Videnskab.dk's julekalender

Frem til jul bringer vi flere spektakulære, opsigtsvækkende, øjenåbnende, stemningsfulde og juleglade artikler, som har til formål at udforske julen på alle leder og kanter.

Du er velkommen til at skrive til redaktion@videnskab.dk, hvis der er et aspekt ved julen, som du brænder efter at få mere videnskabelig indsigt i.

Gode julespørgsmål modtages også meget gerne og kan komme til at indgå som del af julekalenderen i vores 'videnskabsbrevkasse' Spørg Videnskaben

Traditionelt har vi ikke puttet salt i maden for at få det til at smage bedre. Saltning af mad udspringer fra konserveringsteknikker i middelalderen, hvor salt blev brugt til at holde fødevarer friske i længere tid. Brugen af salt har man så fortsat med siden hen, selvom det har mistet sin oprindelige funktion.

Den salte smag har vi vænnet os til, og derfor skal der store mængder salt til, at det virker smagsforstærkende i dag.

Mindre salt ville redde liv

Men maden behøver ikke at miste smagen, fordi vi fjerner saltet.

I England har man lavet forsøg, hvor man gradvist har fjernet indholdet af salt i maden. Forsøgene viser, at vores smagsløg godt kan vænne sig til, at maden ikke smager så salt.

»Hvis man kan vænne folk til, at maden ikke skal smage så salt, som den gør i dag, kan vi redde flere tusinde menneskeliv. Blodpropper kan vi befolkningssundhedsmæssigt forhindre markant ved, at vi langsomt trapper saltmængden i mad ned,« forklarer Boye L. Jensen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk